{"id":39,"date":"2007-05-12T23:06:46","date_gmt":"2007-05-12T21:06:46","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=39"},"modified":"2025-04-13T10:28:52","modified_gmt":"2025-04-13T08:28:52","slug":"etter-hans-k-heiberg-1864","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=39","title":{"rendered":"Etter Hans K. Heiberg (1864)"},"content":{"rendered":"

Segna om Jostedalsrypa<\/strong><\/p>\n

At det i selve Jostedalen indtil vore Dag gjennem mundtlig Tradition opbevarede historiske Sagn, der af Hr. Pastor Faye i sine Hovedtr\u00e6k er aldeles rigtig gjengivet 3), t\u00f8r man derimod slutte, at Sagen har gaaet ganske simpelt og naturligt til.<\/p>\n

Det maa antages, at den sorte D\u00f8d eller, som den ogsaa kaldtes, den store Manded\u00f8d, der som bekjendt med et Skib fra England ved Slutningen af Sommeren 1349 overf\u00f8rtes til Bergen, hvorfra den senere udbredte sig videre over det hele Norge, f\u00f8rst ud paa den f\u00f8lgende Vinter eller ved Begyndelsen af Foraaret 1350 har naaet saa langt frem som til den isolerede og afsides beliggende Fjelddal, der her omhandles, hvor man desuden if\u00f8lge Sagnet havde iagttaget strenge Forsigtighedsregler for at st\u00e6nge den ude. Fremdeles fremgaar det af Sagnet, at Sygdommen maa have udraset her, efter at Kreaturerne om Vaaren vare l\u00f8sladte og udslupne paa Markerne, altsaa efterat de, som det i disse Egne kaldes, vare \u201dfremf\u00f8dte\u201d, men dog rimeligvis f\u00f8rend man endnu var draget op til Fjeldbeiterne med dem \u2013 f\u00f8lgelig i Mai eller Juni. Kreaturerne havde da af egen Drift efter gammel Vane s\u00f8gt frem til Sommersbeiterne, der gr\u00e6ndse op til de Gudbrandsdalske Fjelde og S\u00e6tergange. Her have de maaske tumlet om en Tid uden R\u00f8gt og Ledning, hvorefter de i store Flokke instinktm\u00e6ssig kan have s\u00f8gt hen til de ikke fjerntliggende Gudbrandsdalske S\u00e6tre, hvor desuden kanske enkelte af Kreaturerne tidligere havde v\u00e6ret kjendte, og hvor det vel heller ikke var ualmindeligt, at fremmed Driftekv\u00e6g eller enkelte paa Vildspor kommende Kreaturer af fremmede Bes\u00e6tninger Aar om Andet s\u00f8gte hen. Folkene her bleve da \u2013 fort\u00e6lles der \u2013 opm\u00e6rksomme paa den M\u00e6ngde fremmet Kv\u00e6g, der ankom i Retning fra Jostedal. Man t\u00e6llede ikke mindre end 7 Bjeldekj\u00f8r, hvilket altsaa gav tilkjende, at Flokken bestod af hele 7 forskjellige Gaardes Bes\u00e6tninger 1). Man skj\u00f8nnede da strax, at der maatte staa galt til i Jostedalen, og at Pesten, som allerede den foregaaende H\u00f8st fra Throndhjem havde udbredt sig til og faret forbi Gudbrandsdalen, ogsaa havde naaet did. Nogle M\u00e6nd belsuttede derfor \u2013 det maa have v\u00e6ret i Juli eller August samme Aar (1350) 2) \u2013 at reise over for at unders\u00f8ge Tilstanden, idet man midlertidig tog det fremmede Kv\u00e6g i Forvaring. Deres Formodning bekr\u00e6ftede sig snart, thi hvor de kom frem, fandt de Folket i denne lille Fjelddal udd\u00f8d og Husene tomme. Endelig kom de og til Gaarden Bjerkehaugen. De stode allerede i Begreb med derfra at vende tilbage til Gudbrandsdalen, opgivende Haabet om at tr\u00e6ffe Nogen ilive. Tilf\u00e6ldigvis opdage de da ude paa Tunet eller Gaardsplassen friske Spor efter en Barnefod. Ved (paany) at s\u00f8ge efter i Gaardens Huse, finde de Barnet i et af disse, hvor det var kr\u00f8bet i Skjul, eller \u2013 som der staar hos Faye \u2013 i den n\u00e6rliggende Bjerkehaugskoven, hvorhen det var flygtet. Nu siges der rigtignok i Sagnet, at dette Barn, da det fandtes og fangedes, var i en temmelig vild og ustyrlig Tilstand. Men selv dette er ikke at forundres over, uagtet, som paaviist, neppe mere end 2 til 3 Maaneder vare hengaaede, efterat det havde mistet sine Paar\u00f8rende. B\u00f8rnene ere endnu den Dag idag i de norske Fjeldbygder gjerne sky, vilde og tilbageholdne ligeoverfor Fremmede. Det maatte da n\u00f8dvendigviis i end h\u00f8iere Grad v\u00e6re Tilf\u00e6ldet med dette elendige Pigebarn, der i l\u00e6ngere Tid paa en saa us\u00e6dvanlig Maade havde v\u00e6ret omgivet af D\u00f8dens R\u00e6dsler, og dertil i flere Maaneder v\u00e6ret overgivet til fuldst\u00e6ndig Ensomhed., og som maaske af Frygt for Smitte instinktm\u00e6ssig veg tilbage for de fremmede M\u00e6nd fra Gudbrandsdalen. \u2013 Disse tog hende nu med til deres Hjem, hvor hun blev opdraget og senere giftede sig med en af sine Redningsm\u00e6nd, hvorefter hun flyttede tilbage til Jostedalen, og nedsatte sig \u2013 som der berettes \u2013 paa Gaarden R\u00f8nnei, der er beliggende i Lysters Pr\u00e6stegj\u00e6ld ved Bunden af Gaupnefjorden, netop der, hvor Opstigningen fra S\u00f8en til Fjeldbygden Jostedal begynder. Her skal hun og hendes Sl\u00e6gt efter hende i lang Tid have boet. Sagnet beretter fremdeles, at hun blev givet Navnet \u201dRypen\u201d eller \u2013 som det i Almuedialekten her endnu hedder \u2013 \u201dRiupa\u201d, paa Grund af den vilde og sky Tilstand, hvori hun fandtes. Da imidlertid, som paaviist i Tidsskriftet \u201dUrda\u201d (1. pag. 163), Kvindenavnet \u201dRiupa\u201d ofter forekommer i den \u00e6ldre Tid, er det meget rimeligt at antage, at Pigen virkelig oprindelig har baaret dette Navn, der paa Grund af Omst\u00e6ndighederne atter kan have givet Anledning til en Sammenligning med den i disse Egne saa almindelige Fjeldfugl, Rypen, og at som F\u00f8lge deraf i en let forklarlig lille Forvanskning af de med Hensyn hertil oprindelige Fakta efterhaanden kan have udbredt sig. If\u00f8lge velvillige Meddelelser fra Hr. Kaptein G. Munthe er det afgjort, at der lige til hen i det forrige Aarhundrede har i Jostedal v\u00e6ret en anseet Sl\u00e6gt, der gik under F\u00e6llesnavnet \u201dRypesl\u00e6gten\u201d, og som sagdes at nedstamme fra denne Kvinde: Der n\u00e6vnes ogsaa specielt en Lensmand i Jostedal, Torger Ottesen, der levede for c. 100 Aar tilbage, og som udledede sin Herkomst fra hende. 1)<\/p>\n

Der kan saaledes nok neppe v\u00e6re Tvivl om, at Sagnet om Jostedalsrypen, som vi paa Grund af de foran ber\u00f8rte mod samme reiste Indvendinger have v\u00e6ret n\u00f8dsagede at omtale omst\u00e6ndeligere end ellers i dette lille Skrift forn\u00f8dent, virkelig, som det udgiver sig for, st\u00f8tter sig til bestemte historiske Tildragelser, og at det derfor vil v\u00e6re af Betydning og Interesse ikke alene ved en Unders\u00f8gelse om Familien Heibergs Oprindelse, saafremt dennes Forbindelse med samme kan paapeges, men ogsaa for F\u00e6drelandshistorien i Almindelighed.<\/p>\n

[Notar:]
\n3) Efter en Udg. fra Lensmand Faaberg i Jostedal tilstillet Optegnelse om dette Sagn, er der i Detaljerne enkelte smaa Afvigelser, som der af det F\u00f8lgende vil vise sig.
\n1) Der har nemlig v\u00e6ret og er fremdeles i disse Egne den Skik, at der af Bes\u00e6tningen paa hver Gaard udv\u00e6lges en Ko \u2013 den, som man antager at v\u00e6re forstandigst og paalideligst. Denne \u2013 og kun denne \u2013 bliver prydet med en Bjelde om Halsen og kaldes Bjeldekoen. Den anf\u00f8rer og leder de \u00f8vrige af Bes\u00e6tningen, saal\u00e6nge Fjeldbeitningen om Sommeren varer.
\n2) At det ikke kan have v\u00e6ret et f\u00f8lgende Aar, langt mindre hele Aarr\u00e6kker derefter, fremgaar, foruden af den hele Fremstilling for\u00f8vrigt, ligefrem af det Faktum, at Kv\u00e6get i Norges Fjelddale ikke kan vinterf\u00f8de sig selv.
\n1) Jvfr. Thaarups Magazin 2, I.; Krafts Beskr. over Konger. Norge IV, 817.<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Heiberg, Hans K. (1864). Genealogiske Optegnelser om Familien Heiberg.<\/em> Bergen: C. Floor, side 5-7. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Noko av det mest interessante med denne versjonen er at det er den einaste der me kjenner namnet til informanten \u2013 lensmann Faaberg. Faaberg skal alts\u00e5 ha sendt Heiberg ei oppskrift av segna, men ho er truleg tapt i dag. \u00c6rendet til Heiberg er \u00e5 argumentera for at segna er historisk sann og driva attende innvendingane som var komne mot dette, ikkje minst fr\u00e5 P. A. Munch i Det norske Folks Historie<\/a> (1862). Det er ikkje lett \u00e5 vita i attgjevinga til Heiberg kva som byggjer p\u00e5 lensmann Faaberg og kva som er hans eigne faktaopplysningar, kommentarar og spekulasjonar.<\/p>\n

Sj\u00e5 ogs\u00e5<\/strong><\/p>\n

P. A. Heiberg om «rypeslekta» (1817)<\/a> \u2013 om at heibergane \u00e6ttar fr\u00e5 Jostedalsrypa<\/p>\n

Just Bing: Sagnet om Jostedalsrypen\u00a0(1909) <\/a>– kritikk av Hans K. Heiberg<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Segna om Jostedalsrypa At det i selve Jostedalen indtil vore Dag gjennem mundtlig Tradition opbevarede historiske Sagn, der af Hr. Pastor Faye i sine Hovedtr\u00e6k er aldeles rigtig gjengivet 3), t\u00f8r man derimod slutte, at Sagen har gaaet ganske simpelt og naturligt til. Det maa antages, at den sorte D\u00f8d eller, som den ogsaa kaldtes, […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":27,"menu_order":9,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-39","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3756,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39\/revisions\/3756"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/27"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}