Main menu:

Undersider for Skred, flaumar og brevekst:

Du er her: Skred, flaumar og brevekstDen vesle istidaFoss om Nigardsbreen (1750)

Foss om Nigardsbreen (1750)

I Justedalens kortelige Beskrivelse (1750, prenta 1802) skreiv Matthias Foss om avtaksforretningane i 1742 og om korleis Nigardsbreen seinare hadde gått meir fram. Nedteikningane til Foss er grunnlaget for at ein i dag reknar med at Nigardsbreen nådde maksimum i 1748.

Matthias Foss skriv:

I Aaret 1742 in medio Augusti var Kongelig Mayestets Foged med Sorenskriveren der paa stædet til aftagsforretning paa de jorder, som ere Iisbreen nær hosliggende og af dend beskadigede, da blev der maalet fra Breen til første Huus som stod nærmest derved, og befantis da een distance af 100de Alen imellem Breen og Huuset, men fra ovenmelte tiid til aarsdagen derefter Aaret 1743 hafde Iisbræen ey allene skut sig frem de 100de Alne i Længden, foruden umaadelig i breeden, men end og borttaget Huusene, omkastet dem, veltet dem for sig med een umaadelig mængde af jord, gruus og store steene fra afgrunden og knuset dem ganske i smaa stykker, som endnu er tilsiune, og manden som besad jorden maatte med hast forlade gaard og grund, dog ubeskadiget med sine og eyendele og søge sig Huus hvor han kunde, denne gaard kaltis Nigard; foruden denne gaard er med ager og eng i grund ødelagt, har Iisbreen nærmet sig i de paafølgende Aaringer til een anden jord, kaldet Bierchehougen, borttaget dends ager og eng, saa de bare Huuse staae tilbage og altsaa er ubeboelig: i hvilken hendseende ieg ey har vildet eller kundet anføre disse jorder som total ere ødelagde, iblandt MilvirsDalls gaarderne, men for separat specificered een hver og under communication deris ruin.

Mand har ellers erfaret, hvorledis dend fra 1748 er gaaed tilbage, men meget Langsom, dog saa at det kand kiendelig mærkis. Og foruden dend giør daglig stor skade med vandløb, saa foraarsager dend Kulde eller vind, der kommer fra denne Iisbree, om sommeren frost paa agrene paa de fleste Jorder her paa stædet, at næsten hvert aar skeer her misvext; ja ved det, at dend kolde vind skyder sig langs ad Dalhen med elven i een stærk nedfart til søen fornemmer mane og til den i Goupnen og paa Rønne.

Kjelde

Her etter originalmanuskriptet til «Justedahlens kortelige Beskrivelse» frå 1750.

Merknad

I den fyste prenta utgåva frå 1802 er språknorma modernisert til gjeldande rettskriving, og det er gjort nokre små endringar som ikkje har konsekvensar for meiningsinnhaldet. Unntaket er to setningar/setningsdelar som ikkje er med i originalen, og dei er kursiverte i avskrifta ovanfor.

| |

Skriv ein kommentar