Main menu:

Undersider for Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750):

    Du er her: Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750)Kjelder av og om FossPrestesøknaden og kallsbrevet til M. Foss (1741)

    Prestesøknaden og kallsbrevet til M. Foss (1741)

    pdfOriginaldokument (2 Mb)

    Søknad

    Stormægtigste Monarch!
    Allernaadigste Konge!

    I dybeste underdanighed nedkaster ieg mig fattige Karl for min allernaadigste Kongis naade Krone, med min allerunderdanigste supliqve, om at nyde det lidet stykkebrød og præstekald udj Bergens Stift, Giustedall[!] kaldet, saa baade een naadig bønhøring paa min allerunderdanigste supliqve, forsikrende paa, at ieg, ved Guds Aands bistand, skal blive een troe vegter paa Zions muur, der nat og dag skal vaage for de siæle, mig der kunde blive betroet, saa at, om min Allernaadigste Konge vilde med sit naadefulde giensvar finde for godt der at faa mig hiulpet, skal ieg saa ledis udj det mig der andfortroede embede findes, at alting skal blive upaaklagelig i alle maader.

    Ieg er i allerdybeste underdanighed min allernaadigste arveherre og Kongis.

    Kiøbenhavn d 18 Aprill 1741;
    allerunderdanigste undersaat og trolig forbroder
    Matthias Jørgensøn Foss

    Kallsbrev

    218. Mathias Jørgensen Foss, kaldsbrev, at være Sognepræst for Justedalens Præstegield
    G[jør] a[lle] V[itterlig]. At Vi Allernaadigst have beskiket og forordned, fra og hermed beskike og forordne Mathias Jørgensen Foss, til at være Sognepræst til Justedals Præstegield udj Bergens Stift i Vort Rige Norge, udj den forige Sognepræst Rasmus Wibye, som Vi allernaadigst have befordret, til at være Sognepræst til Kleps Præstegield i Christiansands Stift, hans sted, saafremt hand ellers, efter foregaaende Overhørelse, i Lærdom saa dygtig, i Liv og Levnet saa skickelig, og at den Alder, efter Loven, Lefnedes, at hannem Prædiken Embedet kand betroes; Thi skal hand være Os, som sin absolut og souverain Arve Konge og herre, huld og troe, Vores og Vores Kongelig Arve-huuses Gavn og beste søge, vilde og ramme, skade og forderv af yderste magt, Evne og formue hindre, forekomme og afværge; I særdeeleshed skal hand samme hellige Embede troligen og Rettligen forestaa og betiene, samt icke for nogens Aabenbare, hvis samme hans Embede, dets forretninger Vedkommende og hemmelig bør at holdes, men sig derudj, saavelsom udj alle Andre maader, saaledes skulde og forholde, som det een Gudelig og troe Siælesørger samt Retsindig Præst vel egner og ansvarlig hand agter at ansvare og bekiendt være, efter den Eed, hand Os derpaa Allerunderanigst giort og aflagt haver Givet paa Os.

    Christiansborg dend 15de May 1741.

    Kjelder

    Søknad: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. jan-juni 1741, 15.5.1741.
    Kallsbrev: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske register, 15.5.1741, nr. 218, side 127. [Digital utgåve, Riksarkivet]

    Merknad

    Foss har dagsett søknaden 18. april 1741 og vart utnemnt 15. mai. Utnemninga skjedde av kongen etter tilråding frå Danske Kanselli, som var regjeringskontoret i København som stelte med det meste unnateke statsfinansane og militærvesenet. Søknaden til Foss er den einaste i saka, så han var truleg einaste søkjar.

    Jostedalen hadde då vore utan prest i fleire år. Sokneprest sidan juli 1734, Rasmus Wibye, heldt ikkje ut lenger enn til mai 1738 då han drog til København for å «sollicitere», altså søkje om andre embete (sjå Lampe). Wibye vart utnemnd til sokneprest i Klepp på Jæren 14. april 1741, og dermed kunne Foss fire dagar etter søkje om embetet i Jostedalen som då formelt var ledig.

    Me kjenner ikkje til om Foss hadde søkt andre embete eller kvifor han søkte seg til Jostedalen. Han var 27 år og hadde nettopp teke teologisk embetseksamen då han søkte. Søknaden er kort og formell, og avgrensar seg til vanlege faste formuleringar der han korkje skriv om seg sjølv eller Jostedalen. Den rimelegaste forklaringa er nok at han ikkje hadde spesielle ynske om å kome seg nettopp til Jostedalen. Han skal vore i Noreg 1739-40 utan at me veit kvar. Han kan ha vore på Kvikne i Østerdalen der systera Anne Margrethe hadde budd sidan ektemannen vart sokneprest i 1737. Det er iallfall ikkje noko tyder på at Foss visste stort om kva han gjekk til i Jostedalen. Då kallet vart ledig, har han nok heller hoppa på ein sjanse som baud seg for ein nyutdanna teologisk kandidat.

    Det skulle gå mest eit år før Matthias Foss og kona Marie var på plass i Jostedalen og tok over kallet (7. april 1742).

    | |

    Publisert av Oddmund, 03.03.2010 (sist endra 21.12.2016)

    Skriv ein kommentar