Vinteren 1852 fall innersten Dave Johnson ned i ein sprekk på Jostedalsbreen og omkom. Berre tre år tidlegare vart han hardt skadd då eit snøskred tok husmannsplassen hans. Den gripande historia nådde Morgenbladet:
Avskrift
Jostedalen, den 29de April. – For kort Tid siden indtraf den Ulykke, at Inderst Dave Johnsen Gjærde her af Præstegjeldet paa en Vandring over Sne-Breden, som adskiller Jostedal fra Stryen, faldt ned i et Dyb, der var bedækket med Snee, og – var aldeles forsvunden for hans Følgekammerats Øine. Ved Underretning herom begave 6 raske, modige Mænd fra Jostedal sig derhen, og 2 af dem lode sig nedsænke i Dybet. Efterat være komne 43 Alen ned, standsede de ved en fremspringende Iiskant, bedækket med Sne, hvor den Forsvundne formodedes at maatte findes. Efter længere Tids Søgen opgravedes han med knust Hoved. Ved Siden af denne Iiskant saaes atter et bundløst Svælg. Nedstigningen var forbunden med stor Fare formedelst den overhængende betydelige Snebred, der, naar den havde løsnet, upaatvivlelig ogsaa vilde have begravet de Nedstigende, hvem de 4 ovenpaa Breden staaende Mænd neppe kunde have ydet videre Hjelp. For 3 Aar siden borttog en Snelavine denne Dave Johnsens Stue. Lemlæstet blev han med Familie gravet op, og siden har han, tildeels under Betlen, ført et kummerfuldt Liv, der saa sørgelig endtes. Han efterlader sig en nødlidende Hustru og 3 smaa Børn, dem Enkers Forsørger og de Faderløses Fader tage i sin barmhjertige Varetægt! Flere mislige Aaringer have bragt stor Armod blandt dette Præstegjelds Beboere. Mange ere de Trængende, de Fleste tilbringe et kummerfuldt Liv. Jostedølen er vant til at lide, tie og taale; men Flere have dog været nødsagede til, betlende at vandre om i Nabobygderne, hvor de, under Erkjendelsen af den nerværende Trang, taales og meddeles Kjærlighedsgaver. Gud lønne dem, der følge Hjertets ædle Drift; han lade dem høste Velsignelsens Frugter, der saa i Velsignelse!
Kjelde
Morgenbladet, 9.5.1852, nr. 130, side 2-3.
Merknad
Forfattaren var truleg Christian Bastholm Heltberg, som hadde vore sokneprest i Jostedalen sidan 1847 og ordførar sidan 1847. Det var gjerne prestane som skreiv slike meldingar, og dei kristelege formuleringane mot slutten tyder på det same. Det var truleg òg Heltberg som skreiv stykket i Morgenbladet i 1849 om skredulukka som tok Bakkane og Daveplassen.
Kyrkjeboka for Jostedalen 1849-1877 fortel at Dave Johnsen døydde 31. mars og vart gravlagd 6. april. Om dødsårsaka vert det opplyst at han «Faldt ned i en Rævne paa Jostedalsbreden, imellem Jostedal og Nordfjord, hvor han døde».
Omstenda kring ulukka er uklare. Det går ikkje fram kvar på breen dette hende, kven turkameraten til Dave var, kven dei seks som deltok i redningsaksjonen var eller kva Dave og kameraten skulle på breen denne onsdagen i mars. Kyrkjeboka fortel at det hende på breen mellom Jostedalen og Nordfjord, så dei kan ha vore på veg til Nordfjord der farsslekta til Dave høyrde heime. Men dei kan òg ha vore på reinsjakt på ei tid der avisstykket melder om matmangel og knappe tider, eller dei kan ha hatt andre ærend.
Som det går fram av avisartikkelen, vart Dave i 1849 hardt skadd då husmannsplassen under Kruna hans vart teken av eit snøskred.
Publisert av Oddmund, 14.05.2011 (sist endra 15.05.2011)
Skriv ein kommentar