{"id":604,"date":"2009-08-24T13:05:17","date_gmt":"2009-08-24T11:05:17","guid":{"rendered":"http:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=604"},"modified":"2025-04-17T09:51:24","modified_gmt":"2025-04-17T07:51:24","slug":"m-vahl-om-breen-1793","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/?page_id=604","title":{"rendered":"Martin Vahl om breen (1793)"},"content":{"rendered":"

[s. 1:] I Aaret 1787 foretog jeg, efter Hans Majest\u00e6ts allernaadigste Tilladelse, en Reise til de nordliste Dele af Norge. Hensigten af Reisen var, at ops\u00f8ge de for Norge egne Planter, der maaskee kunde v\u00e6re undgaaede de tvende forrige ber\u00f8mmelige Udgivere af Floria Danica, Hr. Stiftamtmand Oeders <\/em>og Hr. Conferenceraad M\u00fcllers <\/em>Opm\u00e6rksomhed. Nogen betydelig Efterh\u00f8st torde jeg ikke vente, da snart sagt alle de Steder, hvor man skulde vente det mest sieldne, nemlig Fieldene i den sydlige Deel af Norge, som jeg f\u00f8rst havde at giennemreise, allerede [s. 2] forhen saa n\u00f8ie og saa ofte vare giennemvandrede, is\u00e6r af Hr. Stiftamtmand Oeder<\/em>.<\/p>\n

[s. 63] Da Tiden n\u00e6rmede sig, at jeg kunde formode at Nordfarj\u00e6gterne vare ankomne til Bergen, forlod jeg dette Sted og tog Veien over et af de maaskee mest vilde Fielde i Norge, som man giver Navn af Sognefieldene. \u00d8verst paa disse var mere Tegn til Vinter end Sommer. Naar et par almindelige Fieldv\u00e6xter undtages, hvis hele Udseende viste noksom hvor lidt Stedet var skikket for dem, saa syntes n\u00e6sten al Vegetation her at oph\u00f8re. Moserne, der ellers troes at trives saavel i et koldere Climat, saaes i et langt mindre Antal end l\u00e6ngere ned. Tvende fandtes dog her, som jeg ikke havde truffet paa de \u00f8vrige Fielde nemlig: Hr Swartz’s<\/em> Lichen vermicularis [s. 64] og hans Lichen frigidus. Neppe t\u00f8r jeg vove at ansee denne sidste for en s\u00e6rskilt Art, efterat have seet saa mange Forandringer deraf paa Reisen til Nordlandene, som jeg l\u00e6ngere frem skal vedr\u00f8re.<\/p>\n

Paa den h\u00f8ire Haand seer man paa disse Fielde den store Justedals Sneebr\u00e6e, der str\u00e6kker sig lige ned til Nordfiord. Forskiellig er denne evige Snee fra den, der sees ved Grindervalde og andre Steder i Schweits, hvor man finder snarere Iis, der spiller med forskiellige Farver og staaer op ligesom i Pyramider. De, jeg har seet i Norge, bestaae allene af Snee, der aarligen pakker sig paa hinanden og er ganske slet oven paa. En almindelig Sagn er, at denne Sneebr\u00e6e i en Tid af 30 til 60 Aar gaaer frem ad, og atter i en anden Tid tr\u00e6kker sig tilbage. Hvad der skulde v\u00e6re Aarsagen til, at en saadan Masse af Snee skulde flytte sig selv en Tid frem ad, og en anden tr\u00e6kke sig tilbage, er vel ikke saa let at finde. At den visse Aar kan tilbage og andre Aar igien formindskes, og paa den Maade skyde frem og tilbage, synes troligere. Den tr\u00e6kker sig da tilbage eller skyder l\u00e6ngere frem ved [s. 65] Sneebr\u00e6ens Formindskelse eller For\u00f8gelse i Kanten efter Sommerens og Vingerens Beskaffenhed. Da Vandet, der str\u00f8mmer frem under Sneebr\u00e6en, naturligviis maae fortynde den i Kanten, saa maae den og her aftage, indfalder tillige en varm Sommer, saa maae dette for\u00f8ge dens Aftagende; dette skeer desto lettere, ifald ikke M\u00e6ngde af Snee er falden om Vinteren, og is\u00e6r, ifald ikke Vinden Vinteren over har stormet fra den Kant, og sammenpakket en M\u00e6ngde Snee paa dette Sted. Indfalde lige Omst\u00e6ndigheder i flere Aar efter hinanden, saa m\u00e6rkes Aftagelsen af Sneebr\u00e6en tydeligere efterhaanden. Forskielligt Veirligt og forskiellige modsatte Omst\u00e6ndigheder ere ligeledes i Stand til at for\u00f8ge den eller flytte den, som man almindelig kalder det. Sneen kan falde nogle Vintre i st\u00f8rre M\u00e6ngde, Storme om Vinteren kunne pakke Bierge deraf sammen paa eet Sted, som endog en varm Sommer i et Land, hvor den kun varer kort, ikke er i Stand at opt\u00f8e, og endnu mindre, ifald den er kold; f\u00f8lge flere lige Vintre paa hinanden, saa kan lettelig endnu st\u00f8rre STykke Jord bed\u00e6kkes deraf, som forhen var bart, og lang Tid beh\u00f8ves da inden det igien bliver blottet fra denne M\u00e6ngde Snee. En periodisk Flytning, som man angiver, er endnu vanskeligere at finde Grund til, end til selve Flytningen, men paa denne Maade synes at kunne forklares, hvorfor den i endeel Aar blotter visse Stykker, som den ligeledes efterhaanden i andre bed\u00e6kker. At den kan skyde [s. 66] store Stene frem for sig, naar den gaar frem ad, er ikke noget Beviis for, at den virkelig gaaer frem at paa den Maade, som den meinge Mand forestiller sig da hertil kan v\u00e6re andre Aarsager, men som man ikke giver Agt paa, da man engang staaer i den Formodning, at det skeer ved Sneebr\u00e6ens Rykken fremda. Sneen, der falder ned af Fieldene, tager ofte Stykker af betydelig St\u00f8rrelse med sig, der ved det i Spr\u00e6kkerne samlede frosne Vand ere spr\u00e6ngte fra hinanden, og gi\u00f8r dem med Tiden l\u00f8se fra selve Bierget og driver tillige dem foran som ligge i Veien, som jeg her tillige havde Leilighed at see n\u00e6r ved et h\u00f8iere Field, der var bed\u00e6kket med Snee, og som laae som en Pyramide oven paa det flade FIeld, hvor jeg reiste over. Spr\u00e6kker Sneebr\u00e6en af en eller anden Aarsag paa H\u00e6ldingen af Fieldet og l\u00f8srives, saa maae den og virke paa de Ting, der findes foran, og saaledes drive disse noget l\u00e6ngere frem ved den Bev\u00e6gelse, der n\u00f8dvendig da maae skee i det fraskilte Stykke, endski\u00f8nt intet ordentlig Sneskred skeer, og maae dette virke deels efter dets ST\u00f8rrelse, deels efter Legemets Beskaffenhed, det virker paa, saaog efter dets Stilling, saaledes og v\u00e6re i Stand til at drive en st\u00f8rre Steenmasse l\u00e6ngere eller kortere frem efter disse Forskielligheder. Paa denne Maade kunde man sige, at den rykkede frem ad; men hvorledes den skulde tr\u00e6kke sig tilbage uden paa den forhen anf\u00f8rte Maade, er mig uforstaaeligt. Af hvad, som gaaer for sig paa [s. 67] enkelte Steder af Fieldene, der endeel Aaringer ere blottede, i andre igien bed\u00e6kkede med Snee, t\u00f8r man maaskee ikke uden Grund slutte til, hvorledes det gaaer for sig i det st\u00f8rre, og af dette har jeg hentet Aarsagerne, som mig synes ikke ere aldeles ugrundede til Sneebr\u00e6ens Flytning fremad og tilbage. I Schweits ere Omst\u00e6ndighederne af anden Beskaffenhed; adskillige af de med Iis bed\u00e6kkede Dale, som jeg har havt Leilighed at see, for\u00f8ges hele Aaret igiennem med Sneen af de oven over liggende h\u00f8ie og bradte Fielde med Snee den hele Sommer over bed\u00e6kkede. Hvad Iisbr\u00e6en taber om Sommeren ved Solens Varme erstattes ved den M\u00e6ngde, der hele Sommeren over nedfalder af Fieldene.<\/p>\n

At beskrive Veiens Besv\u00e6rlighed over dette Field og Reisens Farlighed ned ad til Lyster i Sogn henh\u00f8rer ikke her. Jeg maae allene anm\u00e6rke, at denne Vei, som i Hr. Pontoppidans geographiske Oplysning til Chartet over den sydlige Deel af Norge, [s. 68] angives for den passableste Vei over Fieldene imellem Bergens og Agershuus Stift, og som til alle Aarets Tider kan passeres, er noget n\u00e6r den Vei, der her er forekommen mig farligst af alle dem, jeg har passeret i Biergene. Den saa udraabte farlige Vei over Teufels-Br\u00fcche paa St. Gothard i Schweits synes mig ike at kunne s\u00e6ttes i Ligning med denne i Henseende til Farligheden.<\/p>\n

Merknad<\/strong><\/p>\n

Martin Vahl var sommaren 1787 p\u00e5 ei lengre reise i Noreg. Skildringa hans fr\u00e5 ferda vart opplesen i Naturhistorie-Selskabet i K\u00f8benhavn i januar 1891 og prenta i tidsskriftet til selskapet 1793-94. \u00c6rendet til Vahl var \u00e5 drive botanisk feltarbeid, men han skriv \u00f2g ein del om andre naturhistoriske fenomen. P\u00e5 veg over Sognefjellet s\u00e5g han vestover mot Jostedalsbreen, og det han skriv om breen er eit interessant vitnem\u00e5l om kva naturvitskapen p\u00e5 den tida visste og ikkje visste om \u00e5rsakene til at brear veks og minkar.<\/p>\n

Bergensaren Martin Vahl (1749-1804) var den fyrste nordmannen som vart professor i botanikk\u00a0(ved universitetet i K\u00f8benhavn).<\/p>\n

Kjelde<\/strong><\/p>\n

Vahl, Martin. (1793-94). Nogle Iagttagelser ved en Reise giennem Norge til dets nordlige Dele. Skrivter af Naturhistorie-selskabet<\/em>, bd. 2 og 3, 1-71 og 157-206.<\/p>\n

Les meir<\/strong><\/p>\n

Om Martin Vahl i Norsk biografisk leksikon<\/a><\/p>\n

Str\u00f8m, Elin. (2007). Naturhistorie-selskabet i K\u00f8benhavn 1789-1804.<\/em> Oslo: Historisk institutt, Universitetet i Oslo. [Digital utg\u00e5ve, UiO<\/a>]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

[s. 1:] I Aaret 1787 foretog jeg, efter Hans Majest\u00e6ts allernaadigste Tilladelse, en Reise til de nordliste Dele af Norge. Hensigten af Reisen var, at ops\u00f8ge de for Norge egne Planter, der maaskee kunde v\u00e6re undgaaede de tvende forrige ber\u00f8mmelige Udgivere af Floria Danica, Hr. Stiftamtmand Oeders og Hr. Conferenceraad M\u00fcllers Opm\u00e6rksomhed. Nogen betydelig Efterh\u00f8st […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":120,"menu_order":6,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-604","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/604","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=604"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/604\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3947,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/604\/revisions\/3947"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/120"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=604"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}