Main menu:

Undersider for Topografiske skildringar:

    Du er her: Topografiske skildringarJ. Kraft om Jostedalen (1830)

    J. Kraft om Jostedalen (1830)

    Da den sorte Død, i Midten af det fjortende Aarhundrede, begyndte at anrette sine Ødelæggelser i Sogn, flygtede mange af Indbyggerne sammesteds op i den afsides liggende Justedal *), i det Haab derved at undgaae Smitten. Dog rammede Pesten dem ogsaa her, og alle Dalens Beboere uddøde, med Undtagelse af en Pige, der flyede for Folk som en Rype eller vild Fugl. Dog blev hun fanget og ført ned til Sogn, og hendes Efterkommere, der fik Navn af Rypeslægten, beholdte al den Jord, som hidtil var erhvervet Eiendom paa Justedalen. Fra den Tid af synes Justedalen i et Par Aarhundreder at have ligget øde, da den, efter hvad nedenfor i Noten er anført, først igjen skal være bleven beboet i Midten af det sextende Aarhundrede, ligesom der og i et Document fra Kong Christian den Fjerdes Tid siges, at Justedalen i det sextende Aarhundrede var ”Kongens Ødemark”, hvorefter den formodentlig maa være skjænket til Apostlernes Kirke i Bergen (S. 293), da, i Følge en Matrikul af 1661, alle Dalens Gaarde den Gang hørte til det saakaldte Apostel-Gods. Efter den sorte Død vare ogsaa andre Strækninger i Fogderiet en Tid lang ubeboede, og at flere mindre Dale, der forhen have været beboede, og formodentlig ved bemeldte Pest ere blevne affolkede, f. Ex. Engedal i Lyster (S. 773), og Næssedal i Viigs Præstegjeld (S. 795), endnu ligge øde, er forhen viist.

    Fogderiets locale Beskaffenhed medfører, at forskjellige af sammes Districter have været udsatte for Ødelæggelser af forskjellige Natur-Virkninger. Allerede i 1180 skal et Fjeld i Sogn være styrtet ud, i Følge Script. rerum Dan. T. III p. 65. Tillige have nogle af Isbræerne i Justedalen ved deres Fremtrængen ødelagt beboede Egne sammesteds **), og ved et Fjeldskred, der indtraf Natten imellem den 1ste og 2den December 1811, ødelagdes den hele Gaard Næsse i Arnefjords Sogn og Viigs Præstegjeld (S. 795), der da var beboet af syv Opsiddere, hvis Huse, Kreature m. m. udgik ved Skredet, hvorved 49 Mennesker omkom, og kun 10 reddede sig meget forslaaede

    [Notar:]

    *) Ramus (Norriges Beskr. S. 166) m. Fl. have antaget, at Justedalen endnu ved denne Tid var ubeboet, og i en Aar 1656 afholdt Forretning, i Anledning af den nuværende Justedals Kirkes Opbyggelse, kaldes den der værende Kirke ”Et gammelt Bygning, som for hundrede Aar siden er først opbyget, der Justedal blev oprødet.” At imidlertid Dalen adskillige Aarhundreder i Forveien har været beboet, vise flere af de herværende Oldtidsminder, og i den ”Bergenske Kalvskinds-Bog”, der er forfattet omtrent 1320 og indeholde Efterretning om Stiftets Kirker med det samme tilhørende Jordegods, forekommer ogsaa Justedals (Jostrudals) Kirke.

    **) See: Overlærer G. Bohrs Afhandling om Iisbræerne i Justedalen, S. 4, og Prof. C. Smiths Iagttagelser over Iisfjeldene, i top. statist. Samlinger, 2den Deels 2det Bd. S. 50.

    Kjelde

    Kraft, Jens. (1830). Topographisk-statistisk Beskrivelse over Kongeriget Norge. Det vestenfjeldske Norge.  (Bd. 4). Christiania, side 817-818. [digital utgåve]

    | |

    Publisert av Oddmund, 06.08.2008 (sist endra 06.08.2008)

    Skriv ein kommentar