Main menu:

Undersider for Samferdsel og reiseliv:

    Du er her: Samferdsel og reiselivSkysstasjonar1844: søknad om skjenkjeløyve – Myklemyr skysstasjon

    1844: søknad om skjenkjeløyve – Myklemyr skysstasjon

    Skysskaffar Ole Andersen Myklemyr søkte i 1844 Nordre Bergenhus amt om skjenkjeløyve på Myklemyr skysstasjon. Kommunestyret var svært negativ til søknaden og gav skysskaffaren og skysstasjonen ein mindre god attest.

    Kommunestyremøtet 26. mars 1844 – avskrift

    Foredrog Ordføreren en fra Skydsskaffer Ole Andersen Myklemyr til Nordre Bergenhus Amt indkommen ærbødige Ansøgning, om Tilladelse paa Skydsstationen Myklemyr «at udsælge Brændeviin, Øl og andre Fornødenheder». Ifølge Amtets Opfordring af 13de Februar sidstleden har Formandskabet tilligemed Representanterne afgivet med Hensyn hertil følgende eenstemmige

    Erklæring

    Med Hensyn til de Grunde, hvorpaa bemeldte Ansøgning slutter sig, at det er Almuens og Stedets Lensmand samt de Reisendes Ønske at der paa Skydsstationen Myklemyr kunde være at bekomme Brændeviin, Øl og Andre Fornødenheder; da kan Formandskabet tilligemed Repræsentanterne – saavidt det kjender til Forholdene og Omstændighederne, – ikke andet end paa det Bestemteste erklære, at de anførte Grunde ingenlunde er overeenstemmende hverken med Sandsynlighed eller Sandhed. Thi hvad Almuen angaar, da er det saa langt fra, at den bedre Deel af dem og kan[?] en saadan Indretning, at den meget mere anseer derefor høyst skadeligt og utilraadeligt, eftersom den ikke i nogen Henseende vil være til Communens Gavn, men kun give Anledning til Drukkenskab og de dermed forbundne Laster. Hvad Stedets Lensmand, som spesielt er nævnt i Ansøgningen, angaar, da var det særdeles ønskeligt at vide, hvorpaa han grunder Gavnligheden af en saadan Indretning, om det er for Almeenhedens Bedste, eller for hans egen personlige Beqvemmelighed. Hvad det Første angaar, da er det udenfor Formandskabets og Repræsentanternes Mulighed at kunne tænke sig nogen overveiende Fordeel ved en saadan Indretning og med Hensyn til det Sidste, da boer jo Stedets Lensmand udenfor sit District, og maatte som saadan kun betragtes som en Reisende; men da Lensmanden selv eier privat Bolig omtrent 1/2 Miil fra Ansøgerens Sted, vil vist ikke Lensmanden der søge sit Herberge og sine Fornødenheder fremfor i sit eget Hjem. Hvad de Reisende fremdeles angaaer, da vil man ved at undersøge Ansøgerens Skydsbog snart overbevise sig om, at deres Antal, som betjener sig af Skyds, kun er yderst ringe, og neppe udgjør 3 a 4 Personer aarlig; men hvis Ansøgeren vilde være betænkt paa at skaffe slige Personer nogen Beqvemmelighed, matte han først have tænkt paa at nogenlunde passende kassle[?]; siden Hytte, som han for Tiden opholder sig i, vil vist imod[?] angaaer da ere deres Antal ogsaa yderst ubetydeligt, og det er noksom bekjendt, at de hovedsageligen søge til slige Herbergeersteder ikke for der at inholde Fornødenhedsvarer men kun Brændeviin. Endelig maae ogsaa bemærkes, at Ansøgeren er aldeles uden Formue, og eier hverken Huus eller Hjem, og man vil heraf lettelig kunne slutte sig til, hvilket Herbergeersted han vil kunne indrette.

    Paa Grund af det Anførte maa Formandskabet og Repræsentanterne aldeles fraraade, at Bevilgning tilstaaes Skydsskaffer Ole Andersen Myklemyr til paa Gaarden Myklemyr at udsælge Brændeviin, Øl eller andre Fornødenheder da Man klart indseer, at en saadan Bevilgning vilde tjene til Communens totale Fordærvelse.

    Kjelde

    Møtebok for Jostedal formannskap og kommunestyre 1838-1875, s. 21b-22a.

    | |

    Publisert av Oddmund, 28.10.2014 (sist endra 28.10.2014)

    Skriv ein kommentar