Main menu:

Undersider for Jostedalsrypa:

    Du er her: JostedalsrypaOm JostedalsrypaP. A. Munch om Jostedalsrypa (1862)

    P. A. Munch om Jostedalsrypa (1862)

    [Frå Peter Andreas Munch, Det norske Folks Historie. Anden Hovedafdeling: Unionsperioden, Bd. 1, Christiania 1862, s. 502.]

    At de Ødeleggelser, som denne Landfarsott anrettede i Norge, vare overvettes store, derom kan man vistnok ikke tvivle, naar man seer, hvad den gjorde i de øvrige Lande af Europa, og naar man veed, at Mindet derom endnu lever uudsletteligt blandt Norges Folk, saa at Sagnet endog beretter om hele Kirkesogne i affsides Fjeldegne, der skulle være blevne aldeles blottede for Indbyggere og først flere Generationer derfra paany befolkede; om Gaarde og Kirker, der i senere Tider skulle have været opdaget i slige øde Egne, omgivne af tæt Skov, hvor der før var Bygd; ja om Mennesker, som man skal have fundet i aldeles vild Naturtilstand, da deres Paarørende og alle de øvrige Beboere af Egnen vare døde fra dem, medens de endnu vare spæde Børn 1).

    [Note:]

    1) Hvad disse Sagn angaar, da henvises fornemmelig til Faye’s ”Norges Sagn”. At de fleste af dem, eller rettere sagt alle, ere senere Opdigtelser, kan der ej være nogen Tvivl om. Dette viser sig f. Ex. strax ved Sagnet om Hedalens Kirke i Valders, der knytter sig til Gaardsnavnet Ildjarnstad, fordi den Jæger, der opdagede Kirken, havde et Ildstaal med sig og kastede det over den. Hvis Gaardens Navn virkelig er Ildjarnstad og ikke Iljarnstad, da er den opkaldt efter en Mand med det i eldre Tider hyppigt forekommende Navn Eldjarn. Ildstaalet vilde man neppe heller kalde eldjarn. Der taltes om de saakaldte ”Fundnegaarde”, ”Fundnemarker”, de skulde være opdagede efter Pesten, men Navnet har intet med fundin (fundet) at gjøre, thi Gaardene hede i gamle Brevskaber ikke Funnigarðr, Funnamörk, men Fornigarðr, Fornamörk, af forn, gammel, og forekommen vistnok tidligere end Pesten. Sagnet om ”Rypen” i Jostedal, der skulde være fundet ganske forvildet efterat have ernæret sig som et vildt Dyr fra Barnsbeen af, viser sig ved første Øiekast at være fabelagtigt; i ”Bergens Kalvskind”, sluttet ved 1351, tales der baade om Pesten og flere Gaarde i Jostedalen.

    Merknad

    Det norske Folks Historie (1852-63) av P. A. Munch var banebrytande i norsk mellomalderforsking. Munch nytta ei mengd skriftlege kjelder som tidlegare ikkje var utnytta, og det var no den kjeldekritiske metoden verkeleg slo gjennom i norsk historieforsking. Ein del av dette var at ein stilte seg kritisk overfor munnleg overleverte historiske forteljingar, som sagaer og segner. Munch vart med dette verket den fyrste som så sterkt karakteriserte segna om Jostedalsrypa som reint oppspinn.

    Les meir

    | |

    Publisert av Oddmund, 15.05.2007 (sist endra 11.08.2007)

    Skriv ein kommentar