{"id":123,"date":"2007-05-18T22:52:18","date_gmt":"2007-05-18T20:52:18","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=123"},"modified":"2025-04-17T09:46:17","modified_gmt":"2025-04-17T07:46:17","slug":"vingaard-og-str%c3%b8m-om-breen-1762","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=123","title":{"rendered":"Vingaard og Str\u00f8m om breen (1762)"},"content":{"rendered":"

I den kjende sunnm\u00f8rsskildringa si fr\u00e5 1762 har Hans Str\u00f8m <\/a>med ei skildring av Jostedalsbreen av Hans Wiingaard<\/a>, tidlegare prest i Jostedalen.<\/p>\n

Avskrift<\/strong><\/p>\n

De \u00f8vrige Bierge l\u00e6ngst ind i Landet ere overmaade h\u00f8ie og steile, saa de efterlade sig saa godt som slet ingen Biergfod; dog have de endnu den meste Forraad paa Skov, hvorved deres Naturlige F\u00e6lhed meget formindskes, ski\u00f8nt deres skr\u00e6kkelige H\u00f8ide og Steilhed foraarsage mange Uleiligheder af Elve-Brud, Snee-Fond og Steen-Skreed, som hos os uden Tvivl ere meget almindelige, end paa noget andet Sted her Nordenfields. Mange af disse sidste Bierge ere og oven paa bed\u00e6ket med Snee, som aldrig opt\u00f8er, eller med de saa kaldte Snee-Br\u00e6er, eller Blaae-Br\u00e6er, hvilke dog her ei ere saa almindelige, som l\u00e6ngere hen mod S\u00f8nden, besonderlig i de Fogderier Nordfiord og Sogn, findes ei heller saa lige paa de h\u00f8ie Bierge, men oftere paa de lave; hvilket alt stemmer overeens med det, som Hr. N. Horrebow beretter om Iis-J\u00f8klerne paa Iisland, nemlig at de ikke ligge saa meget Norden som S\u00f8nden paa Landet, og ei altid paa de h\u00f8ieste Bierge. At udfinde den rette Aarsag til denne M\u00e6rkv\u00e6rdighed, maa jeg overlade til de bedre Kyndige; men for at give L\u00e6seren et n\u00e6rmere Begreb om vore Snee-Br\u00e6er, vil jeg her neden for indrykke det m\u00e6rkv\u00e6rdigste Indhold af en Beretning, som er mig meddelet af Sal. Hr. Hans Viingaard <\/a>om den bekiendte Snee-Br\u00e6e i Justedalen i Sogns Fogderie, hvor han i mange Aar havde v\u00e6ret Pr\u00e6st og havt Leilighed at unders\u00f8ge samme.<\/p>\n

\u201dDen saa kaldte Justedals-Bree str\u00e6kker sig, saa vidt jeg veed, til trende Fogderier, nemlig Nordfiord, S\u00f8ndfiord og Sogn. Dens Beskaffenhed er meget foranderlig; thi undertiden gaaer den frem i de Dale, den gr\u00e6ndser til, i 30 til 60 Aar, undertiden tr\u00e6kker den sig tilbage igien en Tid lang. Naar den gaaer frem, blive Spr\u00e6kkerne i den saa dybe, at det gaaer til nogle tusende Favne, og saa vide, at man ei kan springe over dem; men naar den gaaer tilbage, tr\u00e6kkes Spr\u00e6kkerne sammen igien. I sin Fremgang har den saadan Magt, at den kan skyde Stene af et Huses St\u00f8rrelse for sig, hvilke, om de komme imellem Been og et Bierg, knuses i smaa Stykker. Hvor den gaaer tilbage, efterlader den steriles areas, hvor siden aldrig voxer Gr\u00e6s. Paa begge Dele har man \u00f8iensynligt Beviis, nemlig paa det sidste i en Dal, kaldet Krondal, hvor der fra forrige Tider ligge ligesom Volde af de mange Stene, som den i sin Fremgang har f\u00f8rt for sig, og paa det f\u00f8rste i en anden Dal, kaldet Mielvedal, hvor den i en Tid af 30 Aar har gaaet saa vidt frem, at den har borttaget Grunden, som tilh\u00f8rede en Gaard, kaldet Nyegaard, hvorfor og samme Gaard for nogle Aar siden er bleven \u00f8de. Det er og et Sagn blandt B\u00f8nderne i Justedalen, at der i samme dal, som nu er opfylt med Snee fra det nederste til det \u00f8verste, har tilforn staaet 14 R\u00f8gstuer; og at dette ikke er en Digt, sluttes rimelig deraf, at der i en Myr, som gaaer hen til Breen, sees en Gade eller Steenbroe, som uden Tvivl har v\u00e6ret en Ki\u00f8re-Vei for da v\u00e6rende B\u00f8nder. Naar man kommer oven paa Breen, befindes den mangest\u00e6ds at h\u00e6nge langt uden for Fieldene; kalde disse udh\u00e6ngende Stykker ned, da sm\u00e6ltes de, men saa l\u00e6nge de h\u00e6nge fast, sm\u00e6ltes de ikke. I taaget Veir f\u00f8rer den ingen Kulde med sig, men i klart Veir giver den en Vind og Kulde fra sig, som snart er utaalelig. De, som ikke kan taale S\u00f8en, f\u00f8le og en Art S\u00f8e-Syge, naar de reise over Snee-Breen.\u201d<\/p>\n

Saa vidt Hr. Viingaards Beretning.<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Hans Str\u00f8m: Physisk og Oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet S\u00f8ndm\u00f8r beliggende i Bergens Stift i Norge, <\/em>band I, Sor\u00f8e 1762, side 45\u201346. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n

Merknad <\/strong><\/p>\n

Utdraget er fr\u00e5 fyrste kapitlet i det fyrste bandet av Sunnm\u00f8rs-skildringa til Hans Str\u00f8m<\/a>, sj\u00f8lve hovudverket i den historisk-topografiske litteraturen i Noreg.<\/p>\n

Hans Wiingaard <\/a>(1686\u20131758, fr\u00e5 Lolland i Danmark) var prest i Jostedalen 1725\u20131731. Det g\u00e5r fram av det Str\u00f8m skriv at sitatet av Wiingaard er eit utdrag av ei lengre \u201dberetning\u201d som Vingaard har sendt Str\u00f8m. Det vil seia at det har funnest ei skildring fr\u00e5 Jostedalen som er eldre enn den Matthias Foss skreiv i 1750. Det er uklart n\u00e5r Wiingaard skreiv skildringa, men ei setning gjev eit visst haldepunkt. Han skriv at Nigardsbreen\u00a0«i en Tid af 30 Aar har gaaet saa vidt frem, at den har borttaget Grunden, som tilh\u00f8rede en Gaard, kaldet Nyegaard, hvorfor og samme Gaard for nogle Aar siden er bleven \u00f8de.» Etter det ein veit vart Nigard fr\u00e5flytt i 1743, s\u00e5 «nogle Aar» seinare kan vel d\u00e5 vera kring 1750 – det seinast moglege tidspunktet er 1758, \u00e5ret han d\u00f8ydde. Wiingaard \u00e5tte Jostedal kyrkje fr\u00e5 1726 til 1751 og m\u00e5 i denne perioden ha hatt ei viss kontakt med folk i dalen, s\u00e5 det er ei rimeleg forklaring p\u00e5 at han kjende til hendingar der etter at han sj\u00f8lv forlet dalen i 1731. Kanskje har Wiingaard skrive skildringa etter direkte oppmoding fr\u00e5 Hans Str\u00f8m etter at han byrja arbeidet med sunnm\u00f8rsskildringa si.<\/p>\n

Opplysninga om at Nigardsbreen har g\u00e5tt fram «i en Tid af 30 Aar» er teken bokstaveleg av ein del som har skrive om framrykkinga til Nigardsbreen, og starten p\u00e5 framrykkinga er i noko av den glasiologiske faglitteraturen p\u00e5 dette grunnlaget jamvel tidfest til 1710-12, som er 30 \u00e5r f\u00f8r Nigardsbreen \u00f8ydela\u00a0tunet i Nigard. Det er det neppe grunnlag for. 30 \u00e5r er verkar sv\u00e6rt omtrentleg, og ein veit heller ikkje noko om kor langt fram breen d\u00e5 skulle ha lege 30 \u00e5r tidlegare, om det no er 1700 eller 1720. Alt i 1684 er det dokumentert<\/a> at breane i Bergsetdalen hadde g\u00e5tt s\u00e5 mykje fram at st\u00f8lsbeita til Grov og Bergset var heilt \u00f8ydelagde.<\/p>\n

Wiingaard nemner segna om dei 14 r\u00f8ykstovene som skulle ha st\u00e5tt i Bredalen. Dette er ein variant av det Matthias Foss skreiv i 1750: \u201dI denne sidste Dal, hvor den [breen] nu forefindes, foregiver Almuen, at der i gamel Tid skal have v\u00e6ret en stor slet Dal, hvor sex Jorder have v\u00e6ret.\u201d<\/p>\n

Str\u00f8m kan ikkje ha kjent til \u201dJustedalens kortelige Beskrivelse\u201d, for d\u00e5 ville han truleg ha nemnt stykket. Det er vel heller ikkje rimeleg at han skulle ha kjent til stykket sidan Foss i 1750 sende det rett til Pontoppidan, som tok det med seg til K\u00f8benhavn eit par \u00e5r etter.<\/p>\n

Les meir<\/strong><\/p>\n

Om Foss og jostedalsskildringa<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I den kjende sunnm\u00f8rsskildringa si fr\u00e5 1762 har Hans Str\u00f8m med ei skildring av Jostedalsbreen av Hans Wiingaard, tidlegare prest i Jostedalen. Avskrift De \u00f8vrige Bierge l\u00e6ngst ind i Landet ere overmaade h\u00f8ie og steile, saa de efterlade sig saa godt som slet ingen Biergfod; dog have de endnu den meste Forraad paa Skov, hvorved […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":120,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-123","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/123","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=123"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/123\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3946,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/123\/revisions\/3946"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/120"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=123"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}