{"id":350,"date":"2009-06-22T10:50:44","date_gmt":"2009-06-22T08:50:44","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=350"},"modified":"2025-04-14T22:29:21","modified_gmt":"2025-04-14T20:29:21","slug":"brev-om-sokneinndelinga-1636","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=350","title":{"rendered":"Brev om sokneinndelinga (1636)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Avskrift<\/strong><\/p>\n

Jeg Jens Bielche <\/a>til \u00d8steraadt, Norgigs Riigis Cantzeler og H\u00f8vidsmand paa Bergenhuus; Ludvig Hansen Munthe <\/a>Superintendent Bergensis, gi\u00f8re hermed vitterligt, at eftersom h\u00e6derlige og vell\u00e6rde Mand Hr. Ottho Ravn<\/a>, Guds Ords Tienere til Jystedals Pr\u00e6stegield udi Sogn, sambt Menigheden ibidem med hannem for os supplicando haver anddraget, samme Gields Indkombst at v\u00e6re saa ganske ringe, at een Pr\u00e6stemand deraf med Hustrue og B\u00f8rn ikke kand have sin n\u00f8dt\u00f8rstige Underholdning, hvorudover Menigheden i bemeldte Jystedahls Gield nogen ringe Hielp til deris Sognepr\u00e6stis Underholdning haver v\u00e6ret begi\u00e6rendes, paa det deres Si\u00e6les\u00f8rgere sin betroede Menighed, formedelst Hunger og Armod, ikke skulde n\u00f8dis at entvige, og de derudover i deris Saligheds Sag fors\u00f8mmis; da efterdj samme Giel[d]s ringe Vilkor er os noksom bevist, at bemeldte Hr. Ottho Ravn deraf ikke kand have det daglige Br\u00f8d, eftersom der udj samme Gield ikke findis flere end 12 smaae heele Gaarder og 12 halve Gaarder, og Sognepr\u00e6stens ganske Indkomme der paa St\u00e6det bel\u00f8ber sig alleniste til 9 T\u00f8nder Havrekorn, hvorudover det samme Gield een Tiidlang, f\u00f8rend Hr. Ottho dertil blev kaldet, haver standet ledigt, formedelst saadan ringe Indkombst, og Menigheden disimidlertiid med deris smaa B\u00f8rn til Daaben at f\u00f8re, og anden Gudstieneste at forrette med st\u00f8rste Livsfare maatte s\u00f8ge Kierke, hvor de b\u00e6dst kunde, og n\u00e6sten v\u00e6ret som Faar der havde ingen Hyrde, befrygtendis, om Hr. Ottho Ravn samme Gield entviigede, mand ikke skulde bekomme nogen Pershon, som Menigheden vilde betiene, hvorudover Guds hellige Ord sambt de h\u00f8yv\u00e6rdige Sacramenter kunde paa den St\u00e6d komme i st\u00f8rste Foragt, og Menigheden udj et ryggisl\u00f8st Levnet geraade, hvilket for dend h\u00f8yeste Gud ikke var at forsvare; da paa det saadant udj Tiide kunde forekommis, have vi, paa voris allernaadigste Herre og Kongis naadigste Behag forbemeldte Jystedahls Gield tillagt et Annex, kaldet Goupnen, som hidindtil haver ligget under Lyster Gield i Sogn, udj hvilket Annex Hr. Ottho Ravn skal paa een af Pr\u00e6stebolens Jorder til samme Goupnen forbliivendes at residere, saa bemelte Goupnen herefter kand agtis for hands Hovedkierke, og Jystedahlen for een Annex, hvilke tvende Kirker nemlig Goupnen og Justedahlen Hr. Ottho Ravn herefter med Ordet og Sacramenterne efter voris Kierkeordinantze skal betiene, og hver 3die S\u00f8ndag i det ringeste Tienesten i Jystedahlen, naar hand ikke af Guds Veirlig forhindris, forrette, som hand for Gud og sin vedtilb\u00f8rlige \u00d8vrighed agter at andsvare, og herefter med de andre Pr\u00e6ster udstaae hvad Besv\u00e6rlighed og Tynge, som af Kongl. Majest\u00e6t paabydis, enten med Skat eller anden Udredning, og ellers udj Levnet og Omgiengelse sig andstille og forholde, som een Guds Ords Tienere egner og vel anstaaer. At saadant paa Hands Majest\u00e6ts Behag, og viidere Ratification af os er bevilget og samtykt, vidner vi med voris Signeter og egne H\u00e6nder underskrevne. Bergen den 16de Martij Ao. 1636.
\nJens Bielke\u00a0\u00a0\u00a0 Ludvig Munthe
\n(L. S.)\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 (L. S.)<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Avskrift etter Matthias Foss: Justedalens kortelige Beskrivelse <\/em>(originalmanuskriptet fr\u00e5 1750<\/a>) der ei avskrift\u00a0av brevet er innteke p\u00e5 side 5-6.<\/p>\n

Eldste kjende avskrift: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. januar-juni 1743, 24. mai 1743, vedlegg B, avskrift ved Matthias Foss 26.2.1743 [sj\u00e5 heile saka<\/a>]<\/p>\n

Det finst \u00f2g ei avskrift fr\u00e5 1823<\/a>, gjort av prost Niels Dahl i Eivindvik.<\/p>\n

Diplomsamlinga ved Universitetsbiblioteket i Bergen har to avskrifter, men det heiter i katalogen at\u00a0dei «stammer antagelig fra 1800-tallet». P\u00e5 f\u00f8respurnad har det ikkje lukkast Diplomsamlinga \u00e5 finne att dei to avskriftene (januar 2010).<\/p>\n

Originaldokumentet er truleg tapt.<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Dateringa m\u00e5 vere feil. Brevet er datert Bergen 16.3.1636, men Ludvig Munthe hadde p\u00e5 det tidspunktet eit embete i K\u00f8benhavn og vart ikkje utnemnt til biskop i Bergen stift f\u00f8r 25.10.1636. Han kom til Bergen og overtok embetet 13.3.1637.<\/p>\n

I 1743 har Foss attestert avskrifta <\/a>p\u00e5 denne m\u00e5ten: «Rigtig ordlydende med dend her ved Jystedahls Kierke befunden Copie af allernaadigste udgivne resolution datered Bergen d 16 Martij 1636 med egen haand test.»<\/p>\n

I Justedalens kortelige beskrivelse <\/em>skriv han dette: «Jeg [har] endelig imod For\u00admodning fundet i Kirkeskabet en gammel s\u00f8nderreven Kopie af et \u00d8vrighedens Rescript af 1636, hvilket beviser, at Justedalen har v\u00e6ret et Annexsogn under Goupne Kirke, som da var Hovedkirke for Justedalen». Han brukar ordet «kopi», s\u00e5 originalen var truleg tapt alt p\u00e5 dette tidspunktet.<\/p>\n

Biskop Jacob Neumann tok med ei rekkje dokument fr\u00e5 tidsrommet 1636-1670 d\u00e5 han var p\u00e5 visitas i Jostedalen sommaren 1823, og prost Niels Dahl laga ei avskrift av desse dokumenta i september same \u00e5ret. Dokumentet er med i 1823-avskrifta <\/a>som dokument nr. 2 (s. 5-6).<\/p>\n

Dei andre origialane og eldre kopiane som l\u00e5g til grunn for 1823-avskrifta, ligg i dag i diplomsamlinga i Bergen museum, men f\u00f8relegget for dokumentet dagsett 16.3.1636 er alts\u00e5 ikkje attfunne. Det er s\u00e5leis uvisst om Dahl har bygt avskrifta si p\u00e5 den same sundrivne kopien som Foss i 1740-\u00e5ra. Alternativt kan Foss ha laga ei avskrift og kasta den medtekne eldre avskrifta, slik at Dahl berre har hatt Foss si avskrift \u00e5 byggja p\u00e5.<\/p>\n

Foss hadde eit tydeleg personleg og politisk \u00e6rend med avskrifta si. Avskrifta hans i 1743 er vedlegg til eit brev <\/a>der Foss skriv f\u00f8lgjande: «[Jeg tager] mig og herved dend frihed at sende een Copie liige ordlydende med dend udgangen allernaadigste resoluton af Aar 1636, som hviiler her ved kirken, hormed beviisis at Jystedahlen dend tiid har v\u00e6ret combinered med Goupnen, der nu er et annex under Lysters gield.» Det same poenget har han med i Justedalens kortelige Beskrivelse.<\/p>\n

\u00c6rendet til Foss med \u00e5 dra fram brevet, var alts\u00e5 \u00e5 prove at Jostedalen i 1636 vart annekssokn under Gaupne i eit prestegjeld som skulle ha omfatta dei to sokna. I 1743 gjorde Foss \u00f2g framlegg <\/a>om\u00a0ei slik prestegjeldinndeling, eventuelt \u00f2g at Joranger i Hafslo vart lagt til\u00a0prestegjeldet.<\/p>\n

I avskrifta si av 1600-talsdokumenta i 1823, avviste Niels Dahl at samansl\u00e5inga kan ha vorte gjennomf\u00f8rt. I\u00a0ein merknad skriv han f\u00f8lgjande:<\/p>\n

NB. Da Documentet No 1 af 28de October samme Aar<\/a> som Ovenstaaende ikke omtaler Offhe Rauffn tillige som Sognepr\u00e6st til Gaupne og foruds\u00e6tter hans samme n\u00f8dlidende Forfatning, maae indev\u00e6rende(?) Stiftsbefalingsmand og Biskoppens Resolution ikke v\u00e6re blevne confirmeret af Kongen hvilket og alle f\u00f8lgende Documenter beviise. \u2013
\nN:D:<\/p><\/blockquote>\n

Jacob Neumann <\/a>slutta seg til teorien om at den nye prestegjeldsinndelinga ikkje vart sett i verk d\u00e5 han i 1824 publiserte reiseskildringa si fr\u00e5 visitasen i 1823, og dette er seinare lagt til grunn. Det er ikkje funne andre kjelder som fortel at Jostedalen seinare har vore i lag med Gaupne eller andre sokn, og\u00a0Lars \u00d8yane skriv i bygdeboka (1994) at Otto Ravn vart buande i Jostedalen livet ut.<\/p>\n

Dette kjende nok \u00f2g Foss til sidan han sat m\u00e5 ha sete p\u00e5 dei same 1600-talsdokumenta som Dahl (og Neumann) seinare bygde p\u00e5,\u00a0men han heldt nok tett om dei sidan det var opplysningar\u00a0som ville svekka saka hans.<\/p>\n

Med oppdaginga av feildateringa fell likevel eit viktig grunnlag for denne teorien bort. Dersom det er rett at Ludvig Munthe signerte brevet i Bergen, m\u00e5 han ha gjort det tidlegast 13.3.1637. Dermed kan ikkje privilegiebrevet fr\u00e5 Jens Bjelke til Otto Ravn i oktober 1636, som berre nemner Jostedalen og ikkje Gaupne,\u00a0lenger takast som prov p\u00e5 at sokna ikkje vart slegne saman. Dermed kan det ikkje avvisast at Jostedalen og Gaupne vart slegne saman etter 1636. Det neste kjende og sikre haldepunktet er at Jostedalen var eige prestegjeld d\u00e5 T\u00f8ger Jensson var prest kring 1652 (jf. privilegiedokumentet 1653<\/a>).<\/p>\n

Riksarkivet har s\u00e5 langt (november 2010) ikkje lukkast i \u00e5 finne dokument som kan kaste ljos over saka. Det vart temmeleg sikkert ikkje utferda noko kongebrev om saka, og det er heller ikkje spor etter saka i vekklagde saker i Danske kanselli.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Avskrift Jeg Jens Bielche til \u00d8steraadt, Norgigs Riigis Cantzeler og H\u00f8vidsmand paa Bergenhuus; Ludvig Hansen Munthe Superintendent Bergensis, gi\u00f8re hermed vitterligt, at eftersom h\u00e6derlige og vell\u00e6rde Mand Hr. Ottho Ravn, Guds Ords Tienere til Jystedals Pr\u00e6stegield udi Sogn, sambt Menigheden ibidem med hannem for os supplicando haver anddraget, samme Gields Indkombst at v\u00e6re saa ganske […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":661,"menu_order":5,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-350","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/350","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=350"}],"version-history":[{"count":22,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/350\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3820,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/350\/revisions\/3820"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/661"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=350"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}