![\"\"](\"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/wordpress\/wp-content\/upLoads\/Hatting-justedal.jpg\")
<\/a><\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Originalmanuskript – utdrag om Jostedalen <\/a>(pdf, 4 Mb)<\/p>\n Avskrift<\/strong><\/p>\n Om Pr\u00e6steskabet udi Justedahlens Pr\u00e6stegield<\/em><\/p>\n Dette Kald er av alle Sogne-Kald her i Stiftet det allermindste. Tredve Jordbrugende B\u00f8nder, deres Familie og tienere ere dem, som udgi\u00f8r Kaldets gandske Almue. I fordum Tiid var det et Residerende Capellanie under Lysters Prestegield, men blev i den senere Tiid (uvidst hvad Aar) taget fra samme og giordt til et Sogne-Kald for sig selv. Aarsagen til denne forandring veed man ikke. Dette Kalds betydelige Avliggenhed fra Hoved-Kaldet Lyster (hvorunder det Tilforn laae) kand ikke have giort Andledning dertil; thi man haver langt fleere Kald her i Stiftet hvor Veyen baade er l\u00e6ngere og formedelst Landets Situation saavel farligere, som meere besv\u00e6rlig end her; langt mindre kand ikke Kalde fede(?) Indkomster have andlediget dertil, thi en hver forestille sig kun, hvad en prest, av 30 Jordbrugende B\u00f8nder skal kunne indhente. Kaldet bliver anseet for et Promotions Kald. Uberegnet en nesten ubetydelig Tiend og faae Sportler, som offer de 3. store H\u00f8ytider om Aaret og andre smaa Accidentelle Indkomster, haver St\u00e6dets Pr\u00e6st ikke andet til Subcitiele(?), end en liden Contingent av Provstiets Kirker og 50 rdler aarlig, som Sogne-Pr\u00e6sten til Wosse Kald i Nordhordlehn, ved et Kongl: Resc: til Hannem er paalagt at udrede. Herav kommer det, at naar en Pr\u00e6st der paa St\u00e6det haver meer end et barn, da maa han emplogere dem, enten til Ploven(?) eller s\u00e6tte dem til et Haandv\u00e6rk i Ki\u00f8bstaden og aldrig seer sig i stand til at give dem den Opdragelse, som en Prest, andensteds plaiceredd kunde give sine B\u00f8rn.<\/p>\n I dette Kald haver da tient, siden Forandringen: Kjelde<\/strong> Merknad<\/strong> Opplysningane om prestane er temmeleg knappe, men fleire av dei g\u00e5r att gjennom biografiske omtaler av prestane heilt fram til i dag utan at ein veit meir om kjeldegrunnlaget til Hatting.\u00a0Verket hans var eit viktig utgangspunkt for Lampe.\u00a0Det g\u00e5r dessutan fram av kallsboka for Jostedalen<\/a> at Bernt Anker Leigh hadde tilgang til Hatting-manuskriptet d\u00e5 han tok til \u00e5 f\u00f8ra kallsboka i 1830.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Presten Albert Hatting laga ei st\u00f8rre prestehistorie for Bergen stift. Her f\u00f8lgjer ei avskrift av det som st\u00e5r om Jostedalen. Det st\u00e5r i den delen av verket som aldri vart prenta. Originalmanuskript – utdrag om Jostedalen (pdf, 4 Mb) Avskrift Om Pr\u00e6steskabet udi Justedahlens Pr\u00e6stegield Dette Kald er […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":108,"menu_order":1,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-1080","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1080","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1080"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1080\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3731,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1080\/revisions\/3731"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/108"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1080"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n1. Jonas Jon\u00f8sen, nevnes som Sogne-Pr\u00e6st i Kaldet ved det Aar 1620.
\n2. Michel Nielsen, en S\u00f8n av Niels Michelsen, S: P: til Lysters Kald, blev 1618 kaldet av sin Fader til Medtiener i Lysters Pr\u00e6stegield, derefter beskikket 1621 til Sogne-Pr\u00e6st i dette Kald og d\u00f8de omtrent efter 2. Aars Forl\u00f8b.
\n3. Job Hansen.
\n4. T\u00f8ger Hansen, ommeldes at have v\u00e6ret Sogne-Pr\u00e6st til Justedahlen Aar 1690.
\n5. Jbe(?) Johannesen Rafn sees av Capitalets Protocoll, for Aaret 1698 at have betienet dette Kald, som Sogne-Pr\u00e6st.
\n6. Henrich Nitter blev Capellan i Kaldet 1706, blev Sogne-Pr\u00e6st 1710 og d\u00f8de 1724.
\n7. Hans Wiingaard, fra 1725 til 1731, (om Ham siden.)
\n8. Hans Christian Frorup fra 1731 til 1733. (Om Ham tilforn Side: 9)
\n9. Niels Andreas Wibye var S: P: fra 1733 til 1741.
\n10. Matthias Foss, er f\u00f8d i Ki\u00f8benhavn d. 8. Martii 1714. I Hans Alders 1. Aar blev Han en Discipel av Sor\u00f8e Skole, blev derfra dimitteret med Magstr(?) Johan Snedorffs testimonio 1733. Blev ved Academiet til 1739. Reiste samme Aar til Norge og Aaret derpaa til Khavn(?) [K\u00f8benhavn?] sluttede sit Academiske L\u00f8b 1741 og blev beskikket samme Aar d. 15. May til Sogne-Pr\u00e6st for dette Prestegield, er gift med Marie Christine Dreyer, med henne han har haft 10. B\u00f8rn, hvorav, saavidt jeg ved kun lever 2. S\u00f8nner og 2. D\u00f8ttre. Den ene S\u00f8n lever og som Skomager opholder sig her i Byen. D\u00f8ttrene, tillige med deres Moder lever og ligeledes opholder sig her i Bergen. Man befinder sig i den alleryderste Fattigdom.<\/p>\n
\nNasjonalbiblioteket i Oslo, H\u00e5ndskriftsamlingen, Ms.4\u00b0 57:
\nAlbert Hatting: Fors\u00f8g til en Pr\u00e6stehistorie eller nogenlunde Efterretning om det Bergenske Cleresie. <\/em>3. Deel. Om Jostedalen side 111-115. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n
\nBergensaren Albert Hatting (1742-1812) var prest i f\u00f8debyen heile sitt yrkesaktive liv og\u00a0skreiv ei st\u00f8rre prestehistorie for Bergens stift. Del 1 vart utgjeven i 1775 med tittelen Fors\u00f8g til en Pr\u00e6ste-Historie, eller nogenlunde Efterretning om Biskopperne og Pr\u00e6sterne i Bergens Bye og Stift, fra Reformationen til v\u00e6rende Tid<\/em> [digital utg\u00e5ve<\/span><\/a>]. Denne delen dekkjer berre Bergen, og del 2 og 3 som dekkjer resten av stiftet, vart liggjande uprenta. P\u00e5 oppmoding fr\u00e5 oss vart del 2 og 3 digitalisert av Nasjonalbiblioteket i februar 2010.<\/p>\n