Main menu:

Undersider for Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750):

    Du er her: Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750)Litteratur om FossD. Thrap om Foss (1877)

    D. Thrap om Foss (1877)

    Det er ovenfor bemærket, at Sogn i denne Periode har været Stiftets mørke Punkt. Bisperne klager stadig over, at Skolevæsenets Fremme her stødte paa flere Hindringer end andensteds. Pontoppidan betænkte sig ikke paa at tillægge Provst Anders Daae Skylden, men der turde vel ogsaa have været andre Grunde, og hvor sørgeligt end et Forhold som Heibergs i Sogndal var, tør det dog ogsaa bære Vidnesbyrd om, at Folket herinde ikke var let at komme tilrette med. Heldige med Prester var de heller ikke altid. Sven Scheen i Aurland blev removeret for Drukkenskab i Pontoppidans Tid (eller maaske kort før), og Fredrik Cimber i Lyster i Tidemands Dage, efterat en Mængde Klager over ham var indkomne. I Anledning af hans Forhold maatte Biskopen anordne en extraordinarie Provstevisitats, til hvilken ogsaa indkaldtes den stakkels Matthias Fos i Justedalen, der døde 1792, efter i mer end 50 Aar at have levet deroppe i den ensomme Fjeldbygd, hvor nok aldrig nogen Biskop har været før Neumann. Hans Menighed bestod af 28 Bønder og nogle Husmænd, og hans Indtægt var 70 Rdlr. Pontoppidan udvirkede i 1751, at 50 Rdlr. tillagdes ham af Sognepresten til Vos. Foruden i Næringssorg levede han ogsaa i det ulykkeligste Familieliv, der gav Anledning til hans og Hustrus Indkaldelse for Provsten. Det lykkedes efter mange Aars Usamdrægtighed at faa et Forlig istand mellem F. og hans Hustru Marie Kristine Dreyer i 1759, men allerede 2 Aar efter maatte et Provste-Forhør optages i Anledning af deres Forhold, og det følgende Aar flygtede Hustruen fra sin Mand. Uret har der vel været paa begge Sider, om end Biskop Arentz fandt, at hun var den mest skyldige, der ”havde opført sig heller som en Djævelinde end Mandinde med Hug, Slag, Sten-Kastelse og andet usømmeligt.” Det kom i 1763 til en frivillig Separation mellem Ægtefællerne, og Fos maatte udbetale hende 30 Rdlr. til Underholdning. Hermed gik det, indtil vi i 1775 finder den ulykkelige Kvinde indsat i Tugthuset – dengang en Tvangsarbeidsanstalt – for Betleri. Her sad hun over 1 Aar, før det lykkedes Biskop Hagerup at faa hende ud. Den stakkels Fos maatte bøde haardt for sin Familie-Ulykke, der efter Biskop Arenz’s Erklæring var Grunden til, at han ikke blev forflyttet. Han har i Thaarups Magasin leveret en Beskrivelse af den Bygd, han saa grundig lærte at kjende.

    Kjelde 

    Thrap, Daniel. (1877). Bergenske Kirkeforhold efter Pontoppidan (del VI). Luthersk Ugeskrift (2de Halvaar), nr. 10, 8.9.1877, side 153-154.

    Merknad

    Presten og kyrkjehistorikaren Daniel Smith Thrap (1832-1913) fekk tilgang til bispearkivet i Bergen i 1860-åra og skreiv ei rad kyrkjehistoriske arbeid. ”Bergenske Kirkeforhold efter Pontoppidan” var ei artikkelrekkje i seks delar i Luthersk Ugeskrift, 1877, s. 29-44, 53-62, 94-100, 112-116 og 144-159. Dei seinare omtalene av Matthias Foss har i stor grad bygt på Thraps opplysningar frå bispearkivet.

    Les meir

    pdf.gifBergenske Kirkeforhold efter Pontoppidan, del IV [skal vera V] og VI (gotisk skrift)

    | |

    Publisert av Oddmund, 12.05.2007 (sist endra 04.07.2009)

    Skriv ein kommentar