{"id":124,"date":"2007-05-19T07:26:45","date_gmt":"2007-05-19T05:26:45","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=124"},"modified":"2025-04-17T09:56:36","modified_gmt":"2025-04-17T07:56:36","slug":"g-bohr-om-jostedalen-1820","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=124","title":{"rendered":"G. Bohr om Jostedalen (1820)"},"content":{"rendered":"<p>Gottfried Bohr, Om Iisbr\u00e6erne i Justedalen og om Lodalskaabe, i: <em>Blandinger, eller L\u00e6sning for begge Kj\u00f6n. Et H\u00e6fteskrift<\/em>, bd. 1, nr. 4, Christiania 1820. [<a href=\"https:\/\/urn.nb.no\/URN:NBN:no-nb_digibok_2011110724025\">Digital utg\u00e5ve av s\u00e6rprent, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n<p>Artikkelen finst her i to utg\u00e5ver (pdf):<\/p>\n<ul>\n<li><a href=\"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/Bohr_1820.pdf\">S\u00e6rprent av Blandinger <\/a>(1820)<\/li>\n<li><a href=\"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/Bohr_1874.pdf\">Opptrykk i Den norske Turistforenings Aarbog <\/a>(1874)<\/li>\n<\/ul>\n<p><strong>Avskrift (utdrag)<\/strong><\/p>\n<p>[s. 3] Ovenfor Gaarden Kregen fremskinner allerede den f\u00f8rste, v\u00e6ldige, himmelglaafarvede Iismasse, <em>Bersetbr\u00e6en<\/em>, en Arm af Lodals uhyre Iiskaabe. Dens nederste Rand er 1440 Fod over Havet. Der, hvor Krondalen, Krege- og Melvirs-Dalen ber\u00f8re hverandre, er en yndig og pitoresk Situation, rig paa de nedre Alpestr\u00e6kningers almindelige eiendommelige Skj\u00f8nheder. Alt hvad Naturen danner og virker i disse Dale er talende. Lidt \u00f8stligere og l\u00e6ngere op i Melvirsdalen l\u00f8ber Veien forbi en anden majest\u00e6tisk Iismasse, <em>Nigaardsbr\u00e6en<\/em>, hvis nederste Kant, 1063 Fod over Vandspeilet, endnu er st\u00f8rre, og var i sine Virkninger fordum frygeligere end Bersetbr\u00e6en.<\/p>\n<p>[s. 4] Til DHrr. L. v. Buchs og Professor Smiths Beskrivelse om Berset- og Nigaards-Br\u00e6erne, i de anf\u00f8rte Skrifter, [Prof. Smiths Iagttagelser i topograpisk-statistiske Samlinger, 2den Deel 2det Bind, Christiania 1917, Pag. 24; L. v. Buch \u00fcber die Gr\u00e4nzen der ewigen Schnees in Norden, in Gilberts Annalen der Physik 1812] tillader jeg mig at f\u00f8ie nedenstaaende Udtog af Indre-Sogns Thing- og Justits-Protocol, (No. 37, Fol. 157), hvilket findes i det Nordre Bergenhusiske Amts Archiv.<br \/>\n\u201dPaa Gaarden Berset i Krundalen vare Aar 1742, den 21de August, Sorenskriver, Foged og sex udn\u00e6vnte Synsm\u00e6nd tilstede, for at granske den Skade, Iisbr\u00e6en da havde foraarsaget. De fandt, at det hele Iisfjeld havde nedtr\u00e6ngt sig 880 Fod fra Bersets Huse, imellem tvende Fjelde i et Fjeldskaar, Tufteskaaret kaldet. Denne Iisbr\u00e6e kommer fra Norden, og viser imod S\u00f8nden til et Gjeld, H\u00f8ineppen, paa hiin Side Elven. Tvende gamle M\u00e6nd forklarede, at Iisbr\u00e6en, i deres Ungdom, havde v\u00e6ret \u00f8verst oppe i Tufteskaaret, men nu nedtr\u00e6ngt sig i de sidste 10 Aar omtrent 600 Fod paa den slette Mark. Denne Isbr\u00e6e f\u00f8rer foran sig fra Grunden af Alt det, der forekommer af Jord og Steen. (Disse Hobe af Sand, Gruus og Steen kalde Justed\u00f8lerne <em>Vaaer<\/em>, Schweizerne Moraine og Iisl\u00e6nderne J\u00f8kelgj\u00e6rder.) I Brede havde Br\u00e6en tiltaget 1680 Fod. I Vest, tv\u00e6rs over [s. 5] Dalen, ere Fjeld og Mark, \u00f8verst fra ned til Elven, bed\u00e6kkede af Iisbr\u00e6en. Fra Syd havde Br\u00e6en ogsaa tr\u00e6ngt sig frem imellem Fjeldene til Vetledalen imod Veitestrand i Hafsloe. Bersetgaarden var af Br\u00e6en nesten ganske ber\u00f8vet sine Gr\u00e6smarker, m. m. Den tilbagestaaende Ager var endnu ganske gr\u00f8n; lidt Korn havde sat Ax, hvilke endnu vare umodne, formedelst den strenge Kulde og Vind, som Iisbr\u00e6en nu mere end tilforn pustede af sig, og formedelst dens Nedtr\u00e6ngen i Dalen, hvorfor og Kornet bortfr\u00f8s ved Een Nats stille Veir. Engmarken var, som af et altfor varmende Skin (formodentlig Solstraalernes Reflection fra Iisfladen) uftugtbar og bevoxet med ganske lidet Gr\u00e6s.<br \/>\nAlle Gaardens Huse vare desuden borttagne af 2 Sneskred i 18 til 20 Aar, men nu opsatte p\u00e5 nye Tofter.\u201d<\/p>\n<p>Gaardens Skatter bleve nu formindskede ligesom og Gaardene Elve-Krogens og Melvirs, paa hvilke Iisbr\u00e6en havde viist ligesaa frygtelige Virkninger, som paa hiin, hvilket de senere paa disse holdte Aftags-Forretninger godtgj\u00f8re. Til Elvekrogen havde Br\u00e6en udvidet sig 640 Fod i L\u00e6ngde og 448 Fod i Brede. Til Melvir, havde den ogsaa n\u00e6rmet sig 40 Fod paa Siden. Nogle af Husene vare allerede forladte for 4 Aar siden, og Br\u00e6ens [s. 6] H\u00f8ide befandtes at v\u00e6re 280 Fod. Efter nogle M\u00e6nds Forklaring havde Br\u00e6en overd\u00e6kket en str\u00e6kning af <em>en Fjerdedeel Miil i L\u00e6ngde<\/em>.<\/p>\n<p>Den m\u00e6gtige Vaaer (Moraine) foran Nigards-Br\u00e6en, ligefor Elvekrogen, viser endnu tydeligen, hvor langt den tilforn gik frem. Den 14de Juli i Aar var Br\u00e6ens nederste Rands Afstand fra Vaaeren, i en ret Linie fra Br\u00e6ens Midte, 1726 Fod. De afragede Sider paa Fjeldene, Skarevenaasen imod Nord og Kampen imod Syd, tilkjendegive ogsaa dens forrige H\u00f8ide, der nu er over 200 Fod mindre.<\/p>\n<p>Det Sagn, at en heel Gaard, Nigaard kaldet, har staaet der, hvor Br\u00e6ens nederste Rand nu er, synes at v\u00e6re aldeles grundet. En 92 Aars gammel Kone, som f\u00f8rst d\u00f8de 1810, i F\u00f8lge Justedals Ministerialbog, skal ofte have v\u00e6ret i den gamle Nigaard, og dens forrige Beboere folode den f\u00f8rst, efter hende og Fleres Sigende, da Br\u00e6en havde skudt Huset paa skraa. De byggede derefter den lille Plads, Nigaard, hvor den nu staaer, ved Fjeldet Skarvenaasen, og den har endnu en fuld Gaards Rettigheder i Bubeiter og Teige (Gr\u00e6sgange eller H\u00f8sl\u00e6tter og Skovstr\u00e6kninger), <a href=\"http:\/\/www.lokalhistoriewiki.no\/index.php\/Claus_Olson_Elvekrok\">Bonden Claus Elvekrogen <\/a>har for [s. 7] 50 Aar siden seet Taget til et Huus, som Vaaeren havde fremf\u00f8rt. Adskilligt Tr\u00e6boskab er ogsaa, efter Fleres Sigende, flydt ud med Vandet under Br\u00e6en. Alt dette bestyrker dog den Mening, at en Deel af den Dal, som Br\u00e6en nu indtager, fordum har v\u00e6ret beboet i det Mindste til 1\/4 Miils Afstand fra Br\u00e6vaaeren, hvilket er anf\u00f8rt efter Justits-Protocollen. Upaatvivleligt er det ogsaa, at ei allene denne men de andre Br\u00e6er i Justedalen, som det F\u00f8lgende vil stadf\u00e6ste, nu betydeligen ere formindskede, saavel i H\u00f8ide som i L\u00e6ngde; men St\u00f8rrelsen af denen Formindskelse er det ikke muligt at udfinde fordi de Steder, fra hvilke der maaltes 1742, ikke n\u00f8iagtigen ere betegnede. Mangel paa Iagttagelser, saavel over Br\u00e6ernes aarlige Forandring som over Atmosph\u00e6rens Tilstand, Afvexlinger og Begivenheder, tillader endnu ei, hverken at bestemme om Br\u00e6erne formindskes og forst\u00f8rres periodisk, ei heller at udfinde Periodernes St\u00f8rrelse, de Love, disse f\u00f8lge, den aarlige Tempereaturs eller andre m. m.<\/p>\n<p>De Sagn, at de tage af og til hvert 7de eller hvert 19de Aar, ere ligesaa utilforladerlige som mange andre ugrundede Veirhypotheser.<\/p>\n<p>[s. 8] Kornet ved Elvekrogen stod meget godt i Aar, og, dersom Vaaeren ei forhindrede det, saa maatte Iisbr\u00e6en umiddelbar ber\u00f8re de modnende Kornagre.<\/p>\n<p><strong>Merknad<\/strong><\/p>\n<p>Musikaren, skulemannen og komponisten Christian Frederik Gottfried (Gottfred) Bohr (1773-1832) var fr\u00e5 Helsing\u00f8r i Danmark og kom til Bergen i 1797. Han var organist i Korskirken, underviste i musikk og spr\u00e5k og skipa i 1806 Bergens Realskole i lag med Lyder Sagen. Bohr var sv\u00e6rt naturvitskapleg interessert og med i det vitskaplege milj\u00f8et i Bergen. Han var medlem av Det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondheim fr\u00e5 1819.<\/p>\n<p>Artikkelen er s\u00e6rleg vorten kjend fordi Bohr hevdar at han var den fyrste p\u00e5 Lodalsk\u00e5pa, men det har seinare vist seg at han truleg var p\u00e5 Veslek\u00e5pa.<\/p>\n<p>Bohr har \u00f2g ei grundig skildring av breane si framrykking og tilbaketrekking, og det er ei sentral kjelde til denne kunnskapen.\u00a0Han var den fyrste som sette p\u00e5 prent utfyllande sitat fr\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1146\">avtaksforretningane 1742<\/a>\u00a0(om Bergset og Mj\u00f8lver). Det noko upresise referatet hans har seinare vore mykje nytta av dei som har\u00a0skrive om framrykkinga til breane.\u00a0Mest interessante er likevel attgjevinga hans av fleire munnlege vitnem\u00e5l om breane, og her er Bohr i dag prim\u00e6rkjelda.<\/p>\n<p>Artikkelen vart omsett til tysk av Carl Naumann og prenta i <em>Morgenblatt f. geb. St\u00e4nde<\/em>, 1823, nr. 146, 148, 149, 154 og 155. Naumann gjorde sj\u00f8lv ei reise til Noreg 1821-22 og skal \u00f2g ha freista \u00e5 n\u00e5 Lodalsk\u00e5pa. Naumann skildra turen i\u00a0 boka <em>Beytrage zur Kentniss Norwegen`s. Gesammalt auf Wanderungen wahrend der Sommermonate der Jahre 1821 und 1822<\/em>, Leipzig 1824.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Gottfried Bohr, Om Iisbr\u00e6erne i Justedalen og om Lodalskaabe, i: Blandinger, eller L\u00e6sning for begge Kj\u00f6n. Et H\u00e6fteskrift, bd. 1, nr. 4, Christiania 1820. [Digital utg\u00e5ve av s\u00e6rprent, Nasjonalbiblioteket] Artikkelen finst her i to utg\u00e5ver (pdf): S\u00e6rprent av Blandinger (1820) Opptrykk i Den norske Turistforenings Aarbog (1874) Avskrift (utdrag) [s. 3] Ovenfor Gaarden Kregen fremskinner [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":120,"menu_order":8,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-124","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=124"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3950,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/124\/revisions\/3950"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/120"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=124"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}