{"id":2958,"date":"2014-06-25T10:14:01","date_gmt":"2014-06-25T08:14:01","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=2958"},"modified":"2014-06-25T10:30:06","modified_gmt":"2014-06-25T08:30:06","slug":"allmugeforeininga-i-luster-1812","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=2958","title":{"rendered":"Allmugeforeininga i Luster 1812"},"content":{"rendered":"

Lensmann Hans Urdahl <\/a>tok i 1812 initiativet til ei allmugeforeining (avtale, pakt – ikkje organisasjon) som 23 gardbrukarar slutta seg til. F\u00f8rem\u00e5let var \u00e5 f\u00e5 bukt med \u00f8ydsling i samband med bryllaup og gravferder, og \u00e5 fremje bruken av heimelaga klede framfor kj\u00f8peklede. Reglane med eit f\u00f8lgjebrev fr\u00e5 amtmannen vart prenta i 1813.<\/p>\n

Avskrift<\/strong><\/p>\n

27. Brev af 27de Februar fra Amtmand Treschow<\/a> i Nordre Bergenhuus, saalydende:<\/p>\n

\u00abJeg giver mig herved den \u00c6re at oversende det Kongl. Selskab for Norges Vel en frivillig Forening, indgaaet imellem en Deel Almuesm\u00e6nd af Lysters Skibrede i Indre Sogns Fogderie og Nordre Bergenhuus Amt, tilsigtende at indskr\u00e6nke den Overdaadighed og \u00d8dselhed, som hidindtil har hersket ved deres Bryllupper og Begravelser, samt i Almindelighed til at hylde Tarvelighed og Maadelighed i deres Levemaade, Kl\u00e6dedragt m. v. Jeg skylder ved samme Leilighed at gj\u00f8re det Kongelige Selskab opm\u00e6rksom paa, at denne Forening geraader Almuen i Lyster, men is\u00e6r dens egentlige Ophavsmand, Lensmand Hans Urdahl<\/a>, [sp. 170] saameget mere til \u00e6re, som den er uforanlediget fra nogen Embedsmands Side, og indgaaet i en Bygd, der, formedelst sin n\u00e6re Beliggenhed ved Guldbrandsdalen og den deraf flydende ikke ubetydelige Handel paa \u00d8stlandet, i Almindelighed er velhavende, og t\u00e6ller endog rige M\u00e6nd iblandt sig. Det feiler derfor ikke, at jo de tilgr\u00e6ndsende og mindre formuende Bygder ville heraf tage Anledning til at indskr\u00e6nke den i den senere Tid fast almindelige overhaandtagende Overdaadighed og Pragt i Levemaade og Kl\u00e6dedragt, og at Flid og Vindskibelighed, forenede med Tarvelighed og gode S\u00e6der, ville vende tilbage.<\/p>\n

Bergen, den 27de Februar 1813<\/p>\n

Treschow.<\/a><\/p>\n

[Til:] Det Kongl. Selskab for Norges Vel.\u00bb<\/p>\n

[sp. 171]:<\/p>\n

No. 4. FR Syv og Tyve Skilling [Betales med \u00bd Deel mere] 1812<\/p>\n

\u00abAt Bryllupper, Begravelse og andre store Gj\u00e6stebude med Overdaadighed i Kl\u00e6dedragt at fremmede kj\u00f8bte udenlandske T\u00f8ier til enhver Tid ere skadelige for landet, er indlysende for Enhver; men i vore n\u00e6rv\u00e6rende Omst\u00e6ndigheder er dette dobbelt skadeligt og ruinerende. \u2013 Den formuende Bonde holder store Bryllupper og Begravelser, kl\u00e6der sig, Kone og B\u00f8rn efter deres Stand kostbart; og den Fattige synes at v\u00e6re n\u00f8dsaget til at ligne sin rige Broder, Svoger eller Sl\u00e6gtning, og ruineres derved. Store Penge gaae derved aarligen udaf Landet til Br\u00e6ndeviin og udenlandske Kl\u00e6der; Landets Fedme, Korn og Fedevarer fort\u00e6res paa en aldeles uv\u00e6rdig Maade; ja, den \u00e6dle Tid, som for Landmanden is\u00e6r [sp. 172] er saa kostbar, bort\u00f8dsles, og mange onde F\u00f8lger vise sig ikke sjeldent. Lang Vane har rigtignok gjort dette Onde til en Vedt\u00e6gt og Skik, der, beklagelsesv\u00e6rdig for mange Landbeboere, er ligesaa urokkelig, som en Lov. Det hedder: det var Skam, om jeg ei holdt saa stort Bryllup, Begravelse etc., som min Besl\u00e6gtede eller Nabo; og videre: jeg kan ikke vel negte efter Indbydelse at bivaane det eller det Bryllup eller Begravelse; jeg maa saavel med Kone og B\u00f8rn i det mindste gaae saa vel kl\u00e6dt som mine Jevnlige, og is\u00e6r mine Sl\u00e6gtninge; ja 100 saadanne og andre Undskyldninger og Udflugter h\u00f8res, hvorved Overdaadighed favoriseres, og Hans Majest\u00e6ts landsfaderlige Villie bliver hindret og ei efterlevet. For nu at rive sig l\u00f8s fra disse onde Vedt\u00e6gter, og saavidt muligt hemme den skadelige Overdaadighed, og tillige at foregaae Andre med godt Exempel, er det, at undertegnede Lensmand, Hans Urdahl, indbyger de Velt\u00e6nkende, der indseer det sande og rigtige Store i Livet, hvilket ikke bestaaer i at anrette eller bivaane pr\u00e6gtige og store Bryllupper, Gj\u00e6stebude eller Begravelser, eller at kl\u00e6de sig med pr\u00e6gtige Kl\u00e6der, men at handle \u00e6delt, leve oekonomisk og retskaffent, som \u00e6gte Norm\u00e6nd, der elske deres kj\u00e6re F\u00f8deland og Alt hvad som tjener til at conservere Samme, til at vedtage F\u00f8lgende:<\/p>\n

1) Ingen af os skal holde Bryllyp l\u00e6ngere end 1 Dag, og for de l\u00e6ngstfraboende Sl\u00e6gtninge 1 \u00bd Dag, ikke forbruge over 1 T\u00f8nde Malt til \u00d8l og 12 Potter Br\u00e6ndeviin og ikke det Mindste af udenlandske Vine eller andre kostbare Drikkevarer. Til Begravelser maa i det h\u00f8ieste bruges \u00bd Td. Malt til \u00d8l og 8 Potter Br\u00e6ndeviin. Enhver af os skal ellers beflitte sig paa at holde [sp. 173] Bryllupper og Begravelser saa sparsommelige, som muligt, og skal den altid v\u00e6re meest h\u00e6dret iblandt os, der s\u00f8ger ved st\u00f8rste Sparsommelighed at indrette de Selskaber, som han holder. Ingen af os skal bivaane Bryllupper eller Begravelser, hvor vi er vidende om, at der bliver tillavet Mere, end det foreskrevne Qvantum, ligesom heller Ingen af os skal give eller modtage nogen Slags Gave ved slige Leiligheder, under Navn af Bytting eller Brudegave; men, om Nogen vil vise sine Venner elle Besl\u00e6gtede nogen Gavmildhed, kan han vise Samme ved andre Leiligheder. Skulde Nogen forsee sig imod denne 1ste Post, da skal han b\u00f8de 2 Rdlr., siger To Rigsdaler, for hver M\u00e6le Malt eller Pot Br\u00e6ndeviin, han har tillavet eller forbruget mere, og ligesaa for hver Dag, han holder Brylluppet eller Begravelsen over den foreskrevne Tid i hvilken Mulkt for det halve tilfalder Angiveren, og det andet halvt Lysters L\u00e6re- og Arbeids-Anstalt.<\/p>\n

2) Forbinde vi os, vore Koner og B\u00f8rn, til ikke at bruge andre Kl\u00e6der end de, som ere spundne, v\u00e6vede og farvede i Landet af Vadmel eller andre hjemmev\u00e6vede T\u00f8ier, ikkeheller at kj\u00f8be Fl\u00f8iel, Silke eller andre udenlandske Varer til Kantning eller andet saadant Brug; men Enhver forpligter sig til, ikke herefter dags at kj\u00f8be noget saadant T\u00f8i til Kl\u00e6der, eller at gaae dermed, under Mulct af 5[?] Rd. for hver Gang og hvert Kl\u00e6destykke, som maatte anskaffes, eller de lade sig sees at gaae kl\u00e6dte med; hvilken Mulct deles, som f\u00f8r meldt. Dog tillades det Enhver, som tyster, at finde de forn\u00f8dne Hals- og Hoved-T\u00f8ykl\u00e6der, men som maae indskr\u00e6nkes til indenlandske indtil vi kunne v\u00e6re lykkelige nok, at have [—] til at faae oprettet et V\u00e6verie hos os selv, som synde [sp. 174] v\u00e6re istand til at forskaffe os T\u00f8rkl\u00e6der; dog maa det v\u00e6re Enhver tilladt at flide[?] det nu allerede Anskaffede, omendskj\u00f8nt vi altid ville h\u00e6dre den Person, der gaaer med hjemmevirkede Kl\u00e6der mere end den, der vil prange med udenrigske; og is\u00e6r v\u00e6re den Kone eller Pige h\u00e6dret, som gaae med Kl\u00e6der, hun selv har spundet, v\u00e6vet og farvet. I\u00f8vrigt ere vi enige i altid at vise os sparsommelige saavel i Kl\u00e6dedragt som andre Ting, og med Forn\u00f8ielse ville vi haandth\u00e6ve Hans Majest\u00e6ts i den Henseende udgivne Anordninger; ligesom vi og ville holde vore B\u00f8rn, Tjenere og \u00f8vrige Andelhavende[?] til at [—] denne vor Forening. Hos vores \u00d8vrighed ville vi ans\u00f8ge om, at de her fastsatte Mulcter maae i Modvilligheds Tilv\u00e6lde inddrives ved Execution. Dette bliver herved af os Undertegnede vedtaget og til fuld Bekr\u00e6ftelse og Efterlevelse underkrevet.<\/p>\n

Lyster, den 18de Mai 1812\u00bb.<\/p>\n

Hans Urdahl<\/a>, Lensmand<\/p>\n

[24 underskrifter \u2013 sj\u00e5 eiga side<\/a>]<\/p>\n

Denne Forening indgaaen med lensmand Hans Urdahl med flere Almue-[sp. 175] m\u00e6nd paa Lysters Skibrede, og hvortil Originalen bevares i Amtets Archiv, bliver herved af Amtet stadf\u00e6stet i alle dens Ord, Clausuler og Puncter; ligesom Amtet ogsaa, paa Grund af Almuens derom ytrede \u00d8nske, Indvilger, at de B\u00f8der, som de i Foreningen selv have paalagt sig i Overtr\u00e6delses Tilf\u00e6lde, maae uden foregaaende Lov og Dom ved Execution inddrives.<\/p>\n

Nordre-Bergenhuus Amts-Contoir, den 27de Februar 1813.<\/p>\n

Treschow.<\/a><\/p>\n

L\u00e6st paa Lysters Ting den 3die Juni 1812, extraheret.<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Budstikken<\/em>, fredag 30.4.1813, nr. 22 og 23, spalte 169-175, utdrag fr\u00e5 ekstrakt- og resolusjonsprotokollen til Selskabet for Norges Vel.<\/p>\n

Allmugeforeininga i Luster 1812<\/a> – n\u00e6rare omtale p\u00e5 lokalhistoriewiki.no<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lensmann Hans Urdahl tok i 1812 initiativet til ei allmugeforeining (avtale, pakt – ikkje organisasjon) som 23 gardbrukarar slutta seg til. F\u00f8rem\u00e5let var \u00e5 f\u00e5 bukt med \u00f8ydsling i samband med bryllaup og gravferder, og \u00e5 fremje bruken av heimelaga klede framfor kj\u00f8peklede. Reglane med eit f\u00f8lgjebrev fr\u00e5 amtmannen vart prenta i 1813. Avskrift 27. […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":1098,"menu_order":4,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-2958","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2958","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2958"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2958\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2961,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2958\/revisions\/2961"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/1098"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2958"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}