Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

Du er her: KyrkjehistorieDokument frå 17- og 1800-taletJohan Nordahl Bruns visitasprotokoll (1806)

Johan Nordahl Bruns visitasprotokoll (1806)

1802

8de [juli] Her [i Luster] er et ret triveligt, skiønt Huus vakker Vertinde [*197], godt Sælskab og ypperlig Beværtning.

10de leverede mig Bonden Hans Urdahl [*198] 47 rd til 40 Bibler og 28 Nye Testamenter; her ere mangfoldige af de saakaldte Hellige, Men Præsten forsikrer, at Sædelighed har vundet kiendelig [*199]. –

11te Wisitats. Hr Lind [*200] var kommen fra Iustedahl han mæssede ret bra. Iohannes Huus hans Klokker var her ogsaa en værdig Mand, som vedbliver at være nyttig for Ungdommen ædificationi facile suo pastore aptior [og uten tvil mer skikket til opbyggelse enn sin prest]. Sermonem habuit Præpositus Andreas Daae de misericordia dogmaticum et comtum præmisso Exordio in verba Pauli 1 Cor 13. 3. Declamatio qvidem oratoria, sed vox depressa nimis et qvam ægre audiebant, qvi a tergo stabant. [Prosten Anders Daae holdt en peken om barmhjertighet, dogmatisk og sirlig, idet han forutskikket en innledning over Pauli ord i 1 Kor. 13, 3. Foredraget visselig på en talers vis, men stemmen altvor meget senket, således at de som stod bak, vanskelig kunne høre.] Ieg holdte min Tale fra Prædickestoelen i anledning af Joh 8. 3 og min Text fordømmer. I Dag kom Sorenskriver Fleischer fra Leyrdahls Øren.

1806 

3die [august] til Goupne. Qvale gravem habuit orationem, cujus Thema memento mori. nos de providentia Christiana. [Qvale holdt en alvorlig tale, hvis emne var: husk døden. Jeg talte om den kristelige forutseenhet.] Her beværtedes vi paa Bolingberg af Tøger [*309] en Rig og tækkelig Bonde med godt Middagsmaaltid. Kl. 6 paa Lyster Præstegaard.

5te Fra Lyster Kl. 6 1/2. O Himmel hvilken Vei. Vi maatte gaae 1/4 af disse saa kaldte 3 Miile og kom først til Iustedahls Præstegaard Kl. 6 1/2 om Aftenen. [*310] Saa træt havde Ieg aldrig været. Her er jammerlig stygt. Elven selv er leergraa af Vandet fra Bræen. –

6te Lind [*200] Concionem male memoratam, peijus compositam tamen totam qvantam compilatam nescio unde habuit Lind. Textum Joh: 4 Deus est spiritus qvi illum adorabunt, annunciabat qvidem sed non explicabat. Nos in Rom 13. 11. Officium meum honoro. – Hic nihil omnino nobis placuit. [Lind holdt en preken som var slett innstudert, verre sammensatt, og dog hel og holden sammenplukket, jeg vet ikke hvorfra. Lind hadde til tekst: Joh. 4: «Gud er en aand og de som tilbeder ham» (osv.); han forkynte nok, men han forklarte ikke. Jeg talte over Rom. 13.11. [skal vere Rom. 11, 13] Jeg ærer mit embede. – Her var i det hele intet som behaget mig.]

8de Derfra Goupne-Veyen, icke fuldt saa slem, som den over Stor-Hougen fra Lyster. Til Middags hos den agtbare bonde Hans Leermoe [*311]) første Gaard i Goupne, siden taalelig og omsider god Vey til Rønneij, hvor Christen Nitter [*312] var en Mellemting mellem Bonde og Borger. Der mødte Hr Rotvidt [*313], non ut olim sordidus et incomptus [ikke som før skitten og uorentlig]. Nobis incidit in mentem cantus ille [Mig falt i minne den salme]: O Ægtestand! du høyst lyksalig est. Derfra til Vands og Kl. 9 paa Dahle Præstegaard i Lyster. –

9de Klokken 9 derfra til Capitain Munte i Krogen. […]

Notar

*197 Cathrine Geelmuyden Fleischer, 1780-1854, datter av sorenskriver Michael F. (se *184). Gift 1799 med sogneprest til Luster Anders Gertsen Daae 8se *189).
*198 Gårdbruker Hans Urdahl på Bringe, f. 1769.
*199 Om haugianismens barndom i Sogn – se en rekke artikler i «Sogns Tidende» juni 1909. Etter Indre Sogns justisprotokoller har major Per Tang der meddelt et utdrag av de vidløftige forhør som i 1806 og 1807 ble opptatt i anledning av den store prosess mot Hauge.
*200 Johan Henrik Lind, 1769-1819, 1800-1806 sogneprest til Jostedal, deretter til Hjartdal.

*309 Neppe Tøger Andersen Nitter, f. 1749, da denne hadde gitt Bulungberg fra seg 1803, men heller hans pleiesønn Tøger Hansen, f. 1771, senere gjestgiver på Lærdalsøyri.
*310 Bispen reisten den gamle vei til Jostedalen fra Døsen, gjennom Dalsdalen, over Storhaugen og videre gjennom Vikdalen. På overgangen mellom Dalsdalen og Vikdalen ligger en stor stein (bispesteinen), hvor flere av de visiterende bisper har innslått sine forbokstaver. Brun er visstnok den siste bisp, som har tatt denne vei, iallfall er I N B 1806 de siste bokstaver, som er hogd i steinen. (P. T.) [Dette stemmer ikkje, sjå nedanfor.] 
*311 Hans Olsen Leermo, 1764-1823.
*312 Christen Andersen Nitter, ca. 1758-1832. Bror av Tøger Andersen N. (se *309).
*313 Lauritz Augustinus Rodtwitt, 1773-1829, 1804-1812 pers. kap. til Lærdal, 1813-1829 sogneprest til Vanylven. Gift 1901 med Abelone Cathrine Schøning Bødtker, 1780-1861.

Kjelde

Brun, Johan Nordahl. (1951). Visitats-journal 1794-1812. Bibliotheca Norvegiæ sacræ 19. Oslo: I kommisjon hos Jacob Dybwad, side 53, 83, 127-28 og 132. [Digital utgåve]

Liste: Visitasar i Jostedalen (Lokalhistoriewiki)

Merknad

Johan Nordahl Brun (1745-1816) var biskop i Bergen 1804-1816. Mest kjend er han som diktar – særleg «For Norge, kjempers fødeland». Han var på visitas i Luster og Hafslo 1802, 1806 og 1812. I 1802 møtte òg presten og klokkaren i Jostedalen til visitasen i Luster, og i 1806 var han i Jostedalen på det som er den fyrste kjende bispevisitasen i bygda.

Ovanfor er utdrag frå visitasane i 1802 og 1806 tekne med. Som ein kan sjå, hadde han ikkje mykje til overs, korkje for Jostedalen eller jostedalspresten Lind. Utsegna om at «Her er jammerlig stygt» er mykje sitert.

Dei avsnitta som gjeld visitasreisene i Sogn, vart fyrst prenta i Tidsskrift for Historielaget for Sogn 1912. I 1951 vart så heile visitasprotokollen utgjeven, og utdraget ovanfor og notane er teke derifrå. Digitalarkivet har publisert ei digital utgåve både av 1951-utgåva og originalmanuskriptet.

Merknaden *310 ovanfor om inskripsjonen i bispesteinen er ikkje heilt presis. Sjå bilete og korrekt skildring i artikkelen om Far etter Bjørgvin-biskopar i Bisparøysi i Kulturhistorisk leksikon.

| |

Kommentarar

Kommentar frå Atle Romøren
Tid: 18. februar 2017, 20:54

Den steinen eg fann her på overgangen mellom Dalsdalen og Vigdalen nede i skogvakset, stemmer ikkje med beskrivelsen ovanfor. På steinen er NB 1806 den eldste innskrifta øvst på steinen. (ikkje INB). Under står det N 1823, og under der att står det EQ utan synleg årstal. Nordahl Brun si innskrift er såleis den eldste. Bokstavane er rundt 10-12 cm høge.
Eg har bilete av steinen , men får ikkje det vedlagt her. Dersom det ikkje er to steinar her med ulike inskripsjonar, er oppysningane i teksten til historielaget urette.

Kommentar frå Oddmund
Tid: 5. februar 2018, 10:41

Det stemmer at notane i utgjevinga av Brun si dagbok frå 1951 ikkje er heilt rett. Det er no presisert i artikkelen over med peikar til artikkelen i Kulturhistorisk leksikon der det både er ei detaljert skildring og bilete av steinen.

Skriv ein kommentar