Main menu:

Undersider for Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750):

    Du er her: Jostedalsskildringa av Matthias Foss (1750)Kjelder av og om FossBrev frå Matthias Foss om det stusslege tilværet i Jostedalen (1743)

    Brev frå Matthias Foss om det stusslege tilværet i Jostedalen (1743)

    På nyåret 1743 sende stiftsamtmann Jonas Lym ei sak til Danske kanselli i København om den kritiske stoda for allmugen i Jostedalen. Eitt av dei mange dokumenta i saka var dette brevet frå Matthias Foss, som fyrst og fremst fortel om stoda for prestefamilien, men òg noko om allmugen.

    Avskrift

    Høyædle og Velbaarne Hr. Etatz-Raad Lüme Kongelig Majestets Stift-Amtmand sambt Præsident i Bergen Høy-gunstige Herre!

    Det er mig andbefaled i andledning af Deris Velbaarenheds ordre til Provsten her i Sogn Velærværdige Hr Anders Daae, at ieg tillige med de andre Præster skal indgiive, som og af mig er efterlevet, det fastsatte Legatum mig pro officio Ministerii allernaadigst er forundt, dets summa indberegned til 26 rdlr og 4 sk, foruden 19 ½ tønde Korn mig af Kierkeeyerne her udj Sogn leveris hvorfra naar afgaaer dend omkostning med Skiøds og fortæring ieg maae deponere, inden ieg kand faae ovenmelte allernaadigst tillagde Korn til min boelig, haver ieg ikkun 15 ½ tønde Korn tilbage i behold, hvilket, og ey meere er mit ganske Kalds indkomst, det Deris Velbaarenhed selv kand erfare, saa at være i sandhed, naar samme mit Legatum bliiver Dem tilstilled fra Provsten;

    Og da ieg for det første med Væemodighed Maae beklage min elendige trang, hvorledis ieg med min Kone og barn ere færdige at crepere af mangel paa det nødtørstige daglige brød formedelst mit kalds ringe indkomster, der ikke eengang kand extendere sig til halvdeelen af det eneboede klokker paa mange stæder haver aarlig til indtægt, indstiller ieg mig ved denne andledning for Deris Velbaarenhed, og bønfalder underdanigst med denne min andsøgning, at Deris Velbaarenhed vilde kaste dend høye gunst paa mig fattige mand, og ved sin recommendaton demonstrere min elendige tilstand heri dette usle giæld paa høyere stæder, da ieg ikke paatvifler at finde een naadig bønhørig og hielp i min nød; foruden dette at ieg maae mangle det brød ieg til nødtørstighed kunde putte i mund, har ieg kaldet tillige med mit huusfolk, væred i disse tiider dend store farligehed underkast, at tvende store sneeskred ere faldne af fieldene og Veltet sig tæt ind paa præstegaarden, hvilke, formedelst det stærke Væir og blæst som medfuldte, saa nær hafde omkastet præstegaardens huuse, der staar ikkun paa skrøbelige fødder, og alt saa voris Liv, som ere paa gaarden, stod i fare, og endnu fremdelis gaar her saa got som paa vore Liv, siiden vi atter seer paa samme stæder i fieldene tvende store sneeskreed samlede, og viide ikke hvilket øyeblik de vil nedfalde, Gud afvende(?) selv dend farlighed vi her ere exponerede udj!

    Dend 3die post ieg her ved understaar mig at mentionere om, er at ieg maae tit og ofte 3 à 4de uger i rad sidde orkisløs, og ey kand være saa lykkelig at forrette Gudstieniste formedelst det forfærdelige Væir som her falder i Dahlen, særdelis med snee, der for aarsager, at folket er knap god for at komme ut af deris eget huus, end siiden i Guds huus, og om endskiøndt det kand om sommeren være god Vei, hender det sig dog ofte, at folket formedelst formedelst veiernes Længde ikke kommer til Kierke, forregivende, at de har aldrig haft, naar her har væred een fast præst til stædet, prædiken, uden hver 14de dag, ellers naar fremmede præster har beopvartet kaldet, da som udj et andet annex, er her holdet Gudstieneste undertiiden 3die, undertiden 4de uge i maaneden, alt efter veiens og leilighedens beskaffenhed, hvormed de har væred fornøyde. Alt saa nu ieg har fordriistet mig til at kundgiøre Deris Velbaarenhed, hvorledis det har sig her i Dahlen baade i dend eene og anden maade, tager ieg mig og herved dend frihed at sende een Copie liige ordlydende med dend udgangen allernaadigste resoluton af Aar 1636, som hviiler her ved kirken, hvormed beviisis at Jystedahlen dend tiid har været combinered med Goupnen, der nu er et annex under Lysters giæld; maatte dette nu behaggeligst[!] considereris, da maaske, nu som tilforn, kunde enten disse tvende kirker, tillige med efter forrestilling nok et andet annex, Joranger Kaldet, der ligger under Hafsloe præstegiæld, dog ey een gang een fierding Vei fra Goupnen, blive samlede til et kald for mig, da ieg nogenledis kunde have min nødtørstige underholdning, og de andre Præster hafde alligevel kierker nok, nemlig dend første i Lyster 3de, og dend anden i Hafsloe 4de til at forrette Gudstieniste udj; eller og naadigst kunde forefindis, at ieg kunde blive forflyttet fra dette usle sted, og Jystedahlen læggis, som et annex under Lysters giæld, da kaldet her oppe kunde heel vel beopvartis naar mand vilde helst om Lysters Capellan kom til at boe i Goupnen, thi veien til Dahlen kand dog reisis, særdelis om sommeren, da dend verste vei falder for baade i hendseende til dens besværlighed som og længde, i een halv dag fra Goupnen, det baade ieg selv, sambt andre Præster før mig har forsøgt, at naar tienisten i Jystedahlen om Søndagen har været til ende, endda først langt over middags tiid, har ieg kundet naae i god betiid til Goupnen eller Rønne samme dags aften, som ikke een men mange gange er arivered mig, da ieg af mangel paa huuslye maatte Logiere dernede;

    Og det er Gud allene en bekient, hvor slet og begrædelig een tilstand her er  denne fattige bøgde, der ikkun bestaar af 22 heele og 6 halve gaarder, at barken af træerne er deris daglige brød, og naar almuen er i saa elendig een tilstand, kand behageligst overveiis, hvad levebrød her da kand være for een præst, naar hand ey kand obtinere det visse hand skal leve af, og af hvad aarsag, hand skal boe her oppe, naar Gudstieniste ikke, uden een gang i mellem som ieg forhen have meldet om, kand bliive forrettet. Og da ieg fra dend tiid paa Naadigste Konge vocered mig her til stædet som er førstkommende 15 May 2 aar siiden, stædse har maatte sat til, særdelis her i Jystedahlen, baade det eene og andet af mine effecter og eyendom, om ieg ikke skulde crepere, helst almuen har ikke i nogen Præstis tiid væred saa yderlig paa knæene, som nu, hvor ved ieg med dem er bleven ganske ruinered og armod er kommen over mig, som een bevæbnet mand, og om ieg ikke kand være saa lykkelig at obtinere meer til leevebrød, da førend ieg med kone og barn paa dette usle og jammerfulde stæd skal af hunger crepere, (thi om det end var een orm, stræber dend dog efter at dend kand conservere sit liv, siiden et menniske) seer ieg ingen anden udveie, end nøden driiver mig til at forlade stædet; See derfor Deris Velbaarenhed, naar mit Legatum bliver dem tilstilled, med et barmhiertigheds øye til min uselhed og fattige tilstand Gud skal det selv belønne. Og er ieg med største Submission

    Høy-ædle og Velbaarne Hr. Etatz-Raads Høygunstige Herres

    Jystedahls Præstegaard d 26 Februarij 1743
    underdanigste og ringeste tiener
    M. Foss

    Kjelde

    Original i Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. januar-juni 1743, 24. mai 1743, vedlegg A. [Kopi av alle originaldokument og meir om kva saka galdt]

    | |

    Publisert av Oddmund, 14.08.2010 (sist endra 21.12.2016)

    Skriv ein kommentar