Main menu:

Undersider for Topografiske skildringar:

    Du er her: Topografiske skildringarPontoppidan om Jostedalen (1752)

    Pontoppidan om Jostedalen (1752)

    pontoppidan-1752.jpg[Side 46]
    Naar denne [snøen] bliver gammel, omskiftes dens underste Lag paa nogle Steder, som vende mod Norden, til blaa-agtig Iis, hvilken her kaldes Iisbrede, og den skrider undertiden temmelig vidt ned til Skade for Bondens Næring. Ja i Justedalen, som ligger høyt til Fields, har denne Iisbrede ødelagt nogle Gaarde, og truer at gaae videre.* [Note:] * Nix jacet & jactam nec sol pluviæqve resolvunt, Indurat Boreas perpetuamqve facit. OVID.

    [Side 61]
    I Syndfiord, Justedalen og andensteds falder et Slags glændsende Sand, blandet ligesom med Antimonio, eller og med Jern- og Blye-Blænde. Dette bruges gemeenlig i Sand-Bøsser til at bestrøe Skrift med, og forføres til den Ende udenlands.

    [Side 101]
    Visse Provinzer ere og af Naturen gandske inaccessibles for en Armée, som skulle føre Ammunition med sig. I denne Henseende kand Bergens Bye, skiønt den har ikkun mod Søe-Kanten et Par Casteller, holdes sikker nok, hvis den af Land-Magt allene blev truet, og de Bønder, som boe i Justedalen eller deslige Steder, hvori ikkun ved en snever Defilée er Tilgang, kunde med den mindste Magt afholde den allerstørste.

    Kjelde

    Pontoppidan, Erik. (1977). Norges naturlige historie. (Bd. 1). København: Rosenkilde og Bagger. (Utg. 1752-53.)

    Merknad

    Erik Pontoppidan - målarstykke på Fredensborg slottDen danske teologen, historikaren og forfattaren Erik Pontoppidan (1698-1764) var ein sentral intellektuell i den dansk-norske heilstaten. Som biskop i Bergen (1745-54) var han både ei drivkraft bak skulereformer og ein ivrig forfattar med det siterte historieverket som høgdepunktet.

    Det er ikkje mykje han skriv om Jostedalen i verket, og han var aldri i Jostedalen på visitas. Pontoppidan er likevel viktig i soga til Jostedalen på grunn av tilhøvet til Matthias Foss, som skreiv jostedalsskildringa si til Pontoppidan i 1750. Pontoppidan byggjer tydeleg på skildringa i det vesle han skriv i historieverket, både når det gjeld breveksten og sanden.

    Les meir

    Pontoppidans visitasberetning (1749)
    Om Foss og jostedalsskildringa (tilhøvet mellom Pontoppidan og Foss)
    Om Pontoppidan i Norsk biografisk leksikon, Wikipedia (bokmål) og Wikipedia (dansk).

    | |

    Publisert av Oddmund, 18.05.2007 (sist endra 04.07.2009)

    Skriv ein kommentar