Main menu:

Undersider for Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750):

    Du er her: Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750)Kjelder av og om FossPontoppidans visitasberetning (1749)

    Pontoppidans visitasberetning (1749)

    Etter originalmanuskriptet

    Erik Pontoppidan - målarstykke på Fredensborg slottSamme Dag og Sted (2. juli 1749 i Luster) mødte efter Sedvane ved Visitationen Justedalens Sogne-Præst med sine Medhielpere og nogle af Ungdommen til Overhørelse, efterdi ingen Visitator pleyer at komme op i bemelte lidet Sogn, bestaaende allene af 28 Gaard-Mænd og nogle Huus-Mænd, da veyen op i Fieldet er 3 Mile lang og meget vanskelig, at jeg ikke skal tale om Præsternes Vilkaar ere gemenlig saa slette, at man med dobbelt Undseelse maate være dem til Besværing med sine Folk og sig selv.

    Præsten Hr: Matthias Foss, ogsaa en Dansk Mand 36 Aar gammel, har været der i 4 Aar. Gud veed med hvad Frugt, thi om hands Lære-Gaver kand jeg ikke dømme, uden saavidt jeg hørte ham catechisere med sin Ungdom, dog slutter jeg af hands Samtale og anden relation, at hand er en Stymper og dobbelt at beklage deri, at hand hos sin extreme Armod skal have en arrig og avindsyg Hustrue, hvis Underlighed jeg formanede ham at bære taalmodelig, saa Menigheden ikke tog alt for stor Forargelse. Derimod lovede jeg ham at giøre mit beste til hands Indkomsters Forbedring, hvilket er skeet ved nu allerunderdanigst Forestilling til Deres Kongl: May:t om pension af et rigere Kald naar noget saadant bliver vacant her i Stiftet; thi med idelig Forflyttelse er Embedet ikke tient, og uden forsmædelig, det er tillige forargelig Armod, samt Fristelse til extravagancer er det umuligt at dette Kald, som giver 60 à 70 Rdlr: aarlig(6) i det høyeste kand have sin egen Præst. Ikke heller kand det annectere noget andet Kald for Situationens skyld. Fordum har det været forsøgt men er fundet ugiørligt.

    Klokkeren Ole Knudsen Grove er 70 Aar gammel subleveres af sin Søn som jeg har lovet succession ved dødsfald. De tvende Medhielpere havde intet Klagemaal.

    Skiønt Skolevæsenet saalidet i Justedalen som andensteds er kommen paa nogen fast Foed saa vare dog de 10 Drenge, som Præsten til en Prøve havde ført ned med sig, temmelig vel øvede i at læse baade inden og udenad, hvori Field-Bønderne gemeenlig overgaaer de andre, thi da de boe meget vidløftig saa holde de mere privat Læseundervisning i deres Huuse og kunde bringe det vidt om de havde lutter gode Bøger at læse.

    Kirken som eyes af 3 Bønder skal være temmelig forfalden, saa at Provsten maa advares om at lade tage Siun til den.

    Alle Justedalens nærværende Indbyggere siges at være Descendenter af en Kone som i den sorte Død 1350 var allene bleven i Live og fandtes i sin Barndom saa vild og Menniskeskye at man kaldede hende Rypen, og hendes Afkom, da Landet blev hende som eeneste Odels-Eyere tilkiendt, Rype-Slægten.

    Ludvig Daaes referat (1864)

    Justedalen. Presten med Medhjelpere og nogle af Almuen mødte ved Lyster, «da ingen Visitator nogen Tid pleier at komme op i bemeldte lille Sogn, bestaaende alene af 28 Gaardmænd og nogle Huusmænd, og Presternes Vilkaar gemeenlig ere saa slette, at man med dobbelt Undseelse maatte være dem til Besvær med sine Folk og sig selv». Presten Mathias Foss, dansk Mand, ansaaes af Pontoppidan for at være en Stymper.*) «I sin extreme Armod har han en arrig og avindsyg Hustru, hvis Underlighed jeg formanede ham til at bære taalmodig». Kaldet indbringer 60-70 Rdl. i det høieste. Ungdommen var ret flink i at læse indenad og udenad, hvori Fjeldbønderne gemeenlig overgaar de andre; thi, da de boe meget vidtløftigt, saa holde de mere privat Læsning i deres Huse og kunde bringe det vidt, om de havde lutter gode Bøger at læse. Kirken eies af tre Bønder og er forfalden». Sluttelig omtaler Pontoppidan ogsaa Fortællingen om «Rypen» i Justedalen.

    *) Denne Mand, der døde 1792, har dog havt Fremfærd nok til at udarbeide en kortfattet Beskrivelse af sit Kald, Justedalen, som læses i Thaarups Magazin, 2, S. 1-44, ledsaget med Anmærkninger af J. Chr. Berg.

    Kjelder

    Erich Pontoppidans Allerunderdanigst Beretning om Visitations Reyserne i Bergens Stift Anno 1749. Upublisert avskrift ved Oddvar Johan Jensen, 2008. Original i Riksarkivet.

    Daae, Ludvig. (1864). Aktmessige Bidrag til den norske Kirkes Historie i det attende Aarhundre. Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge, bd. 7, side 379.

    Merknad

    Erik Pontoppidan var biskop i Bergen 1745-54 og var på visitas i Sogn sommaren 1749. Utsegnene hans om jostedølene og presten Foss har vore mykje siterte, men berre på grunnlag av Ludvig Daaes attgjeving. Visitasberetninga ligg framleis uprenta på Riksarkivet og ventar på å bli utgjeve i heilskap. Oddvar Johan Jensen, professor i kyrkjehistorie ved Norsk Lærerakademi (Bergen), har vore så venleg å gje Jostedal historielag avskrifta si av det originalmanuskriptet seier om Jostedalen og løyve til å publisere det på nettstaden vår. Dette er aldri publisert før, og som ein kan sjå, skriv Pontoppidan tre gonger så langt om Jostedalen som det Daae har attgjeve.

    Les meir
    Pontoppidan om Jostedalen (1752)
    Om Foss og jostedalsskildringa (tilhøvet mellom Foss og Pontoppidan)
    Om Pontoppidan i Norsk biografisk leksikon
    Liste: Visitasar i Jostedalen (Lokalhistoriewiki)

    | |

    Publisert av Oddmund, 04.08.2008 (sist endra 19.07.2012)

    Skriv ein kommentar