Main menu:

Undersider for Skred, flaumar og brevekst:

Du er her: Skred, flaumar og brevekstFlaumarFlaumen i 1898En grufuld Nat (Morgenbladet 24.8.1898)

En grufuld Nat (Morgenbladet 24.8.1898)

Det fylgjande stykket vart skrive av sokneprest Theodor Børresen i Jostedalen berre to dagar etter storflaumen 15. august. Det gjev ei grundig og gripande skildring av flaumen. Ærendet hans var å få i gang ein innsamlingsaksjon i Kristiania til dei skadelidne i Jostedalen, noko som var vanleg ved slike ulukker.

Morgenbladet 24. august 1898En grufuld Nat

var Natten mellem Søndag den 14de og Mandag den 15de dennes for mange Familier i Jostedal.

Paa de fladere Steder langs Elven – saaledes Myklemyr og Sperle-Fosøgrænden – begyndte Markerne allerede Søndag Formiddag at oversvømmes af Elven. Da det var usædvanlig mildt og silregnede hele Dagen, vedblev Flommen stadig at øge paa. Om Kvelden ved Mørkets Udbrud var saaledes vistnok høieste Vandstand ved tidligere Oversvømmelser naet, og de fleste Huse i nævnte Grænder var omflydte. Men Vandet steg fremdeles, saa Ager og Eng lige til Fjeldvæggen, opad hvilken Vandet skvulpede, var en eneste Sø. Det gik ind i Husene indtil over 2 Alen over Gulvet, og da Flommen var paa sit Høieste Kl. 3 Mandag Morgen, var Vandet naaet omtrent en Meter over høieste tidligere kjendte Flomvandstand. Beboerne havde da paa de fleste Steder maattet søge op paa Loftet, eller hvor de havde en Lade over muret Fjøs og kunde naa den ved at vade, havde de taget sin Tilflugt did. 11 Familier med 60 Mennesker i Myklemyrgrænden og 6 Familier med 40 Mennesker i Sperle-Fosøgrænden eller tilsammen 100 Mennesker tilbragte paa denne Maade en angstfuld Nat. Naar Vandet steg og steg saaledes over alle kjendte Mærker, hvorledes skulde det saa ende? Om de end maatte vente til Mandag Eftermiddag, før Vandet gik bort fra Husene igjen, skjønner vi dog, at det var med inderlig Glæde, de saa det synke Tomme for Tomme. Livet var dog, Gud ske Lov, bjerget!

Med nu kom en anden Bekymring. Hvad skulde de leve af? Agrene laa fladklemte mod Jorden, nedklinet af Evje. Selv om de kunde reise sig noget igjen, saa blev det dog ikke Mad af det. Jorden var vasket af Poteterne og overlagt med Evje. Enten vilde de vel raadne, eller om de ogsaa kunde voxe, vilde de vel i slig «Vasbløite» blive aldeles uspiselige. Over Høhesjerne var ogsaa Vandet gaaet. Hvad der ikke var bortrevet, var tilklinet med Evje, dette Mel, som Bræerne ved sin idelige Bevægelse og Snuring maler af Grundfjeldet, og som gjør Elven grumset og tyk som en Velling. De forsøgte baade at ryste og vaske Evjen af Høet; men rent blev det ikke. Udvasket af Vandet og bortskjæmt af Evesandet bliver det derfor et omtrent værdiløst Foder. De gjorde dog, hvad de formaaede og var Tirsdag i fuld Virksomhed med at redde, hvad reddes kunde. Men det bliver dog ingen Raad for det, Kreaturerne, som var ræddede, fordi de var paa Fjeldstølene, maa til Vinteren nedslagtes eller sælges til Underpris.

Morgenbladet 24. august 1898, spalte 2Men naar saaledes hele Aarsnæringen gaar tabt og mere til, Jordveien er jo ogsaa skadet for flere Aar ved Bedækning med Evje og Grus, og Agerstykker er tildels bortrevne, – hvad skal det saa blive til? Før var der Gjæld og Fattigdom. Vanskelig kunde Skatter og Renter og Afdrag klares. Skulde saa nu ny Gjæld stiftes for at bjerge Livet? Enkelte havde vel ikke engang Kredit. Kanske det kunde hjælpe noget at begynde med at spare et Maaltid Mad om Dagen, havde En tænkt sig som Udvei, men selv det vilde ikke monne noget. Det saa rigtig mørkt ud. Kommunen kunde heller ikke hjælpe her, fattig som ogsaa den var, og Aaringen ogsaa ellers over Bygden blev adskillig under Middelsaar. Nei, dette var over Ævne. Der var kommet noget rigtig mygt over disse sterke Mænd, saa det gjorde rigtig ondt at se deres Kummer. Men naar Gud havde gjort det større og bjerget Livet, skulde han ikke ogsaa kunne underholde Livet? Jo, Gud ske Lov! der er gode Mennesker med Hjertelag for sin Næstes Nød i vort kjære Fædreland, og de vil hjælpe her. Det sagde jeg de Skadelidte igaar, da jeg besøgte dem. Og det var, som de fik nyt Haab og Mod. Der trænges megen Hjælp; men saa haabes da ogsaa forvist, at Mange vil bidrage til, at Nøden bliver avhjulpet. I det Hele er det 20 Familier med tilsammen 120 Mennesker, der ved Vandflommen er skadelidte for omtrent sin hele Avling, og 7 Familier med omkring 60 Mennesker, der er mere eller mindre skadelidte. Ved at lægge sammen den antagelige Skade paa Avling for hver Skadelidt fandtes efter Opgave af Herredsordføreren, Læreren i Myklemyrsgrænden og et Par andre Mænd denne at kunne anslaaes til Kr. 7400. Hertil kommer desuden Jordskade. Foruden at Kommunen før er fattig, saa den her ikke formaar at yde Hjælp, kommer ogsaa, at den faar adskillige Extraudgifter ved Vandflommen, idet Veiene tildels er stygt ødelagte med Furer og Grøfter paa 2 Alens Dybde og mere. Et Stykke af den nye prægtige Vei i Haukaasen er gaaet ud, og Broen, som forbinder Myklemyrgrænden med denne Vei, er bortreven, saa indtil videre maa den gamle Vei over Haukaasen igjen maa tages i Brug.

2 større Broer ellers over Elven er bortrevne, saa Folk, som før havde fra omkring 3 Km. Vei til Kirke, nu vil faa 2 Mil og det for en stor Del ad en daarlig Fjeldsti.

Under disse Omstændigheder vil det vist ikke tages os ilde op, om vi beder om Hjælp.

Herredsordføreren har lovet, at Herredsstyrelsen skal opnævne en Komite til de indkomne Gavers Fordeling.

Jostedals Prestegaard den 17de August 1898.

Th. I. Børresen

Bedes optaget i andre Blade.

D. u. s.

*

Lister til Tegning af Bidrag er fra idag udlagt i «Morgenbladet»s Expedition. Vi ledsager Sogneprestens Opraab om Hjælp med vor bedste Anbefaling. I en Følgeskrivelse til Redaktionen udtaler Sognepresten, at Evnen paa Stedet til at yde er omtrent ingen, og at der uden Hjælp sikkerlig vil blive stor Nød.

«Morgenbladet»s Redaktion

(Frå Morgenbladet, nr. 530 (morgonutg.), 24.8.1898.)

* * * * * *

Til Jostedalen.

Foruden de før tegnede Bidrag er paa «Morgenbladet»s Liste indkommet til de Nødlidende i Jostedalen:

Fabrikeier Joh. Petersen Kr. 20. E. W. Kr. 2. Fru H. B. Kr. 10. A. Fischer Kr. 10. Murmester J. Johnsen Kr. 10. F. L. Kr. 15. Skolebestyrer Bjerke Kr. 5. D. Borge Kr. 2. Enkefru E. Nagel Kr. 5, tilsammen Kroner 1303,50.

Listen vil nu blive inddraget.

(Frå Morgenbladet, nr. 597, 20.9.1898.)

| |

Skriv ein kommentar