Main menu:

Undersider for Skred, flaumar og brevekst:

    Du er her: Skred, flaumar og brevekstDen vesle istidaTingsvitne om skade i Mjølver (1735)

    Tingsvitne om skade i Mjølver (1735)

    Dette tingsvitnet er ei av hovudkjeldene til øydeleggingane som vart valda av den framrykkande Nigardsbreen. Det vart oppteke på hausttinget for Luster og Jostedal skipreide den 16. november 1735.

    Avskrift

    ad: 16 novemb: Continueret.
    Guttorm Iohanss: Mielvær af Iøstedals Skibbrede
    fremtillede sig for Retten, med hvis Consence hand begiærede Meenige Almue ville give deris sandfærdige forklaring om hans paaboende gaard Mielvær i Iøstedalen, dens beskaffenhed og usigelige skade, som den bekiente Iøstedals Snee- eller Jisbreede, hans paaboende gaard Mielvær Aarlig tilføyer; Her til Almuen svarede: At kunde i ald guds sandhed forklare og bevidne, at den bekiente Iøstedals Jiis-breede, som strecher sig 7 Præstegield, er et Iis-field, der har tilvoxet saa meget Aar effter andet at den har borttaget ej alleene den største deel af gaardens Enge-mark, men end og af den Kulde Jisbreen giver af sig, foraarsager at intet Korn der paa kand voxe eller komme til sin modenhed, hvorudover den paaboende fattige Mand guttorm Johansen og formænd for ham. Aarlig har maat gaae om at betle brød baade til Aarl: føde, saavelsom til Aarlig Sæde-Korn, Ja ej vaaret god for noget Aar Rettighed til Ejeren at betale, som for mange Aar resterer og der til ej haver det ringeste at betale, Saa at Ejeren hr. Christopher Munthe ej haver af denne gaard andet end lettelse for skatten, som denne fattige Mand mest med betlen stræber at betale, de forklarede og, at saafremt fornefnte Iisbrede vil blive ved at tilvoxe, saasom den nu har giort i nogle Aar, og nu paa et steen Kast, nær gaardens huuse har nærmet sig, bliver gaarden inden faae Aar gandske borttaget, saa at den ej Evindelig kand blive beboet, hvilchet sig saaledis i sandhed at forholde nærværende Jøstedals Almue, særdelis Siur Nedre Lie Christopher Bachen og Henrich Kieppe med fleere sagde sig med Eed og god samvittighed at kunne bekræffte, hvilchet Comparenten til et tingsvidnes erholdelse under Rettens forseigling beskreven forlangede.

    Kjelde

    Tingbok for Indre Sogn, her etter avskrift i:

    Eide, T. O. (1955). Breden og bygda. Norveg. Tidskrift for folkelivsgransking, side 18-19. [fulltekst]

    | |

    Publisert av Oddmund, 25.02.2010 (sist endra 09.03.2012)

    Skriv ein kommentar