Main menu:

Undersider for 1814, 1905, val og folkerøystingar:

Du er her: 1814, 1905, val og folkerøystingarAllmugeforeininga i Luster 1812

Allmugeforeininga i Luster 1812

Lensmann Hans Urdahl tok i 1812 initiativet til ei allmugeforeining (avtale, pakt – ikkje organisasjon) som 23 gardbrukarar slutta seg til. Føremålet var å få bukt med øydsling i samband med bryllaup og gravferder, og å fremje bruken av heimelaga klede framfor kjøpeklede. Reglane med eit følgjebrev frå amtmannen vart prenta i 1813.

Avskrift

27. Brev af 27de Februar fra Amtmand Treschow i Nordre Bergenhuus, saalydende:

«Jeg giver mig herved den Ære at oversende det Kongl. Selskab for Norges Vel en frivillig Forening, indgaaet imellem en Deel Almuesmænd af Lysters Skibrede i Indre Sogns Fogderie og Nordre Bergenhuus Amt, tilsigtende at indskrænke den Overdaadighed og Ødselhed, som hidindtil har hersket ved deres Bryllupper og Begravelser, samt i Almindelighed til at hylde Tarvelighed og Maadelighed i deres Levemaade, Klædedragt m. v. Jeg skylder ved samme Leilighed at gjøre det Kongelige Selskab opmærksom paa, at denne Forening geraader Almuen i Lyster, men især dens egentlige Ophavsmand, Lensmand Hans Urdahl, [sp. 170] saameget mere til ære, som den er uforanlediget fra nogen Embedsmands Side, og indgaaet i en Bygd, der, formedelst sin nære Beliggenhed ved Guldbrandsdalen og den deraf flydende ikke ubetydelige Handel paa Østlandet, i Almindelighed er velhavende, og tæller endog rige Mænd iblandt sig. Det feiler derfor ikke, at jo de tilgrændsende og mindre formuende Bygder ville heraf tage Anledning til at indskrænke den i den senere Tid fast almindelige overhaandtagende Overdaadighed og Pragt i Levemaade og Klædedragt, og at Flid og Vindskibelighed, forenede med Tarvelighed og gode Sæder, ville vende tilbage.

Bergen, den 27de Februar 1813

Treschow.

[Til:] Det Kongl. Selskab for Norges Vel.»

[sp. 171]:

No. 4. FR Syv og Tyve Skilling [Betales med ½ Deel mere] 1812

«At Bryllupper, Begravelse og andre store Gjæstebude med Overdaadighed i Klædedragt at fremmede kjøbte udenlandske Tøier til enhver Tid ere skadelige for landet, er indlysende for Enhver; men i vore nærværende Omstændigheder er dette dobbelt skadeligt og ruinerende. – Den formuende Bonde holder store Bryllupper og Begravelser, klæder sig, Kone og Børn efter deres Stand kostbart; og den Fattige synes at være nødsaget til at ligne sin rige Broder, Svoger eller Slægtning, og ruineres derved. Store Penge gaae derved aarligen udaf Landet til Brændeviin og udenlandske Klæder; Landets Fedme, Korn og Fedevarer fortæres paa en aldeles uværdig Maade; ja, den ædle Tid, som for Landmanden især [sp. 172] er saa kostbar, bortødsles, og mange onde Følger vise sig ikke sjeldent. Lang Vane har rigtignok gjort dette Onde til en Vedtægt og Skik, der, beklagelsesværdig for mange Landbeboere, er ligesaa urokkelig, som en Lov. Det hedder: det var Skam, om jeg ei holdt saa stort Bryllup, Begravelse etc., som min Beslægtede eller Nabo; og videre: jeg kan ikke vel negte efter Indbydelse at bivaane det eller det Bryllup eller Begravelse; jeg maa saavel med Kone og Børn i det mindste gaae saa vel klædt som mine Jevnlige, og især mine Slægtninge; ja 100 saadanne og andre Undskyldninger og Udflugter høres, hvorved Overdaadighed favoriseres, og Hans Majestæts landsfaderlige Villie bliver hindret og ei efterlevet. For nu at rive sig løs fra disse onde Vedtægter, og saavidt muligt hemme den skadelige Overdaadighed, og tillige at foregaae Andre med godt Exempel, er det, at undertegnede Lensmand, Hans Urdahl, indbyger de Veltænkende, der indseer det sande og rigtige Store i Livet, hvilket ikke bestaaer i at anrette eller bivaane prægtige og store Bryllupper, Gjæstebude eller Begravelser, eller at klæde sig med prægtige Klæder, men at handle ædelt, leve oekonomisk og retskaffent, som ægte Normænd, der elske deres kjære Fødeland og Alt hvad som tjener til at conservere Samme, til at vedtage Følgende:

1) Ingen af os skal holde Bryllyp længere end 1 Dag, og for de længstfraboende Slægtninge 1 ½ Dag, ikke forbruge over 1 Tønde Malt til Øl og 12 Potter Brændeviin og ikke det Mindste af udenlandske Vine eller andre kostbare Drikkevarer. Til Begravelser maa i det høieste bruges ½ Td. Malt til Øl og 8 Potter Brændeviin. Enhver af os skal ellers beflitte sig paa at holde [sp. 173] Bryllupper og Begravelser saa sparsommelige, som muligt, og skal den altid være meest hædret iblandt os, der søger ved største Sparsommelighed at indrette de Selskaber, som han holder. Ingen af os skal bivaane Bryllupper eller Begravelser, hvor vi er vidende om, at der bliver tillavet Mere, end det foreskrevne Qvantum, ligesom heller Ingen af os skal give eller modtage nogen Slags Gave ved slige Leiligheder, under Navn af Bytting eller Brudegave; men, om Nogen vil vise sine Venner elle Beslægtede nogen Gavmildhed, kan han vise Samme ved andre Leiligheder. Skulde Nogen forsee sig imod denne 1ste Post, da skal han bøde 2 Rdlr., siger To Rigsdaler, for hver Mæle Malt eller Pot Brændeviin, han har tillavet eller forbruget mere, og ligesaa for hver Dag, han holder Brylluppet eller Begravelsen over den foreskrevne Tid i hvilken Mulkt for det halve tilfalder Angiveren, og det andet halvt Lysters Lære- og Arbeids-Anstalt.

2) Forbinde vi os, vore Koner og Børn, til ikke at bruge andre Klæder end de, som ere spundne, vævede og farvede i Landet af Vadmel eller andre hjemmevævede Tøier, ikkeheller at kjøbe Fløiel, Silke eller andre udenlandske Varer til Kantning eller andet saadant Brug; men Enhver forpligter sig til, ikke herefter dags at kjøbe noget saadant Tøi til Klæder, eller at gaae dermed, under Mulct af 5[?] Rd. for hver Gang og hvert Klædestykke, som maatte anskaffes, eller de lade sig sees at gaae klædte med; hvilken Mulct deles, som før meldt. Dog tillades det Enhver, som tyster, at finde de fornødne Hals- og Hoved-Tøyklæder, men som maae indskrænkes til indenlandske indtil vi kunne være lykkelige nok, at have [—] til at faae oprettet et Væverie hos os selv, som synde [sp. 174] være istand til at forskaffe os Tørklæder; dog maa det være Enhver tilladt at flide[?] det nu allerede Anskaffede, omendskjønt vi altid ville hædre den Person, der gaaer med hjemmevirkede Klæder mere end den, der vil prange med udenrigske; og især være den Kone eller Pige hædret, som gaae med Klæder, hun selv har spundet, vævet og farvet. Iøvrigt ere vi enige i altid at vise os sparsommelige saavel i Klædedragt som andre Ting, og med Fornøielse ville vi haandthæve Hans Majestæts i den Henseende udgivne Anordninger; ligesom vi og ville holde vore Børn, Tjenere og øvrige Andelhavende[?] til at [—] denne vor Forening. Hos vores Øvrighed ville vi ansøge om, at de her fastsatte Mulcter maae i Modvilligheds Tilvælde inddrives ved Execution. Dette bliver herved af os Undertegnede vedtaget og til fuld Bekræftelse og Efterlevelse underkrevet.

Lyster, den 18de Mai 1812».

Hans Urdahl, Lensmand

[24 underskrifter – sjå eiga side]

Denne Forening indgaaen med lensmand Hans Urdahl med flere Almue-[sp. 175] mænd paa Lysters Skibrede, og hvortil Originalen bevares i Amtets Archiv, bliver herved af Amtet stadfæstet i alle dens Ord, Clausuler og Puncter; ligesom Amtet ogsaa, paa Grund af Almuens derom ytrede Ønske, Indvilger, at de Bøder, som de i Foreningen selv have paalagt sig i Overtrædelses Tilfælde, maae uden foregaaende Lov og Dom ved Execution inddrives.

Nordre-Bergenhuus Amts-Contoir, den 27de Februar 1813.

Treschow.

Læst paa Lysters Ting den 3die Juni 1812, extraheret.

Kjelde

Budstikken, fredag 30.4.1813, nr. 22 og 23, spalte 169-175, utdrag frå ekstrakt- og resolusjonsprotokollen til Selskabet for Norges Vel.

Allmugeforeininga i Luster 1812 – nærare omtale på lokalhistoriewiki.no

 

| |

Skriv ein kommentar