Main menu:

Undersider for Skred, flaumar og brevekst:

    Du er her: Skred, flaumar og brevekstSkredulukkerSnøskred i Mjølverdalen 1846

    Snøskred i Mjølverdalen 1846

    Den 11. februar vart husmannsplassane Kleivi og Leteigen i Mjølverdalen råka av snøskred som øydela ei rekkje bygningar og kvesta fleire folk. Den følgjande skildringa, skriven av sokneprest Michael Fasting, stod i Morgenbladet nokre veker etter hendinga.

    Sneskred i Justedalen
    Den urolige og stormfulde Vinter, som har krævet saa mange Offere paa Søen, har i disse Fjeldegne heller ikke været blidere, idet de idelige Storme have hidbragt en større Mængde Sne, end det har været Tilfælde i de sidste Aar. Og uden at tale om den besværlige Kommunikation, som bevirkes herved i disse Fjeldegne, hvor Landmandens Fornødenheder af Mangel paa ordentlig oparbeidede Veie maa bringes paa Vinterføret en 3 a 4 Mile fra Søen, er dette dog Intet i Sammenligning med den idelige Frygt, som de stakkels Fjeldbeboere i disse Egne den hele Vinter igjennem lige til Mai Maaned svæve i ved at se Lavinerne over deres Hoveder, og som hvert Øieblik true med at ville nedstyrte og begrave dem med deres hele Eiendom.

    Og denne Frygt er desværre bleven til Virkelighed, idet at Onsdagen den 11te Februar ved Dagens Frembrud efter en stormfuld Nat i et frygteligt Veir tvende Husmandspladse, Kleiven og Leteigen, beliggende 1 Miil fra Justedals Præstegaard og ¼ Miil fra hinanden, omtrent samtidig bleve begravne unden Lavinerne. Paa Pladsen Kleiven befandtes, da Ulykken skede, 6 Mennesker, nemlig: en Olding  henved 90 Aar gammel samt Huusmanden og hans Kone tilligemed 3 Børn, hvoraf endnu Ingen var opstaaet. Den gamle Mand og Forældrene laa i Stuen medens Børnene havde deres Natteleie i Fjøset. Formedelst det stormende Veir med Snefog mærkede de Intet førend Lavinen styrtede over dem, og begravede dem under de nedstyrtede Bygninger. Endelig lykkedes det de 3 Børn at finde en Aabning paa det nedstyrtede Fjøs og ved Anstrængelse at faa den oventil liggende Snee saa meget tilside, at de kunde trænge igjennem og ankom saaledes aldeles nøgne til den nærmeste Gaard, hvor de øieblikkelig fik Hjælp. Efterat flere Personer havde gravet nogen Tid gjenfandtes begge Forældrene begravne under det nedstyrtede Tag og næsten kvalte. Imidlertid havde Manden dog ikke faaet nogen Skade, men havde ikke Hjelpen kommen saa hurtig, vilde han ikke have udholdt det længe; hvorimid Konen, der laa sammenpresset under de nedstyrtede Bjelker, er bleven betydelig beskadiget, dog haaber man med Guds Hjelp, at hun vil beholde Livet. Da Lavinen ikke havde borttaget de nederste Stokværk af det ene Hjørne i Stuebygningen, hvor Oldingen havde sin Seng, begyndte man at grave her. Efterat man havde arbeidet sig ned omtrent 3 Alen, stødte En med sin Spade lige paa hans Ansigt uden dog at beskadige ham; og da han mærkede, at man søgte efter ham, sagde han med sit sædvanlige muntre Lune: ”Ja her er jeg og det ilive; men jeg ligger forbandet trangt; har derfor ikke En af Eder en Skraa Tobak, hvormed jeg kan vederkvæge mig indtil I faa mig op?” Hvorvidt hans Ønske blev opfyldt, vides ikke; imidlertid blev han snart bragt paa Benene uden at have faaet den ringeste Skade.

    Paa Pladsen Leteigen var derimod Ulykken endnu større, da Lavinen kom med større Voldsomhed, saa at ikke et eneste Huus blev tilbage; men imidlertid har dog Gud ogsaa holdt sin beskyttende Haand over dise Ulykkelige, saa at de Alle, ligeledes 6 i Tallet, ere gjenfundne i Live, dog mere eller mindre ilde tilredte. I selve Huset befandt sig i det frygtelige Øieblik Huusmanden og hans Kone samt deres Søn og dennes Kone, ikke fuldt en Uge gammel i Barselseng, der just var opstaaen og sad med sit diende Barn i Skjødet, hvorimod Tjenestepigen var gaaen ned i Faarehuset for at røgte Kreaturerne. I et Øieblik blev baade Mennesker og Huus og Alt, baade Levende og Livløst, splittet ad og ført over hundrede Skridt bort fra Stedet. Da den ulykkelige Moder var istand til at grave sig op af Sneen og kom til sin Bevidsthed igjen, erindrede hun, at hun havde havt sit Barn i Skjødet, men til sin store Sorg opdagede hun, at det var – Borte. I sin Fortvivlelse begyndte hn at kradse omkring i Sneen, og til sin usigelige Glæde gjenfandt hun det og – ubeskadiget. Huusmanden var imidlertid ogsaa kommen op af Sneen, og da han saa sin Sønnekone næsten nøgen (thi hun havde blot et tyndt Skjørt paa sig) var han saa heldig at finde en Skindfeld i Sneen, hvormed han bedækkede hende, indtil der næsten efter en Times Forløb kom Hjelp fra den nærmeste Gaard. Man begyndte nu af alle Kræfter at grave efter de Øvrige, og endelig lykkedes det dem at gjenfinde Huusmandskonen og Tjenestepigen; men først efter en 3 Timers Forløb lykkedes det dem at gjenfinde Sønnen næsten livløs. Han var i al denen Tid bleven hængende barfodet og saa godt som nøgen over en Birkestamme med endeel Stokke over sig. Hans Tilstand er meget betænkelig; thi foruden at han har lidt meget af Kulde og har faaet et dybt Saar i Panden, er det meget at befrygte, at endeel Ribbeen ere knuste. Naar undtages Barselkonen og hendes lille Barn, ere alle de Øvrige temmelig beskadigede; men selv for hine svæver man dog i stor Frygt, da de under nærværende Omstændigheder sandsynligviis vil paadrage sig en heftig Forkjølelse, der for Barselkonen kan blive meget betænkelig.

    Saaledes har denne frygtelige Morgen berøvet 3 Familier, om end ikke Livet, saa dog Fleres Helbred for kortere eller længere Tid tilligemed næsten Alt, hvad de eiede; og dog maa man takke Gud, at det skede om Dagen!

    Justedals Præstegaard, den 15de Februar 1846.
    Michael Fasting.

    Kjelde

    Morgenbladet, nr 76, 17.3.1846.

    Merknad

    Denne snøskredulukka er ikkje nemnd i den lokalhistoriske litteraturen om Jostedalen og har såleis vore ukjend fram til no.

    Tunet i Leteigen (rydda 1814) vart seinare flytt, og det hende truleg etter denne skredulukka. Skredvinteren 1868 var det ei ny skredulukke i Li som øydela husmannsplassen Tøgeplassen og drap to små born.

    Les meir om Leteigen og Kleivi i lokalhistoriewiki.

    | |

    Publisert av Oddmund, 08.07.2010 (sist endra 11.04.2011)

    Skriv ein kommentar