I 1874 gav Stortinget for fyrste gong ei statleg l\u00f8yving til utbetring av Jostedalsvegen. Sidan 1842 var det berre fylkeskommunen (amtsformannskapet) som hadde l\u00f8yvd pengar til vegen.<\/p>\n
Framlegget om ei l\u00f8yving p\u00e5 5000 spesidalar kom fr\u00e5 den statlege vegdirekt\u00f8ren, som sj\u00f8lv hadde fare gjennom Jostedalen p\u00e5 ei synfaring i 1857. Saksutgreiinga er eit interessant dokument om korleis\u00a0 jostedalsvegen og stoda for bygda vart vurdert av ein statleg embetsmann. Framlegget fr\u00e5 vegdirekt\u00f8ren og regjeringa p\u00e5 5000 spd. fekk samr\u00f8ystes st\u00f8tte b\u00e5de av stortingskomiteen og av Stortinget.<\/p>\n
Avskrift<\/strong><\/p>\n 45. Jostedal<\/strong><\/p>\n Jostedal er et lidet trangt Dalf\u00f8re, som str\u00e6kker sig fra Nord mod Syd i en L\u00e6ngde af omtrent 2 1\/2 Mil, og hvis Bredde, bortseet fra enkelte Sidedale, kun kan angives til omtrent 1\/8 Mil. Pr\u00e6stegjeldet har kun ubetydelig Skov og ingen vide Marker. Det h\u00f8rer til de heldigvis nu faa Distrikter i Landet, som uagtet st\u00e6rkt Behov for let Kommunikation med Udenverdenen \u2013 uden saadan vil Tilstanden altid blive fortrykt \u2013 nu saagodtsom ingen Transportvei har gjennem Bygden og udaf Bygden. Efter Tabel C i Anhanget<\/a> henh\u00f8rer Jostedal til de Distrikter i Landet, hvor Forholdet mellem skatbar Formue og Indbyggernes Antal er mindst, 33,9 Spd. Bygden kan langtfra br\u00f8df\u00f8de sig selv, i hvilken Henseende bem\u00e6rkes, at dens Beliggenhed ved Foden af en stor Br\u00e6, der skyder sine Arme ned gjennem Dalen, bevirker hyppige Gr\u00f8naar, saa at en stor Del Kornvarer maa hentes andetstedsfra. I enkelte Aaringer har det h\u00e6ndt, at Potetsavlen har givet et ikke ubetydeligt Overskud, men paa Grund af de mislige Kommunikationsmidler har dette ikke kunnet fremtransporteres til S\u00f8en paa den Tid, da Varen i Almindelighed er afh\u00e6ndelig, saaledes at Bygden intet Pengeudbytte har kunnet have deraf; for\u00f8vrigt er F\u00e6driften den v\u00e6sentligste Indt\u00e6gtskilde.<\/p>\n Den n\u00e6rv\u00e6rende Vei bestaar af en Ridevei, som er meget bakket med Stigninger af 1\/3 og til sine Tider vanskelig og besv\u00e6rlig at passere. Til Bed\u00f8mmelse af de vanskelige F\u00e6rdselsforhold og de Omkostninger, som ere forbundne med at faa optransporteret de forn\u00f8dne Varer, bem\u00e6rkes, at der paa Kl\u00f8v i Almindelighed kun kan transporteres 1 T\u00f8nde, og at der til Tur og Retur medgaar omtrent 2\u20133 Dage, samt at Veien navnligen Vaar og H\u00f8st, da den st\u00f8rste Trafik foregaar, og naar Jagterne komme ind i Sognefjorden med Sild og Fisk, paa Grund av Svuld er slem at passere.<\/p>\n Amtsformandskabet i 1870 udtalte st\u00e6rkt \u00d8nskeligheden af, at der blev anstillet Unders\u00f8gelser om, paa hvilken Maade Jostedal hensigtsm\u00e6ssigt kunde skaffes Forbindelse med Udenverdenen og fremh\u00e6vede, at der ikke var noget Herred inden Amtet, som var saa uheldig stillet med Hensyn til Kommunikationer. Jeg havde i 1857 Anledning til [at] opgaa en Linie fra Lom til Sognefjorden igjennem Jostedalen og gjennemgik avfigte H\u00f8st et af Kaptein Angell i Forslag bragt Projekt for den ca. 25,000 Alen lange Oml\u00e6gning mellem Lermo \u00d8degaard og Sagebro i Jostedalen, som af ham er kalkuleret at ville koste 20,648 Spd. Efter Forslaget skulde den gamle Rideveis Hovedplan i det V\u00e6sentlige bibeholdes flere steder med dens st\u00e6rke Ondulationer op og ned, men efter de foretagne Befaringer og opstillede Suppositioner maa det imidlertid antages, at den For\u00f8gelse i Udgifterne, som vil flyde af at l\u00e6gge Veien langs Vasdraget, vil blive saa ubetydelig i Forhold til den derved opnaaede Transportgevinst, at jeg med Bestemthed maa fraraade Valget af den \u00f8vre Linie og tilraade Veien lagt i Dalbunden. Herfor har der endnu ikke v\u00e6ret Anledning til at faa udarbeidet noget Overslag.<\/p>\n Imidlertid er der nedenfor Lermo flere Bakker paa Rideveien, navnlig Timmermyrbakken, som fortrinsvis tiltr\u00e6nger Oml\u00e6gning, ligesom Veien helt ned til S\u00f8en tiltr\u00e6nger delvis Udbedring og Oml\u00e6gning, saaledes at man her staar ligeoverfor ganske betydelige Krav i Forhold til Distriktets St\u00f8rrelse.<\/p>\n I Erkjendelsen af Distriktets uheldige Stilling ligeoverfor det \u00f8vrige Amt har Amtsformandskabet tidligere overtaget Vedligeholdelsen af den 20,000 Alen lange Str\u00e6kning fra Gr\u00e6ndsen ved Gaupne til Sagebro i jostedalen, strax ovenfor Kirken, og hertil bevilget en vis aarlig Sum, som delvis anvendes til Udbedring af Rideveien. Paa Bygden selv ligger Oparbeidelse og Vedligeholdelse af den ligeledes henved 20,000 Alen lange Vei fra Sagebro til Gaarden Faaberg, hvoraf hidtil kun er oparbeidet 7 a 8,000 Alen. Der staar saaledes meget ugjort i selve Jostedalen. Af Bygdens 885 Indvaanere bo 570 ovenfor Kirken, og af den samlede Matrikulskyld 59 Daler falder 39 Daler paa samme Str\u00e6kning, altsaa omtrent 2 Trediedele baade af Folkem\u00e6ngde og Skyld ovenfor Kirken. Prisen paa Skylddaleren er i Sagens Bilag angivet i de sidste Aar til 1,000 Spd., hvilket efter den n\u00e6rv\u00e6rende Skyld giver en V\u00e6rdi af henved 59,000 Spd. for hele Sognet. Det er sagt, at Amtsmatrikuleringskommissionen skal have foreslaaet Skylden forh\u00f8iet fra 59 til 80 Daler, v\u00e6sentlig af Hensyn til den formentlig snare Udsigt til at der ogsaa maatte faaes Vei, ligesom det er anf\u00f8rt, at Distriktets Eiendomme isaafald mindst ville stige 25, nogle mene endog 50 pCt., i hvilket Tilf\u00e6lde altsaa Kapitalv\u00e6rdien vilde stige med 15,000 a 30,000 Spd., som det f\u00f8lgelig skulde v\u00e6re berettiget at anvende her. Det er selvf\u00f8lgeligt, at for et saa lidet Sogn maa Fordringerne til Veiens Fuldkommenhed s\u00e6ttes meget lavt, ligesom Bredden b\u00f8r indskr\u00e6nkes; men naar tages i Betragtning, at der dog i sin Tid maa haves Vei, og at denne maa f\u00f8res gjennem Str\u00f8g, hvor Svuldforekomst er hyppig, og det derfor ofte bliver n\u00f8dvendig, at vedkommende Kj\u00f8rer maa gaa ved Siden af Kj\u00e6rren, maa heller ikke Veibreddens Indskr\u00e6nkning overdrives.<\/p>\n Hvor ubetydelig ligeoverfor Distriktets Krav end en saadan Sum kan synes, hra man ikke fundet Anledning til paa kommende Budget at foreslaa anvendt mere end 5,000 Spd. til Paabegyndelse af et Hovedveianl\u00e6g gjennem Dalen og til Oml\u00e6gning af de v\u00e6rste, nederste Bakkepartier.<\/p>\n Indstilling A. 36. Prp. A. 29<\/strong><\/p>\n [Byrjar med referat av saksutgreiinga i proposisjonen.]<\/p>\n Naar Komiteen, uagtet der her handles om forholdsvis betydelige Udgifter ligeoverfor et ringe Indvaanertal og ringe Interesser, vil indstille overenstemmende med det kongelige Forslag, hvorunder den foruds\u00e6tter, at dens Forslag, om det af Storthinget bevilges, vil drage til F\u00f8lge, at kommende Storthing vil finde sig foranlediget til efterhaanden at bevilge yderligere Midler til fortsatte Veiudbedringer i dette Distrikt, skeer det under den Anskuelse, at det vil v\u00e6re rigtigt og i L\u00e6ngden vise sig at v\u00e6re landsgavnligt, at det Offentlige, saaledes som ogsaa har v\u00e6ret gjort i andre Landsdele, tr\u00e6der hj\u00e6lpende til for i nogen Mon at mildne Livsvilkaarene for Befolkningen i vore mere afsidesliggende Distrikter.<\/p>\n Kjelder<\/strong><\/p>\n Stortingsforhandlingane, Veidirekt\u00f8rens Fremstilling af 13de Januar 1874 til Departementet for det Indre betr\u00e6ffende Veibudgettet for Tidsrummet fra 1ste Juli 1874 til 1ste Juli 1877.<\/em> St.prp. nr. 10 (1874), s. LIX\u2013LX. [digital utg\u00e5ve: samleside for heile saka<\/a> | vegdirekt\u00f8ren om Jostedalen<\/a>]<\/p>\n