{"id":36,"date":"2007-05-12T22:49:04","date_gmt":"2007-05-12T20:49:04","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=36"},"modified":"2025-04-13T10:20:22","modified_gmt":"2025-04-13T08:20:22","slug":"etter-andreas-faye-1833","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=36","title":{"rendered":"Etter Andreas Faye (1833)"},"content":{"rendered":"

Rypen i Justedalen<\/strong><\/p>\n

Dybt inde i Sogn, h\u00f8it til Fjelds, ligger en eensom Dal, der kaldes Justedal. Da den sorte D\u00f8d begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne \u00f8de Dal, hvor de satte sig ned og byggede sig Gaarde. De gjorde tillige den Aftale, at Ingen af deres Sl\u00e6gt og Venner maatte komme op til dem, saal\u00e6nge Pesten varede; men de skulde I\u00e6gge deres Brevskabe under en stor Steen paa Veien, hvor de igjen skulde finde Svar. Ikke destomindre kom Pesten derop, og anrettede frygtelig \u00d8del\u00e6ggelse. Alle Dalens Beboere d\u00f8de, med Undtagelse af en eneste lille Pige, paa Gaarden Birkehaug<\/a>. Da Folket var udd\u00f8d, s\u00f8gte Qv\u00e6get til Skovs, og kom i flokkeviis til Nabosognet Vaage, hvis Indbyggere bleve forbausede ved Synet af de fremmede Kreaturer, som ingen Eier efters\u00f8gte. De toge imidlertid Qv\u00e6get i Forvaring; men frygtende for, at det ei monne stande vel til i Justedal, droge Nogle derhen. Hvor de imidlertid kom, fandt de Folket udd\u00f8d, og Husene tomme. Omsider, da fast alle Gaarde vare bes\u00f8gte, og de igjen vilde begive sig til deres Hjem, mistvivlende om at finde nogen Levende, bleve de uformodentlig i Birkehaugskoven et Pigebam vaer, der ved Synet af de Fremmede havde s\u00f8gt til Skovs. De raabte hende an; men forskr\u00e6kket flygtede hun dybere ind i Skoven for at skjule sig. De besluttede derfor ordentlig at fange hende, hvilket efter megen Anstr\u00e6ngelse endelig lykkedes dem. Hun var imidlertid sky og vild som en Fugl, hvorfor man ogsaa kaldte hende Rypen. Hendes Tale kunde de ligesaa lidt forstaae, som de kunde gj\u00f8re sig forstaaelige for hende. De toge Pigebarnet med sig til Vaage, hvor hun blev opfostret, og skikkede sig vel. I nogle Aar blev Justedalen ubeboet, indtil nogle Nordfjordinger droge derhen, og opryddede de gamle Enge og Agre. De f\u00f8rste Gaarde, som paa ny bleve optagne, skal have v\u00e6ret Faaberg og Myklem\u00f8r. Da Rypen var kommen til Aar og Alder, drog hun til sit F\u00f8dested, hvor hun giftede sig og levede lige til sin D\u00f8d. Hun efterlod sig en gjev \u00c6t, der gjennem Aarhundreder efter hende blev kaldet Rypesl\u00e6gten og stod i stor Anseelse i hele Dalen.<\/p>\n

Anm.<\/strong> Mundtligt, og Thaarups Magazin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal <\/a>af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lehnsmand Torger Ottesen<\/a>, der mentes at nedstamme fra Rypen. At Justedal har v\u00e6ret bebygget f\u00f8r den sorte D\u00f8d vise flere af de herv\u00e6rende Oldtidsminder, og den \u201dbergenske Kalveskinds-Bog<\/a>,\u201d forfattet omtrent 1320, der n\u00e6vner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal \u201dKongens \u00d8demark<\/a>\u201d, og if\u00f8lge en Matrikul af 1661 h\u00f8rte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817<\/a>).<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Faye, Andreas. (1833). Norske sagn. <\/em>Arendal: N.C. Hald, side 137-139. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Norske Sagn<\/em> av Andreas Faye (1802-69) var banebrytande ved \u00e5 vere den fyrste st\u00f8rre utgjevinga av norske folkeminne. Boka kom i ny og utvida utg\u00e5ve 1844<\/a>, og fr\u00e5 1840-\u00e5ra og utover kom dei langt meir kjende folkeminneutgjevingane til J\u00f8rgen Moe, P. Chr. Asbj\u00f8rnsen og Magnus Landstad.<\/p>\n

\u201dRypen i Justedalen\u201d st\u00e5r fyrst av dei 15 segnene Faye har med i avdelinga om \u201dden sorte D\u00f8d\u201d, deretter f\u00f8lgjer \u201dKirken i Justedalen\u201d. I andreutg\u00e5va fr\u00e5 1844<\/a> er tittelen oppnorska til \u201dRypa i Justedalen\u201d. Faye har gjort ein del spr\u00e5klege endringar, og dessutan nyttar han i 1844 namnet \u2019Brevsteinen\u2019 \u2013 i 1833 skriv han berre om \u201den stor Steen\u201d. Her er b\u00e5e versjonane tekne med slik at ein sj\u00f8lv kan samanlikna.<\/p>\n

Me veit ikkje kven den\u00a0\u201dMundtlige\u201d kjelda til Faye var. Han oppgjev \u00f2g jostedalsskildringa til Foss som kjelde\u00a0og legg til nokre realhistoriske opplysningar med referansar (sj\u00e5 peikarane).<\/p>\n

Sj\u00f8lv om segna om Jostedalsrypa var velkjend fr\u00e5 andre skrifter f\u00f8r 1833, var det s\u00e6rleg det at Faye tok ho med i dei to utg\u00e5vene sine av segnsamlinga som gav Jostedalsrypa det store offentlege gjennombrotet. Det var til d\u00f8mes hj\u00e5 Faye Henrik Ibsen henta r\u00e5stoffet til det ufullf\u00f8rde skodespelet \u201dRypen i Justedal\u201d <\/a>(1850).<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rypen i Justedalen Dybt inde i Sogn, h\u00f8it til Fjelds, ligger en eensom Dal, der kaldes Justedal. Da den sorte D\u00f8d begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne \u00f8de Dal, hvor de satte sig ned og byggede sig Gaarde. De gjorde tillige den Aftale, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":27,"menu_order":6,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-36","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=36"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3752,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/36\/revisions\/3752"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=36"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}