Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

Du er her: KyrkjehistorieDokument frå 1600-taletBrev om sokneinndelinga (1636)

Brev om sokneinndelinga (1636)

Avskrift

Jeg Jens Bielche til Østeraadt, Norgigs Riigis Cantzeler og Høvidsmand paa Bergenhuus; Ludvig Hansen Munthe Superintendent Bergensis, giøre hermed vitterligt, at eftersom hæderlige og vellærde Mand Hr. Ottho Ravn, Guds Ords Tienere til Jystedals Præstegield udi Sogn, sambt Menigheden ibidem med hannem for os supplicando haver anddraget, samme Gields Indkombst at være saa ganske ringe, at een Præstemand deraf med Hustrue og Børn ikke kand have sin nødtørstige Underholdning, hvorudover Menigheden i bemeldte Jystedahls Gield nogen ringe Hielp til deris Sognepræstis Underholdning haver været begiærendes, paa det deres Siælesørgere sin betroede Menighed, formedelst Hunger og Armod, ikke skulde nødis at entvige, og de derudover i deris Saligheds Sag forsømmis; da efterdj samme Giel[d]s ringe Vilkor er os noksom bevist, at bemeldte Hr. Ottho Ravn deraf ikke kand have det daglige Brød, eftersom der udj samme Gield ikke findis flere end 12 smaae heele Gaarder og 12 halve Gaarder, og Sognepræstens ganske Indkomme der paa Stædet beløber sig alleniste til 9 Tønder Havrekorn, hvorudover det samme Gield een Tiidlang, førend Hr. Ottho dertil blev kaldet, haver standet ledigt, formedelst saadan ringe Indkombst, og Menigheden disimidlertiid med deris smaa Børn til Daaben at føre, og anden Gudstieneste at forrette med største Livsfare maatte søge Kierke, hvor de bædst kunde, og næsten været som Faar der havde ingen Hyrde, befrygtendis, om Hr. Ottho Ravn samme Gield entviigede, mand ikke skulde bekomme nogen Pershon, som Menigheden vilde betiene, hvorudover Guds hellige Ord sambt de høyværdige Sacramenter kunde paa den Stæd komme i største Foragt, og Menigheden udj et ryggisløst Levnet geraade, hvilket for dend høyeste Gud ikke var at forsvare; da paa det saadant udj Tiide kunde forekommis, have vi, paa voris allernaadigste Herre og Kongis naadigste Behag forbemeldte Jystedahls Gield tillagt et Annex, kaldet Goupnen, som hidindtil haver ligget under Lyster Gield i Sogn, udj hvilket Annex Hr. Ottho Ravn skal paa een af Præstebolens Jorder til samme Goupnen forbliivendes at residere, saa bemelte Goupnen herefter kand agtis for hands Hovedkierke, og Jystedahlen for een Annex, hvilke tvende Kirker nemlig Goupnen og Justedahlen Hr. Ottho Ravn herefter med Ordet og Sacramenterne efter voris Kierkeordinantze skal betiene, og hver 3die Søndag i det ringeste Tienesten i Jystedahlen, naar hand ikke af Guds Veirlig forhindris, forrette, som hand for Gud og sin vedtilbørlige Øvrighed agter at andsvare, og herefter med de andre Præster udstaae hvad Besværlighed og Tynge, som af Kongl. Majestæt paabydis, enten med Skat eller anden Udredning, og ellers udj Levnet og Omgiengelse sig andstille og forholde, som een Guds Ords Tienere egner og vel anstaaer. At saadant paa Hands Majestæts Behag, og viidere Ratification af os er bevilget og samtykt, vidner vi med voris Signeter og egne Hænder underskrevne. Bergen den 16de Martij Ao. 1636.
    Jens Bielke    Ludvig Munthe
    (L. S.)              (L. S.)

Kjelde

Avskrift etter Matthias Foss: Justedalens kortelige Beskrivelse (originalmanuskriptet frå 1750) der ei avskrift av brevet er innteke på side 5-6.

Eldste kjende avskrift: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. januar-juni 1743, 24. mai 1743, vedlegg B, avskrift ved Matthias Foss 26.2.1743 [sjå heile saka]

Det finst òg ei avskrift frå 1823, gjort av prost Niels Dahl i Eivindvik.

Diplomsamlinga ved Universitetsbiblioteket i Bergen har to avskrifter, men det heiter i katalogen at dei «stammer antagelig fra 1800-tallet». På førespurnad har det ikkje lukkast Diplomsamlinga å finne att dei to avskriftene (januar 2010).

Originaldokumentet er truleg tapt.

Merknad

Dateringa må vere feil. Brevet er datert Bergen 16.3.1636, men Ludvig Munthe hadde på det tidspunktet eit embete i København og vart ikkje utnemnt til biskop i Bergen stift før 25.10.1636. Han kom til Bergen og overtok embetet 13.3.1637.

I 1743 har Foss attestert avskrifta på denne måten: «Rigtig ordlydende med dend her ved Jystedahls Kierke befunden Copie af allernaadigste udgivne resolution datered Bergen d 16 Martij 1636 med egen haand test.»

I Justedalens kortelige beskrivelse skriv han dette: «Jeg [har] endelig imod For­modning fundet i Kirkeskabet en gammel sønderreven Kopie af et Øvrighedens Rescript af 1636, hvilket beviser, at Justedalen har været et Annexsogn under Goupne Kirke, som da var Hovedkirke for Justedalen». Han brukar ordet «kopi», så originalen var truleg tapt alt på dette tidspunktet.

Biskop Jacob Neumann tok med ei rekkje dokument frå tidsrommet 1636-1670 då han var på visitas i Jostedalen sommaren 1823, og prost Niels Dahl laga ei avskrift av desse dokumenta i september same året. Dokumentet er med i 1823-avskrifta som dokument nr. 2 (s. 5-6).

Dei andre origialane og eldre kopiane som låg til grunn for 1823-avskrifta, ligg i dag i diplomsamlinga i Bergen museum, men førelegget for dokumentet dagsett 16.3.1636 er altså ikkje attfunne. Det er såleis uvisst om Dahl har bygt avskrifta si på den same sundrivne kopien som Foss i 1740-åra. Alternativt kan Foss ha laga ei avskrift og kasta den medtekne eldre avskrifta, slik at Dahl berre har hatt Foss si avskrift å byggja på.

Foss hadde eit tydeleg personleg og politisk ærend med avskrifta si. Avskrifta hans i 1743 er vedlegg til eit brev der Foss skriv følgjande: «[Jeg tager] mig og herved dend frihed at sende een Copie liige ordlydende med dend udgangen allernaadigste resoluton af Aar 1636, som hviiler her ved kirken, hormed beviisis at Jystedahlen dend tiid har været combinered med Goupnen, der nu er et annex under Lysters gield.» Det same poenget har han med i Justedalens kortelige Beskrivelse.

Ærendet til Foss med å dra fram brevet, var altså å prove at Jostedalen i 1636 vart annekssokn under Gaupne i eit prestegjeld som skulle ha omfatta dei to sokna. I 1743 gjorde Foss òg framlegg om ei slik prestegjeldinndeling, eventuelt òg at Joranger i Hafslo vart lagt til prestegjeldet. 

I avskrifta si av 1600-talsdokumenta i 1823, avviste Niels Dahl at samanslåinga kan ha vorte gjennomført. I ein merknad skriv han følgjande:

NB. Da Documentet No 1 af 28de October samme Aar som Ovenstaaende ikke omtaler Offhe Rauffn tillige som Sognepræst til Gaupne og forudsætter hans samme nødlidende Forfatning, maae indeværende(?) Stiftsbefalingsmand og Biskoppens Resolution ikke være blevne confirmeret af Kongen hvilket og alle følgende Documenter beviise. –
       N:D:

Jacob Neumann slutta seg til teorien om at den nye prestegjeldsinndelinga ikkje vart sett i verk då han i 1824 publiserte reiseskildringa si frå visitasen i 1823, og dette er seinare lagt til grunn. Det er ikkje funne andre kjelder som fortel at Jostedalen seinare har vore i lag med Gaupne eller andre sokn, og Lars Øyane skriv i bygdeboka (1994) at Otto Ravn vart buande i Jostedalen livet ut.

Dette kjende nok òg Foss til sidan han sat må ha sete på dei same 1600-talsdokumenta som Dahl (og Neumann) seinare bygde på, men han heldt nok tett om dei sidan det var opplysningar som ville svekka saka hans.

Med oppdaginga av feildateringa fell likevel eit viktig grunnlag for denne teorien bort. Dersom det er rett at Ludvig Munthe signerte brevet i Bergen, må han ha gjort det tidlegast 13.3.1637. Dermed kan ikkje privilegiebrevet frå Jens Bjelke til Otto Ravn i oktober 1636, som berre nemner Jostedalen og ikkje Gaupne, lenger takast som prov på at sokna ikkje vart slegne saman. Dermed kan det ikkje avvisast at Jostedalen og Gaupne vart slegne saman etter 1636. Det neste kjende og sikre haldepunktet er at Jostedalen var eige prestegjeld då Tøger Jensson var prest kring 1652 (jf. privilegiedokumentet 1653).

Riksarkivet har så langt (november 2010) ikkje lukkast i å finne dokument som kan kaste ljos over saka. Det vart temmeleg sikkert ikkje utferda noko kongebrev om saka, og det er heller ikkje spor etter saka i vekklagde saker i Danske kanselli.

| |

Skriv ein kommentar