Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

    Du er her: KyrkjehistoriePrestar i Jostedalen ca. 1300-1975Prestar i Jostedalen (Hatting ca 1775)

    Prestar i Jostedalen (Hatting ca 1775)

    pdf Originalmanuskript – utdrag om Jostedalen (4 Mb)

    Avskrift

    Om Præsteskabet udi Justedahlens Præstegield

    Dette Kald er av alle Sogne-Kald her i Stiftet det allermindste. Tredve Jordbrugende Bønder, deres Familie og tienere ere dem, som udgiør Kaldets gandske Almue. I fordum Tiid var det et Residerende Capellanie under Lysters Prestegield, men blev i den senere Tiid (uvidst hvad Aar) taget fra samme og giordt til et Sogne-Kald for sig selv. Aarsagen til denne forandring veed man ikke. Dette Kalds betydelige Avliggenhed fra Hoved-Kaldet Lyster (hvorunder det Tilforn laae) kand ikke have giort Andledning dertil; thi man haver langt fleere Kald her i Stiftet hvor Veyen baade er længere og formedelst Landets Situation saavel farligere, som meere besværlig end her; langt mindre kand ikke Kalde fede(?) Indkomster have andlediget dertil, thi en hver forestille sig kun, hvad en prest, av 30 Jordbrugende Bønder skal kunne indhente. Kaldet bliver anseet for et Promotions Kald. Uberegnet en nesten ubetydelig Tiend og faae Sportler, som offer de 3. store Høytider om Aaret og andre smaa Accidentelle Indkomster, haver Stædets Præst ikke andet til Subcitiele(?), end en liden Contingent av Provstiets Kirker og 50 rdler aarlig, som Sogne-Præsten til Wosse Kald i Nordhordlehn, ved et Kongl: Resc: til Hannem er paalagt at udrede. Herav kommer det, at naar en Præst der paa Stædet haver meer end et barn, da maa han emplogere dem, enten til Ploven(?) eller sætte dem til et Haandværk i Kiøbstaden og aldrig seer sig i stand til at give dem den Opdragelse, som en Prest, andensteds plaiceredd kunde give sine Børn.

    I dette Kald haver da tient, siden Forandringen:
    1. Jonas Jonøsen, nevnes som Sogne-Præst i Kaldet ved det Aar 1620.
    2. Michel Nielsen, en Søn av Niels Michelsen, S: P: til Lysters Kald, blev 1618 kaldet av sin Fader til Medtiener i Lysters Præstegield, derefter beskikket 1621 til Sogne-Præst i dette Kald og døde omtrent efter 2. Aars Forløb.
    3. Job Hansen.
    4. Tøger Hansen, ommeldes at have været Sogne-Præst til Justedahlen Aar 1690.
    5. Jbe(?) Johannesen Rafn sees av Capitalets Protocoll, for Aaret 1698 at have betienet dette Kald, som Sogne-Præst.
    6. Henrich Nitter blev Capellan i Kaldet 1706, blev
    Sogne-Præst 1710 og døde 1724.
    7. Hans Wiingaard, fra 1725 til 1731, (om Ham siden.)
    8. Hans Christian Frorup fra 1731 til 1733. (Om Ham tilforn Side: 9)
    9. Niels Andreas Wibye var S: P: fra 1733 til 1741.
    10. Matthias Foss, er fød i Kiøbenhavn d. 8. Martii 1714. I Hans Alders 1. Aar blev Han en Discipel av Sorøe Skole, blev derfra dimitteret med Magstr(?) Johan Snedorffs testimonio 1733. Blev ved Academiet til 1739. Reiste samme Aar til Norge og Aaret derpaa til Khavn(?) [København?] sluttede sit Academiske Løb 1741 og blev beskikket samme Aar d. 15. May til Sogne-Præst for dette Prestegield, er gift med Marie Christine Dreyer, med henne han har haft 10. Børn, hvorav, saavidt jeg ved kun lever 2. Sønner og 2. Døttre. Den ene Søn lever og som Skomager opholder sig her i Byen. Døttrene, tillige med deres Moder lever og ligeledes opholder sig her i Bergen. Man befinder sig i den alleryderste Fattigdom.

    Kjelde
    Nasjonalbiblioteket i Oslo, Håndskriftsamlingen, Ms.4° 57:
    Albert Hatting: Forsøg til en Præstehistorie eller nogenlunde Efterretning om det Bergenske Cleresie. 3. Deel. Om Jostedalen side 111-115.

    Merknad
    Bergensaren Albert Hatting (1742-1812) var prest i fødebyen heile sitt yrkesaktive liv og skreiv ei større prestehistorie for Bergens stift. Del 1 vart utgjeven i 1775 med tittelen Forsøg til en Præste-Historie, eller nogenlunde Efterretning om Biskopperne og Præsterne i Bergens Bye og Stift, fra Reformationen til værende Tid [digital utgåve]. Denne delen dekkjer berre Bergen, og del 2 og 3 som dekkjer resten av stiftet, vart liggjande uprenta. På oppmoding frå oss vart del 2 og 3 digitalisert av Nasjonalbiblioteket i februar 2010.

    Opplysningane om prestane er temmeleg knappe, men fleire av dei går att gjennom biografiske omtaler av prestane heilt fram til i dag utan at ein veit meir om kjeldegrunnlaget til Hatting. Verket hans var eit viktig utgangspunkt for Lampe. Det går dessutan fram av kallsboka for Jostedalen at Bernt Anker Leigh hadde tilgang til Hatting-manuskriptet då han tok til å føra kallsboka i 1830.

    | |

    Publisert av Oddmund, 11.02.2010 (sist endra 24.09.2010)

    Skriv ein kommentar