![\"\"](\"https:\/\/www.historielaget.jostedal.no\/wordpress\/wp-content\/upLoads\/bing-omslag.jpg\")
<\/a>Justedal, en beboet Dalstr\u00e6kning, som ligger \u00d8ster ind blandt Fieldene i Indre Sogns Sorenskriv., Yttre og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt. Fra denne Dal til S\u00d8en, som er omtrent 3 Mile, gives 2de Veie, nemlig en over Storhougfield<\/em> til Lyster Hovedsogn, og den anden igiennem Goupne Annexsogn<\/em>. Dalen danner omt. en halv Cirkel<\/em>, og indeholder 4 mindre Dale, nemlig: Niedalen, Kregedalen, Krondalen<\/em> og Milvirsdalen<\/em>. I hele Justedalen ere 27 smaa hele og halve Gaarde, omt. af Skyld 29 L\u00f8ber Sm\u00f8r, hvilke Gaarde Aar 1750 var beboet af 28 Gaardm\u00e6nd. For denne Meenighed staaer midt i Dalen en Kirke, som forhen har v\u00e6ret et Annex til Goupne, men nu er Justedalens Kirkesogn et s\u00e6rskilt Pr\u00e6stegield, og Goupne er foandret til Annex under Lyster Pr\u00e6steg., begge henh\u00f8rende til Sogns Provstie. Justedals Kirke er bygt Aar 1660, er en liden, men temmelig smuk Bygning med et Taarn, alt af Tr\u00e6e, og er een af de saakaldte Lovekirker<\/em>. Den er forsynet med forn\u00f8dne Ornamenter<\/em>, og tilh\u00f8rer nogle af B\u00f8nderne i Sognet. Kirken har intet Jordegods<\/em>, men eier nogle Creaturer, saasom: 13 Ki\u00f8r, 16 Gieder og 16 Faar. Den staaer paa en Bakke<\/em> strax ved Pr\u00e6stegaarden<\/em>, som kaldes Breum<\/em>, hvilken Gaard er meget ringe i Ager og Eng, og afgiver sielden modent Korn; den staaer desuden Fare for \u00d8del\u00e6ggelse ved Sneeskreed fra de strax ovenfor liggende h\u00f8ie Fielde. B\u00f8ndernes Gaarde ere ligesaa til Kornavling meget ringe, da Kornet som oftest bortfryser, saa at Opsidderne hvert Aar maae behielpe sig med Fyrrebark-Meel til Br\u00f8d. Deres N\u00e6ring bestaaer elles i Qv\u00e6gavling og Fedevare, hvoraf de aarlig afhandle endeel til Christiania<\/em>, som ligger 30 Mile derfra, og R\u00f8raas<\/em>, hvorhen de have 32 Mile. Disse lange Reiser foretage de almindelig en Gang om Aaret i August Maaned. Desuden drive de meget paa Dyr- og Fugle-Jagt. Bi\u00f8rneki\u00f8d nedsaltes og spises med megen Begierlighed. Ovenfor Justedalens h\u00f8ie Fielde ligger et overmaade h\u00f8it Iisbierg<\/em>, kaldet Iisbree<\/em>, og har skudt sig need paa den vestre Kant baade i Krondalen<\/em> og Milvirsdalen<\/em>, og ligesom Dalene brede sig ud, har det i sin Fremv\u00e6xt udvidet sig Aar efter andet. Det er af Couleur himmelblaat, og saa hardt, som den haardeste Steen, med mange store Huler og Aabninger lige need i Afgrunden af en umaalelig Dybde. Ved dets Fremv\u00e6xt giver det fra sig en Lyd, som ar dmf et Orgelv\u00e6rk og f\u00f8rer foran en stor Samling af Jord, Gruus og Steen. Om Sommeren i den allerst\u00e6rkeste Hede, er n\u00e6r ved dette Iisbierg en overmaade stor Kulde, saa at B\u00f8nderne, som arbeide i N\u00e6rheden, maae kl\u00e6de sig i Vinterkl\u00e6der, men om Vinteren er Kulden her ikke saa st\u00e6rk, som paa andre Steder. Denne Kulde om Sommeren er is\u00e6r ved st\u00e6rkt Soelskin og klart Veir, da tillige medf\u00f8lger en utaalelig Bl\u00e6st. Den Snee, som falder om Vingeren, forvandles om Sommeren til Iis, og saaledes for\u00f8ges Bierget Aar efter andet. Nederst ved dette Iisbierg fremkommer stedse i begge Dalene en stor M\u00e6ngde Vand, som samler sig imod Kregedalen<\/em>, og med andre Fieldvande udgi\u00f8r en overmaade stor \u00c6lv<\/em>, hvilken nedstyrter igiennem Dalen med en gr\u00e6sselig Fart og Susen. Deels ved denne Elvs Oversv\u00f8mmelse, og deels ved dens L\u00f8b under Jorden, har den Tid ved 2de Gaarde aldeles ere ruinerede. I Milvirsdalen<\/em> skal i fordum Tid have v\u00e6ret en stor Slette <\/em>paa det Sted Iisbierget nu ligger, og efter Fort\u00e6lling skal paa samme Slette have v\u00e6ret 6 Gaarde. Nogle Aar skyde Iisbierget sig tilbage, og da lukkes de aabne Rifter eller Huller deri. Over Iisbreen falder 2de Veie<\/em> til Indvigs Pr\u00e6steg.,<\/em> som kan passeres baade gaaende og med Heste, dog ikke uden med stor Forsigtighed og Kundskab om Veiene, for ei at l\u00f8be an paa adskillige ford\u00e6kte store og dybe Huller. I Lyster Pr\u00e6steg. ki\u00f8ber B\u00f8nderne deres forn\u00f8dne Levnetsmidler af Korn, Sild, Salt etc., og igien afhandle Creaturer af store og smaae, samt N\u00e6ver. I Dalen gives ingen betydelig Gran eller Fyrreskov, men endeel L\u00f8vskov, saasaom Birk, Asp, Rogn eller R\u00f8nne etc. Efter den sorte D\u00f8d Aar 1348 vare Justedalens f\u00f8rste Beboere aldeles bortd\u00f8de, paa et lille Pigebarn<\/em> n\u00e6r, som Almuen fra Naboegieldet Vang<\/em> ops\u00f8gte i Skoven; de befandt hende aldeles Folkeskye eller Vild, og de maatte gi\u00f8re sig stor Umage f\u00f8r de fik hende greben. Hun fik det Navn Rypen<\/em>, og blev opdraget i Vaage Pr\u00e6steg. Efter denne Tid blev Justedalen i nogle Aar adeles forladt, hvorved Husene nedraadnede, og Ager og Eng overgroede med Skov. Men ved Kongelig Opmuntring og Benaadninger af Skatte-Frihed m. v., begave nogle for Hiemfr\u00e6d tr\u00e6ngende M\u00e6nd fra Nordfiord sig omsider derhen, som f\u00f8rst antoge Gaarderne Faaberg, Norddalen<\/em> og Myklemyr<\/em> til Oprydning og Beboelse, og da f\u00f8rmeldte Pigebarn havde opnaaet moden Aar og Alder, begav hun sig ligesaa til sit F\u00f8dested, hvor hun blev gift, og hendes Afkom givet Navn af Rypesl\u00e6gten<\/em>, men skal nu n\u00e6sten v\u00e6re ubekiendte blant n\u00e6rv\u00e6rende Beboere. Sognet udgi\u00f8r et Skibrede <\/em>eller Tinglaug<\/em>, og Tingstedet er Gaarden D\u00f8sen<\/em>. [s. 311-13]<\/p>\nKregedalen<\/strong>, en Dalstr\u00e6kning i Justedals Pr\u00e6steg., Yttre og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, som indeholder 7 beboede smaae Gaarde. [s. 348]<\/p>\n Krondalen<\/strong>, en Dalstr\u00e6kning i Justedalens Pr\u00e6steg., Yttre- og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, som indeholder 6 t\u00e6t ved hinanden liggende smaa Gaarde. Strax ved den ene Gaard, kaldet Bors\u00e6t<\/em>, ligger det under Justedalen beskrevne store Iisbierg, hvorfra l\u00f8ber en stor og farlig Elv, som Aar efter andet gi\u00f8r betydelig Skade. Dalen er 1 \u00bd Fierdingvei lang. [s. 352]<\/p>\n Milvirsdalen<\/strong>, en Dalstr\u00e6kning i Justedals Pr\u00e6stegield, Yttre- og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, er \u00be Miil lang. Her ligger 5 smaae Gaarde. I denne Dal har det under Justedalen ommeldte store Iisbierg giort stor Skade, og efter Fort\u00e6lling skal 6 Gaarde have lagt paa samme Sted, hvor Iisbierget nu ligger, see Justedalen<\/strong>. [s. 416]<\/p>\n Niedalen<\/strong>, en beboet Dalstr\u00e6kning i Justedalens Pr\u00e6stegjeld, Yttre- og Indre-Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt. Igiennem denne Dal l\u00f8ber en stor Elv, og langs ved samme lige paa den ene Side 6 og paa den anden 3 Gaarde. Dalen er en god Miil i L\u00e6ngde, og derfra til Kirken er ligesaa en Miil. Elven kommer fra det i Justedalen liggende store Iisbierg, og med andre tilst\u00f8dende Vanddrage gi\u00f8r, til sine Tider i dens Vext, betydelig Skade baade ved Jordbrud og Oversv\u00f8mmelse. Over Elven er en Broe, kaldet Fossebroen<\/em>, som er meget farlig og skr\u00e6ksom at overfare formedelst et stort Vandfald<\/em>, som Elven der danner. [s. 451]<\/p>\n Merknader<\/strong><\/p>\n Juristen og embetsmannen Lars Hess Bing <\/a>(1761-1819) fr\u00e5 Trondheim ville med dette verket gje ei samla konsentrert framstilling av opplysningane som l\u00e5g f\u00f8re i den topografisk-historiske litteraturen om Noreg, Island, F\u00e6r\u00f8yane og Gr\u00f8nland. Stoffet er ordna alfabetisk p\u00e5 stadnamn, s\u00e5 dette er mest \u00e5 rekna som eit geografisk leksikon.<\/p>\n I boka har Hafslo (\u201dHafsl\u00f8e\u201d), Luster (\u201dLyster\u201d) og Sogndal (\u201dSognedal\u201d) f\u00e5tt 5\u20139 liner kvar medan Jostedalen har f\u00e5tt kring to sider, att\u00e5t dei siterte oppslaga over dei fire grendene i bygda. N\u00e5r Jostedalen er s\u00e5 grundig omtala, m\u00e5 det koma av at Hess har hatt tilgang til manuskriptet til Justedalens kortelige Beskrivelse <\/em>(prenta 1802) av Foss sj\u00f8lv om han ikkje nemner stykket i f\u00f8reordet. Av innhaldet g\u00e5r det \u00f2g fram at Hess m\u00e5 ha opplysningane fr\u00e5 Foss. P\u00e5 denne m\u00e5ten vart Beskrivelse over Kongeriget Norge<\/em> den grundigaste omtala av Jostedalen for eit lesande publikum til d\u00e5, og Hess var den fyrste som la jostedalsskildringa til Foss til grunn for ei s\u00e5pass grundig skildring av bygda.<\/p>\n Kjelde<\/strong><\/p>\n Bing, Lars Hess. (1796). Beskrivelse over Kongeriget Norge, \u00d8erne Island og F\u00e6r\u00f8erne, samt Gr\u00f8nland. Efter \u00e6ldre og nyere, trykte og haandskrevne geographiske, chorographiske, topographiske, statistiske Skrivter, Afhandlinger og Efterretniger, saavelsom ved Brevvexsling og ellers erholdte Oplysninger.<\/em> Ki\u00f8benhavn: Gyldendal. [Digital utg\u00e5ve, Nasjonalbiblioteket<\/a>]<\/p>\n