{"id":1579,"date":"2011-03-26T20:28:39","date_gmt":"2011-03-26T18:28:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1579"},"modified":"2025-04-12T10:56:13","modified_gmt":"2025-04-12T08:56:13","slug":"sn%c3%b8skred-i-krundalen-1849","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=1579","title":{"rendered":"Sn\u00f8skred i Krundalen 1849"},"content":{"rendered":"

Vinteren 1849 var ein av dei verste sn\u00f8- og skredvintrane ein kjenner til i Jostedalen. 26. og 27. januar gjekk det skred som \u00f8ydela dei fleste husa i Bakkane <\/a>og heilt utraderte Daveplassen <\/a>under Kruna og kvesta husmannen og kona hans.\u00a0Alle huslydar\u00a0i Krundalen framanfor Haugen skal ha flytt inn i jordkjellarane for \u00e5 vere trygge. Den f\u00f8lgjande artikkelen i Morgenbladet fortel om dei dramatiske vintervekene.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Avskrift<\/strong><\/p>\n

Jostedalen,<\/strong> den 9de Februar. \u2013 I denne dybt i Fjeldene sig indtr\u00e6ngende Dal falder almindeligviis megen Snee; men en saadan M\u00e6ngde, som i indev\u00e6rende Vinter, kan ikke mindes af de \u00e6ldste M\u00e6nd. Dalens Beboere se derfor med \u00c6ngstelse hen til de umaadelige Snemasser, som h\u00e6ngende ned over de bratte Fjeldv\u00e6gge, true med at styrte ned over dem.<\/p>\n

Saadan Ulykke h\u00e6ndte Fredagsaften den 26de forrige Maaned, idet en stor Snelavine borttog 11 Huse paa Gaarden Snethun i Krondalen. Kun 2 Huse stode igjen; det ene var lykkeligviis Vaaningshuset, det andet var f\u00f8r nedsneet. Gaardens Eier, Peder Johnsen, led et meget betydeligt Tab. Tilligemed Inderst Guttorm Olsen mistede han 19 Kreaturer, hele forrige Aars Korn- og H\u00f8avling, al F\u00f8de for indev\u00e6rende Vinter og den kommende Sommer, samt Kl\u00e6der og andet Huusgeraad, som almindelig opbevares paa Stolpeboden. Formedelst det stormende Veir, der lod befrygte flere nedstyrtende Sneemasser, overnattedes i en Jordkj\u00e6lder, hvorfra Inderstens Hustru, der nogle Dage efter faldt i Barselseng, om Morgenen vandrede, til op under Armene i Sneen, til Gaarden Haugen, \u00bd [?] Miil derfra, hvor hun f\u00f8rst troede sig i Sikkerhed. Gud v\u00e6re lovet! Ingen af Gaardens talrige Beboere tabte Livet, eller lede Skade paa Lemmer.<\/p>\n

Ulykkeligere gik det derimod den f\u00f8lgende Dag paa en Plads under Gaarden Kronen<\/a>, hvor en Sneeskred tidlig om Morgenen borttog samtlige Huse, og med dem Pladsens Beboere, 4 i Tallet. Pladsbrugeren Dave Johnsen <\/a>blev aldeles leml\u00e6stet, og ligger paa Sygeleiet under de st\u00f8rste Lidelser. Hans Hustrues ene Been blev s\u00f8nderknust; det \u00e6ldste Barn var n\u00e6sten uskadt; men det yngste, 2 Aar gamle, som f\u00f8rst fandtes efter to Timers Forl\u00f8b, 1 Alen under Sneen, var stivt og som d\u00f8dt, men bragtes til Live og lever endnu. Alt hvad disse fattige Folk eiede gik tabt, med Undtagelse af en Ko, som, f\u00f8rt langt bort fra Stedet, hvor Husene havde v\u00e6ret, fandtes uskadt staaende ovenpaa den uhyre Sneemasse.<\/p>\n

Endnu har man ikke kunnet forskaffe denne lidende Familie L\u00e6gehjelp; thi i den sidste Maaned har det n\u00e6sten v\u00e6ret ufremkommeligt fra Gaard til Gaard, og kun en og anden Skil\u00f8ber har, tillige ved Hjelp af Truger, undertiden de 3 a 4 Mile ud af Dalen ned til Nabopr\u00e6stegjeldet Lyster. At hente L\u00e6gen herop de 6 Mile fra Sogndal, hvor han boer, har saaledes v\u00e6ret en Umulighed. Al F\u00e6rdsel inden Pr\u00e6stegjeldet er oph\u00f8rt; Gudstjenesten kan sjelden blive afholdt, og Skoleb\u00f8rnene kunne ikke komme i Omgangskolerne.<\/p>\n

Op imod Iisbr\u00e6erne ere Vaaningshuse ganske nedsneede, saa man i Sneen har maattet danne sig 5 a 6 Trappetrin h\u00f8iere end Tagene for at komme op paa Sneefladen. Endnu er ingen Stadighed i Veiret, og Snefaldet tegner sig til at vedblive. Mange Gaardes Beboere, som f\u00f8r have anseet sig nogenlunde sikre for Snelavinerne, tro sig det ikke l\u00e6ngere. Gud alene veed, hvilke Ulykker muligens skulle ramme. Dog, hele Jorden er hans Tempel, hans Alter; han vaager og vaager kj\u00e6rligen. Denne Tanke bevare for enhver unyttig Sorg over det, som kan m\u00f8de.<\/p>\n

I Forts\u00e6ttelse af denne Beretning heder det i Forfatterens F\u00f8lgeskrivelse: \u201dFlere Dage ere henrunden siden Indberetningen er skrevet, thi min Postexpresse har endnu ikke turdet reise ned til Lysters Postaabneri, for at aflevere og afhente min Post. I disse forl\u00f8bne Dage har der v\u00e6ret et gr\u00e6sseligt Uveir og Snefog, og i Krondalen, en af Jostedalens 2 beboede Sidedale, hvori nogle af Pr\u00e6stegjeldets bedste og st\u00f8rste Gaarde ligge, har der n\u00e6sten paa hver eneste Gaard gaaet en M\u00e6ngde Sneskreer, der have taget med sig, mange Huse; men som et Under staa Vaaningshusene og Fj\u00f8sene igjen, saa ikke noget Menneske er omkommet, ligesaalidt som noget andet Kreatur. Faren tiltager dog mere og mere, og samtlige Indvaanere i Krondalen overnatte nu af Frygt i Jordkj\u00e6ldere. Kun paa Gaarden Haugen ansees det nogenlunde sikkert. Ogsaa idag sneer det.<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Morgenbladet<\/em>, nr. 66, 7.3.1849, side 3, spalte 2 [digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n

Det er lagt inn avsnitt for \u00e5 lette lesinga.<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Artikkelen er usignert, men m\u00e5 vera skriven av sokneprest og ordf\u00f8rar Christian Bastholm Heltberg<\/a>.<\/p>\n

I tidlegare omtaler er hendinga tidfest til 26.-27. februar, men det kan ikkje vere rett. Stykket er datert 9. februar, og forfattaren gjer sj\u00f8lv greie for omstenda som gjorde at det tok lang tid \u00e5 f\u00e5 brevet ned til Luster. P\u00e5 vanskeleg vinterf\u00f8re let det seg ikkje gjere \u00e5 f\u00e5 fram eit brev s\u00e5 raskt i 1849 at ei hending i Jostedalen kunne skildrast i ei hovudstadsavis berre 9-10 dagar etter.<\/p>\n

Bakkane: <\/em>Forfattaren seier at skreda r\u00e5ka Sn\u00f8tun, men m\u00e5 d\u00e5 meina matrikkelgarden. P\u00e5 hovudbruket p\u00e5 Sn\u00f8tun budde ingen Peder Johnson i 1849. Derimot var Peder Johnson Grov eigar av b\u00e5de Grov <\/a>(bnr. 2) og Bakkane <\/a>p\u00e5 dette tidspunktet. Innersten Guttorm Olson og den gravide kona hans som er nemnde, h\u00f8yrde \u00f2g til i Bakkane. Kyrkjeboka <\/a>fortel at innerstkona Siri Knudsdotter f\u00f8dde dottera Britta 31. januar, og Guttorm og Siri h\u00f8yrde til i «Snethunsbakkene».<\/p>\n

Gamletunet i Bakkane l\u00e5g ca 150 m ovanfor (nord for) den noverande fylkesvegen. I bygdeboka st\u00e5r det at stovehuset vart flytt til det noverande tunet nedanfor fylkesvegen i 1877 (\u00d8yane 1994, s. 845-46). Det er vel rimeleg \u00e5 tru at fonnfaren var grunnen til at tunet vart flytt.<\/p>\n

Daveplassen: <\/em>Den andre skreda r\u00e5ka Daveplassen <\/a>under Kruna, p\u00e5 nedsida av fylkesvegen mellom Kruna og Kvam. Plassen vart fr\u00e5flytt etter ulukka. Husmannen Dave Johnson <\/a>omkom tre \u00e5r etter i ei ulukke p\u00e5 breen<\/a>. Den skadde kona hans var Cecilia Pedersdotter, og dei to borna som er nemnde, m\u00e5 ha vore Nils (5) og Ingeborg (2).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vinteren 1849 var ein av dei verste sn\u00f8- og skredvintrane ein kjenner til i Jostedalen. 26. og 27. januar gjekk det skred som \u00f8ydela dei fleste husa i Bakkane og heilt utraderte Daveplassen under Kruna og kvesta husmannen og kona hans.\u00a0Alle huslydar\u00a0i Krundalen framanfor Haugen skal ha flytt inn i jordkjellarane for \u00e5 vere trygge. […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":2589,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-1579","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1579","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1579"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1579\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3690,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1579\/revisions\/3690"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2589"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1579"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}