{"id":1482,"date":"2010-11-25T11:30:52","date_gmt":"2010-11-25T09:30:52","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1482"},"modified":"2010-12-09T15:22:15","modified_gmt":"2010-12-09T13:22:15","slug":"m-foss-om-nigardsbreen-1750","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1482","title":{"rendered":"Foss om Nigardsbreen (1750)"},"content":{"rendered":"<p>I <em>Justedalens kortelige Beskrivelse <\/em>(1750, prenta 1802) skreiv Matthias Foss om <a href=\"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1146\">avtaksforretningane i 1742 <\/a>og om korleis Nigardsbreen seinare hadde g\u00e5tt meir fram. Nedteikningane til Foss er grunnlaget for at ein i dag reknar med at Nigardsbreen n\u00e5dde maksimum i 1748.<\/p>\n<p><strong>Matthias Foss skriv:<\/strong><\/p>\n<p>I Aaret 1742 in medio Augusti var Kongelig Mayestets Foged med Sorenskriveren der paa st\u00e6det til aftagsforretning paa de jorder, som ere Iisbreen n\u00e6r hosliggende og af dend beskadigede, da blev der maalet fra Breen til f\u00f8rste Huus som stod n\u00e6rmest derved, og befantis da een distance af 100de Alen imellem Breen og Huuset, men fra ovenmelte tiid til aarsdagen derefter Aaret 1743 hafde Iisbr\u00e6en ey allene skut sig frem de 100de Alne i L\u00e6ngden, foruden umaadelig i breeden, men end og borttaget Huusene, omkastet dem, veltet dem for sig med een umaadelig m\u00e6ngde af jord, gruus og store steene fra afgrunden og knuset dem ganske i smaa stykker, som endnu er tilsiune, og manden som besad jorden maatte med hast forlade gaard og grund, <em>dog ubeskadiget <\/em>med sine og eyendele og s\u00f8ge sig Huus hvor han kunde, denne gaard kaltis Nigard; foruden denne gaard er med ager og eng i grund \u00f8delagt, har Iisbreen n\u00e6rmet sig i de paaf\u00f8lgende Aaringer til een anden jord, kaldet Bierchehougen, borttaget dends ager og eng, saa de bare Huuse staae tilbage og altsaa er ubeboelig: i hvilken hendseende ieg ey har vildet eller kundet anf\u00f8re disse jorder som total ere \u00f8delagde, iblandt MilvirsDalls gaarderne, <em>men for separat specificered een hver og under communication deris ruin.<\/em><\/p>\n<p>Mand har ellers erfaret, hvorledis dend fra 1748 er gaaed tilbage, men meget Langsom, dog saa at det kand kiendelig m\u00e6rkis. Og foruden dend gi\u00f8r daglig stor skade med vandl\u00f8b, saa foraarsager dend Kulde eller vind, der kommer fra denne Iisbree, om sommeren frost paa agrene paa de fleste Jorder her paa st\u00e6det, at n\u00e6sten hvert aar skeer her misvext; ja ved det, at dend kolde vind skyder sig langs ad Dalhen med elven i een st\u00e6rk nedfart til s\u00f8en fornemmer mane og til den i Goupnen og paa R\u00f8nne.<\/p>\n<p><strong>Kjelde<\/strong><\/p>\n<p>Her etter <a href=\"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=190\">originalmanuskriptet til &laquo;Justedahlens kortelige Beskrivelse&raquo;<\/a> fr\u00e5 1750.<\/p>\n<p><strong>Merknad<\/strong><\/p>\n<p>I den fyste prenta utg\u00e5va fr\u00e5 1802 er spr\u00e5knorma modernisert til gjeldande rettskriving, og det er gjort nokre sm\u00e5 endringar som ikkje har konsekvensar for meiningsinnhaldet. Unntaket er to setningar\/setningsdelar som ikkje er med i originalen, og dei er <em>kursiverte <\/em>i avskrifta ovanfor.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I Justedalens kortelige Beskrivelse (1750, prenta 1802) skreiv Matthias Foss om avtaksforretningane i 1742 og om korleis Nigardsbreen seinare hadde g\u00e5tt meir fram. Nedteikningane til Foss er grunnlaget for at ein i dag reknar med at Nigardsbreen n\u00e5dde maksimum i 1748. Matthias Foss skriv: I Aaret 1742 in medio Augusti var Kongelig Mayestets Foged med [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1132,"menu_order":10,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-1482","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1482","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1482"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1482\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1537,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1482\/revisions\/1537"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1132"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1482"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}