{"id":1268,"date":"2010-07-08T00:01:07","date_gmt":"2010-07-07T22:01:07","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1268"},"modified":"2025-04-12T10:49:22","modified_gmt":"2025-04-12T08:49:22","slug":"sneskred-i-justedalen-1846","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1268","title":{"rendered":"Sn\u00f8skred i Mj\u00f8lverdalen 1846"},"content":{"rendered":"

Den 11. februar vart husmannsplassane Kleivi <\/a>og Leteigen <\/a>i Mj\u00f8lverdalen<\/a> r\u00e5ka av sn\u00f8skred som \u00f8ydela ei rekkje bygningar og kvesta fleire folk. Den f\u00f8lgjande skildringa, skriven av sokneprest Michael Fasting<\/a>, stod i Morgenbladet nokre veker etter hendinga.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Sneskred i Justedalen <\/strong>
\nDen urolige og stormfulde Vinter, som har kr\u00e6vet saa mange Offere paa S\u00f8en, har i disse Fjeldegne heller ikke v\u00e6ret blidere, idet de idelige Storme have hidbragt en st\u00f8rre M\u00e6ngde Sne, end det har v\u00e6ret Tilf\u00e6lde i de sidste Aar. Og uden at tale om den besv\u00e6rlige Kommunikation, som bevirkes herved i disse Fjeldegne, hvor Landmandens Forn\u00f8denheder af Mangel paa ordentlig oparbeidede Veie maa bringes paa Vinterf\u00f8ret en 3 a 4 Mile fra S\u00f8en, er dette dog Intet i Sammenligning med den idelige Frygt, som de stakkels Fjeldbeboere i disse Egne den hele Vinter igjennem lige til Mai Maaned sv\u00e6ve i ved at se Lavinerne over deres Hoveder, og som hvert \u00d8ieblik true med at ville nedstyrte og begrave dem med deres hele Eiendom.<\/p>\n

Og denne Frygt er desv\u00e6rre bleven til Virkelighed, idet at Onsdagen den 11te Februar ved Dagens Frembrud efter en stormfuld Nat i et frygteligt Veir tvende Husmandspladse, Kleiven og Leteigen, beliggende 1 Miil fra Justedals Pr\u00e6stegaard og \u00bc Miil fra hinanden, omtrent samtidig bleve begravne unden Lavinerne. Paa Pladsen Kleiven <\/a>befandtes, da Ulykken skede, 6 Mennesker, nemlig: en Olding\u00a0 henved 90 Aar gammel samt Huusmanden og hans Kone tilligemed 3 B\u00f8rn, hvoraf endnu Ingen var opstaaet. Den gamle Mand og For\u00e6ldrene laa i Stuen medens B\u00f8rnene havde deres Natteleie i Fj\u00f8set. Formedelst det stormende Veir med Snefog m\u00e6rkede de Intet f\u00f8rend Lavinen styrtede over dem, og begravede dem under de nedstyrtede Bygninger. Endelig lykkedes det de 3 B\u00f8rn at finde en Aabning paa det nedstyrtede Fj\u00f8s og ved Anstr\u00e6ngelse at faa den oventil liggende Snee saa meget tilside, at de kunde tr\u00e6nge igjennem og ankom saaledes aldeles n\u00f8gne til den n\u00e6rmeste Gaard, hvor de \u00f8ieblikkelig fik Hj\u00e6lp. Efterat flere Personer havde gravet nogen Tid gjenfandtes begge For\u00e6ldrene begravne under det nedstyrtede Tag og n\u00e6sten kvalte. Imidlertid havde Manden dog ikke faaet nogen Skade, men havde ikke Hjelpen kommen saa hurtig, vilde han ikke have udholdt det l\u00e6nge; hvorimid Konen, der laa sammenpresset under de nedstyrtede Bjelker, er bleven betydelig beskadiget, dog haaber man med Guds Hjelp, at hun vil beholde Livet. Da Lavinen ikke havde borttaget de nederste Stokv\u00e6rk af det ene Hj\u00f8rne i Stuebygningen, hvor Oldingen havde sin Seng, begyndte man at grave her. Efterat man havde arbeidet sig ned omtrent 3 Alen, st\u00f8dte En med sin Spade lige paa hans Ansigt uden dog at beskadige ham; og da han m\u00e6rkede, at man s\u00f8gte efter ham, sagde han med sit s\u00e6dvanlige muntre Lune: \u201dJa her er jeg og det ilive; men jeg ligger forbandet trangt; har derfor ikke En af Eder en Skraa Tobak, hvormed jeg kan vederkv\u00e6ge mig indtil I faa mig op?\u201d Hvorvidt hans \u00d8nske blev opfyldt, vides ikke; imidlertid blev han snart bragt paa Benene uden at have faaet den ringeste Skade.<\/p>\n

Paa Pladsen Leteigen <\/a>var derimod Ulykken endnu st\u00f8rre, da Lavinen kom med st\u00f8rre Voldsomhed, saa at ikke et eneste Huus blev tilbage; men imidlertid har dog Gud ogsaa holdt sin beskyttende Haand over dise Ulykkelige, saa at de Alle, ligeledes 6 i Tallet, ere gjenfundne i Live, dog mere eller mindre ilde tilredte. I selve Huset befandt sig i det frygtelige \u00d8ieblik Huusmanden og hans Kone samt deres S\u00f8n og dennes Kone, ikke fuldt en Uge gammel i Barselseng, der just var opstaaen og sad med sit diende Barn i Skj\u00f8det, hvorimod Tjenestepigen var gaaen ned i Faarehuset for at r\u00f8gte Kreaturerne. I et \u00d8ieblik blev baade Mennesker og Huus og Alt, baade Levende og Livl\u00f8st, splittet ad og f\u00f8rt over hundrede Skridt bort fra Stedet. Da den ulykkelige Moder var istand til at grave sig op af Sneen og kom til sin Bevidsthed igjen, erindrede hun, at hun havde havt sit Barn i Skj\u00f8det, men til sin store Sorg opdagede hun, at det var \u2013 Borte. I sin Fortvivlelse begyndte hn at kradse omkring i Sneen, og til sin usigelige Gl\u00e6de gjenfandt hun det og \u2013 ubeskadiget. Huusmanden var imidlertid ogsaa kommen op af Sneen, og da han saa sin S\u00f8nnekone n\u00e6sten n\u00f8gen (thi hun havde blot et tyndt Skj\u00f8rt paa sig) var han saa heldig at finde en Skindfeld i Sneen, hvormed han bed\u00e6kkede hende, indtil der n\u00e6sten efter en Times Forl\u00f8b kom Hjelp fra den n\u00e6rmeste Gaard. Man begyndte nu af alle Kr\u00e6fter at grave efter de \u00d8vrige, og endelig lykkedes det dem at gjenfinde Huusmandskonen og Tjenestepigen; men f\u00f8rst efter en 3 Timers Forl\u00f8b lykkedes det dem at gjenfinde S\u00f8nnen n\u00e6sten livl\u00f8s. Han var i al denen Tid bleven h\u00e6ngende barfodet og saa godt som n\u00f8gen over en Birkestamme med endeel Stokke over sig. Hans Tilstand er meget bet\u00e6nkelig; thi foruden at han har lidt meget af Kulde og har faaet et dybt Saar i Panden, er det meget at befrygte, at endeel Ribbeen ere knuste. Naar undtages Barselkonen og hendes lille Barn, ere alle de \u00d8vrige temmelig beskadigede; men selv for hine sv\u00e6ver man dog i stor Frygt, da de under n\u00e6rv\u00e6rende Omst\u00e6ndigheder sandsynligviis vil paadrage sig en heftig Forkj\u00f8lelse, der for Barselkonen kan blive meget bet\u00e6nkelig.<\/p>\n

Saaledes har denne frygtelige Morgen ber\u00f8vet 3 Familier, om end ikke Livet, saa dog Fleres Helbred for kortere eller l\u00e6ngere Tid tilligemed n\u00e6sten Alt, hvad de eiede; og dog maa man takke Gud, at det skede om Dagen!<\/p>\n

Justedals Pr\u00e6stegaard, den 15de Februar 1846.
\nMichael Fasting.<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Morgenbladet<\/em>, nr 76, 17.3.1846, side 2, spalte 1 [digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Denne sn\u00f8skredulukka er ikkje nemnd i den lokalhistoriske litteraturen om Jostedalen og har s\u00e5leis vore ukjend fram til no.<\/p>\n

Tunet i\u00a0Leteigen<\/a> (rydda 1814) vart seinare flytt, og det hende truleg etter denne\u00a0skredulukka. Skredvinteren 1868 var det ei ny skredulukke i Li som \u00f8ydela husmannsplassen T\u00f8geplassen og drap to sm\u00e5 born.<\/p>\n

Les meir om\u00a0Leteigen <\/a>og Kleivi <\/a>i lokalhistoriewiki.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den 11. februar vart husmannsplassane Kleivi og Leteigen i Mj\u00f8lverdalen r\u00e5ka av sn\u00f8skred som \u00f8ydela ei rekkje bygningar og kvesta fleire folk. Den f\u00f8lgjande skildringa, skriven av sokneprest Michael Fasting, stod i Morgenbladet nokre veker etter hendinga.         Sneskred i Justedalen Den urolige og stormfulde Vinter, som har kr\u00e6vet saa mange Offere […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":2589,"menu_order":4,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-1268","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1268","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1268"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1268\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3686,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1268\/revisions\/3686"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2589"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1268"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}