En Mods\u00e6tning mod det deilige Voss danner det heslige Justedal. Efterat man i 8 Timer har sl\u00e6bet og klattret sig m\u00f8isommeligen frem over steile Styrtninger og langs bratte Fjeldsider, hvor de l\u00f8seligen paa hinanden lagte Heller, der udbj\u00f8re den trappeformige Vei, ingen anden Bef\u00e6stelse have, end det l\u00f8se Mos, der skal holde dem og Vandreren fra at styrte i Dybet, hvor ingen fornuftig Rytter sidder paa sin Hest, ja selv den mest haardnakkede ofte maa stige af, naaer man Maalet for sin Higen og finder en – trang m\u00f8rk Dal, med skumle himmelh\u00f8ie Fjelde og en melkehvid Elv i Bunden, en Farve, som alle Elve der komme lige fra Iisbr\u00e6erne have, af den under Br\u00e6erne formalede Leersand, der er saa fiin, at den blander sig med Vandet og f\u00f8lger, og f\u00f8rst synker, naar Vandet staaer en Tid stille. Jeg drog Dalen fra Ende til Ende, besteeg Br\u00e6en og speidede opm\u00e6rksom efter alt hvad der kunde forsone mig med dette Afhul; men af Ynde fandt jeg intet, af majest\u00e6tisk Naturskj\u00f8nhed kun lidt, men af R\u00e6dsler meget, og kom til den Overbeviisning, at man «maa have en anden Smag end min,» for at finde noget smukt her. For den, der ei har seet en Iisbr\u00e6, er Nigards-Br\u00e6en et h\u00f8ist m\u00e6rkeligt Syn, og hvo der lyster at t\u00e6nke sig Chavs, han kan finde et herligt Billede dertil i den Grund, som Br\u00e6en ved sin Tilbagetr\u00e6den har efterladt. Dog hvo vil disputere om Smagen? Ogsaa her skal man kunne fantasere sig et Arcadien. Min Fantasie er nu engang ikke stemt i Mol og sat moestoso, og jeg fandt mig saa vel ved at v\u00e6re kommen derfra, at jeg, ihvor kj\u00e6rt det var mig at have v\u00e6ret der, dog erkjendte, at man maatte v\u00e6re commanderet, for at gj\u00f8re Touren om igjen. Et Sidestykke til Justedal kan den, der ei kan m\u00e6ttes af slig Natur, finde i Fladeqval Annex til Horsanger Pr\u00e6stegjeld. Her kj\u00f8rte man endnu over Isen den 14 Junii. Pr\u00e6sten har kun hver St. Hans Dags Tid Tjeneste her, men maa da ei sjelden fare over Isen, og dog avles her j\u00e6vnlig godt Korn, saa ubegribelig hurtig er Vegetationen her.<\/p>\n
Kjelde<\/strong><\/p>\n Gustav Peter Blom, Bem\u00e6rkninger paa en Reise i den nordre Deel af Bergens Stift i Sommeren 1823, i: Budstikken. Et Ugeblad af statistisk-oeconomisk og historisk Indhold<\/em>, \u00e5rg. 6, nr. 15-16, 1825, spalte 123-124. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n Merknad<\/strong><\/p>\n Denne kraftsalva kom i fyrste delen av artikkelrekkja, som fylte Budstikken<\/em> fr\u00e5 nr. 15-16 til nr. 21-22, 1825, spalte 114-176.<\/p>\n