Main menu:

Undersider for Topografiske skildringar:

    Du er her: Topografiske skildringarLars Hess Bing om Jostedalen (1796)

    Lars Hess Bing om Jostedalen (1796)

    bing-omslag.jpg

    Justedal, en beboet Dalstrækning, som ligger Øster ind blandt Fieldene i Indre Sogns Sorenskriv., Yttre og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt. Fra denne Dal til SØen, som er omtrent 3 Mile, gives 2de Veie, nemlig en over Storhougfield til Lyster Hovedsogn, og den anden igiennem Goupne Annexsogn. Dalen danner omt. en halv Cirkel, og indeholder 4 mindre Dale, nemlig: Niedalen, Kregedalen, Krondalen og Milvirsdalen. I hele Justedalen ere 27 smaa hele og halve Gaarde, omt. af Skyld 29 Løber Smør, hvilke Gaarde Aar 1750 var beboet af 28 Gaardmænd. For denne Meenighed staaer midt i Dalen en Kirke, som forhen har været et Annex til Goupne, men nu er Justedalens Kirkesogn et særskilt Præstegield, og Goupne er foandret til Annex under Lyster Præsteg., begge henhørende til Sogns Provstie. Justedals Kirke er bygt Aar 1660, er en liden, men temmelig smuk Bygning med et Taarn, alt af Træe, og er een af de saakaldte Lovekirker. Den er forsynet med fornødne Ornamenter, og tilhører nogle af Bønderne i Sognet. Kirken har intet Jordegods, men eier nogle Creaturer, saasom: 13 Kiør, 16 Gieder og 16 Faar. Den staaer paa en Bakke strax ved Præstegaarden, som kaldes Breum, hvilken Gaard er meget ringe i Ager og Eng, og afgiver sielden modent Korn; den staaer desuden Fare for Ødelæggelse ved Sneeskreed fra de strax ovenfor liggende høie Fielde. Bøndernes Gaarde ere ligesaa til Kornavling meget ringe, da Kornet som oftest bortfryser, saa at Opsidderne hvert Aar maae behielpe sig med Fyrrebark-Meel til Brød. Deres Næring bestaaer elles i Qvægavling og Fedevare, hvoraf de aarlig afhandle endeel til Christiania, som ligger 30 Mile derfra, og Røraas, hvorhen de have 32 Mile. Disse lange Reiser foretage de almindelig en Gang om Aaret i August Maaned. Desuden drive de meget paa Dyr- og Fugle-Jagt. Biørnekiød nedsaltes og spises med megen Begierlighed. Ovenfor Justedalens høie Fielde ligger et overmaade høit Iisbierg, kaldet Iisbree, og har skudt sig need paa den vestre Kant baade i Krondalen og Milvirsdalen, og ligesom Dalene brede sig ud, har det i sin Fremvæxt udvidet sig Aar efter andet. Det er af Couleur himmelblaat, og saa hardt, som den haardeste Steen, med mange store Huler og Aabninger lige need i Afgrunden af en umaalelig Dybde. Ved dets Fremvæxt giver det fra sig en Lyd, som ar dmf et Orgelværk og fører foran en stor Samling af Jord, Gruus og Steen. Om Sommeren i den allerstærkeste Hede, er nær ved dette Iisbierg en overmaade stor Kulde, saa at Bønderne, som arbeide i Nærheden, maae klæde sig i Vinterklæder, men om Vinteren er Kulden her ikke saa stærk, som paa andre Steder. Denne Kulde om Sommeren er især ved stærkt Soelskin og klart Veir, da tillige medfølger en utaalelig Blæst. Den Snee, som falder om Vingeren, forvandles om Sommeren til Iis, og saaledes forøges Bierget Aar efter andet. Nederst ved dette Iisbierg fremkommer stedse i begge Dalene en stor Mængde Vand, som samler sig imod Kregedalen, og med andre Fieldvande udgiør en overmaade stor Ælv, hvilken nedstyrter igiennem Dalen med en græsselig Fart og Susen. Deels ved denne Elvs Oversvømmelse, og deels ved dens Løb under Jorden, har den Tid ved 2de Gaarde aldeles ere ruinerede. I Milvirsdalen skal i fordum Tid have været en stor Slette paa det Sted Iisbierget nu ligger, og efter Fortælling skal paa samme Slette have været 6 Gaarde. Nogle Aar skyde Iisbierget sig tilbage, og da lukkes de aabne Rifter eller Huller deri. Over Iisbreen falder 2de Veie til Indvigs Præsteg., som kan passeres baade gaaende og med Heste, dog ikke uden med stor Forsigtighed og Kundskab om Veiene, for ei at løbe an paa adskillige fordækte store og dybe Huller. I Lyster Præsteg. kiøber Bønderne deres fornødne Levnetsmidler af Korn, Sild, Salt etc., og igien afhandle Creaturer af store og smaae, samt Næver. I Dalen gives ingen betydelig Gran eller Fyrreskov, men endeel Løvskov, saasaom Birk, Asp, Rogn eller Rønne etc. Efter den sorte Død Aar 1348 vare Justedalens første Beboere aldeles bortdøde, paa et lille Pigebarn nær, som Almuen fra Naboegieldet Vang opsøgte i Skoven; de befandt hende aldeles Folkeskye eller Vild, og de maatte giøre sig stor Umage før de fik hende greben. Hun fik det Navn Rypen, og blev opdraget i Vaage Præsteg. Efter denne Tid blev Justedalen i nogle Aar adeles forladt, hvorved Husene nedraadnede, og Ager og Eng overgroede med Skov. Men ved Kongelig Opmuntring og Benaadninger af Skatte-Frihed m. v., begave nogle for Hiemfræd trængende Mænd fra Nordfiord sig omsider derhen, som først antoge Gaarderne Faaberg, Norddalen og Myklemyr til Oprydning og Beboelse, og da førmeldte Pigebarn havde opnaaet moden Aar og Alder, begav hun sig ligesaa til sit Fødested, hvor hun blev gift, og hendes Afkom givet Navn af Rypeslægten, men skal nu næsten være ubekiendte blant nærværende Beboere. Sognet udgiør et Skibrede eller Tinglaug, og Tingstedet er Gaarden Døsen. [s. 311-13]

    Kregedalen, en Dalstrækning i Justedals Præsteg., Yttre og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, som indeholder 7 beboede smaae Gaarde. [s. 348]

    Krondalen, en Dalstrækning i Justedalens Præsteg., Yttre- og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, som indeholder 6 tæt ved hinanden liggende smaa Gaarde. Strax ved den ene Gaard, kaldet Borsæt, ligger det under Justedalen beskrevne store Iisbierg, hvorfra løber en stor og farlig Elv, som Aar efter andet giør betydelig Skade. Dalen er 1 ½ Fierdingvei lang. [s. 352]

    Milvirsdalen, en Dalstrækning i Justedals Præstegield, Yttre- og Indre Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt, er ¾ Miil lang. Her ligger 5 smaae Gaarde. I denne Dal har det under Justedalen ommeldte store Iisbierg giort stor Skade, og efter Fortælling skal 6 Gaarde have lagt paa samme Sted, hvor Iisbierget nu ligger, see Justedalen. [s. 416]

    Niedalen, en beboet Dalstrækning i Justedalens Præstegjeld, Yttre- og Indre-Sogns Fogd., nordre Bergenhuus Amt. Igiennem denne Dal løber en stor Elv, og langs ved samme lige paa den ene Side 6 og paa den anden 3 Gaarde. Dalen er en god Miil i Længde, og derfra til Kirken er ligesaa en Miil. Elven kommer fra det i Justedalen liggende store Iisbierg, og med andre tilstødende Vanddrage giør, til sine Tider i dens Vext, betydelig Skade baade ved Jordbrud og Oversvømmelse. Over Elven er en Broe, kaldet Fossebroen, som er meget farlig og skræksom at overfare formedelst et stort Vandfald, som Elven der danner. [s. 451]

    Merknader

    Juristen og embetsmannen Lars Hess Bing (1761-1819) frå Trondheim ville med dette verket gje ei samla konsentrert framstilling av opplysningane som låg føre i den topografisk-historiske litteraturen om Noreg, Island, Færøyane og Grønland. Stoffet er ordna alfabetisk på stadnamn, så dette er mest å rekna som eit geografisk leksikon.

    I boka har Hafslo (”Hafsløe”), Luster (”Lyster”) og Sogndal (”Sognedal”) fått 5–9 liner kvar medan Jostedalen har fått kring to sider, attåt dei siterte oppslaga over dei fire grendene i bygda. Når Jostedalen er så grundig omtala, må det koma av at Hess har hatt tilgang til manuskriptet til Justedalens kortelige Beskrivelse (prenta 1802) av Foss sjølv om han ikkje nemner stykket i føreordet. Av innhaldet går det òg fram at Hess må ha opplysningane frå Foss. På denne måten vart Beskrivelse over Kongeriget Norge den grundigaste omtala av Jostedalen for eit lesande publikum til då, og Hess var den fyrste som la jostedalsskildringa til Foss til grunn for ei såpass grundig skildring av bygda.

    Kjelde

    Bing, Lars Hess. (1796). Beskrivelse over Kongeriget Norge, Øerne Island og Færøerne, samt Grønland. Efter ældre og nyere, trykte og haandskrevne geographiske, chorographiske, topographiske, statistiske Skrivter, Afhandlinger og Efterretniger, saavelsom ved Brevvexsling og ellers erholdte Oplysninger. Kiøbenhavn: Gyldendal.

    Les meir

    Større utdrag frå boka (10 Mb, gotisk skrift)

    | |

    Publisert av Oddmund, 15.05.2007 (sist endra 05.06.2011)

    Skriv ein kommentar