Main menu:

Undersider for Samferdsel og reiseliv:

Du er her: Samferdsel og reiselivVegane1874: Fyrste statsløyving til Jostedalsvegen

1874: Fyrste statsløyving til Jostedalsvegen

I 1874 gav Stortinget for fyrste gong ei statleg løyving til utbetring av Jostedalsvegen. Sidan 1842 var det berre fylkeskommunen (amtsformannskapet) som hadde løyvd pengar til vegen.

Framlegget om ei løyving på 5000 spesidalar kom frå den statlege vegdirektøren, som sjølv hadde fare gjennom Jostedalen på ei synfaring i 1857. Saksutgreiinga er eit interessant dokument om korleis  jostedalsvegen og stoda for bygda vart vurdert av ein statleg embetsmann. Framlegget frå vegdirektøren og regjeringa på 5000 spd. fekk samrøystes støtte både av stortingskomiteen og av Stortinget.

Avskrift

45. Jostedal

Jostedal er et lidet trangt Dalføre, som strækker sig fra Nord mod Syd i en Længde af omtrent 2 1/2 Mil, og hvis Bredde, bortseet fra enkelte Sidedale, kun kan angives til omtrent 1/8 Mil. Præstegjeldet har kun ubetydelig Skov og ingen vide Marker. Det hører til de heldigvis nu faa Distrikter i Landet, som uagtet stærkt Behov for let Kommunikation med Udenverdenen – uden saadan vil Tilstanden altid blive fortrykt – nu saagodtsom ingen Transportvei har gjennem Bygden og udaf Bygden. Efter Tabel C i Anhanget henhører Jostedal til de Distrikter i Landet, hvor Forholdet mellem skatbar Formue og Indbyggernes Antal er mindst, 33,9 Spd. Bygden kan langtfra brødføde sig selv, i hvilken Henseende bemærkes, at dens Beliggenhed ved Foden af en stor Bræ, der skyder sine Arme ned gjennem Dalen, bevirker hyppige Grønaar, saa at en stor Del Kornvarer maa hentes andetstedsfra. I enkelte Aaringer har det hændt, at Potetsavlen har givet et ikke ubetydeligt Overskud, men paa Grund af de mislige Kommunikationsmidler har dette ikke kunnet fremtransporteres til Søen paa den Tid, da Varen i Almindelighed er afhændelig, saaledes at Bygden intet Pengeudbytte har kunnet have deraf; forøvrigt er Fædriften den væsentligste Indtægtskilde.

Den nærværende Vei bestaar af en Ridevei, som er meget bakket med Stigninger af 1/3 og til sine Tider vanskelig og besværlig at passere. Til Bedømmelse af de vanskelige Færdselsforhold og de Omkostninger, som ere forbundne med at faa optransporteret de fornødne Varer, bemærkes, at der paa Kløv i Almindelighed kun kan transporteres 1 Tønde, og at der til Tur og Retur medgaar omtrent 2–3 Dage, samt at Veien navnligen Vaar og Høst, da den største Trafik foregaar, og naar Jagterne komme ind i Sognefjorden med Sild og Fisk, paa Grund av Svuld er slem at passere.

Amtsformandskabet i 1870 udtalte stærkt Ønskeligheden af, at der blev anstillet Undersøgelser om, paa hvilken Maade Jostedal hensigtsmæssigt kunde skaffes Forbindelse med Udenverdenen og fremhævede, at der ikke var noget Herred inden Amtet, som var saa uheldig stillet med Hensyn til Kommunikationer. Jeg havde i 1857 Anledning til [at] opgaa en Linie fra Lom til Sognefjorden igjennem Jostedalen og gjennemgik avfigte Høst et af Kaptein Angell i Forslag bragt Projekt for den ca. 25,000 Alen lange Omlægning mellem Lermo Ødegaard og Sagebro i Jostedalen, som af ham er kalkuleret at ville koste 20,648 Spd. Efter Forslaget skulde den gamle Rideveis Hovedplan i det Væsentlige bibeholdes flere steder med dens stærke Ondulationer op og ned, men efter de foretagne Befaringer og opstillede Suppositioner maa det imidlertid antages, at den Forøgelse i Udgifterne, som vil flyde af at lægge Veien langs Vasdraget, vil blive saa ubetydelig i Forhold til den derved opnaaede Transportgevinst, at jeg med Bestemthed maa fraraade Valget af den øvre Linie og tilraade Veien lagt i Dalbunden. Herfor har der endnu ikke været Anledning til at faa udarbeidet noget Overslag.

Imidlertid er der nedenfor Lermo flere Bakker paa Rideveien, navnlig Timmermyrbakken, som fortrinsvis tiltrænger Omlægning, ligesom Veien helt ned til Søen tiltrænger delvis Udbedring og Omlægning, saaledes at man her staar ligeoverfor ganske betydelige Krav i Forhold til Distriktets Størrelse.

I Erkjendelsen af Distriktets uheldige Stilling ligeoverfor det øvrige Amt har Amtsformandskabet tidligere overtaget Vedligeholdelsen af den 20,000 Alen lange Strækning fra Grændsen ved Gaupne til Sagebro i jostedalen, strax ovenfor Kirken, og hertil bevilget en vis aarlig Sum, som delvis anvendes til Udbedring af Rideveien. Paa Bygden selv ligger Oparbeidelse og Vedligeholdelse af den ligeledes henved 20,000 Alen lange Vei fra Sagebro til Gaarden Faaberg, hvoraf hidtil kun er oparbeidet 7 a 8,000 Alen. Der staar saaledes meget ugjort i selve Jostedalen. Af Bygdens 885 Indvaanere bo 570 ovenfor Kirken, og af den samlede Matrikulskyld 59 Daler falder 39 Daler paa samme Strækning, altsaa omtrent 2 Trediedele baade af Folkemængde og Skyld ovenfor Kirken. Prisen paa Skylddaleren er i Sagens Bilag angivet i de sidste Aar til 1,000 Spd., hvilket efter den nærværende Skyld giver en Værdi af henved 59,000 Spd. for hele Sognet. Det er sagt, at Amtsmatrikuleringskommissionen skal have foreslaaet Skylden forhøiet fra 59 til 80 Daler, væsentlig af Hensyn til den formentlig snare Udsigt til at der ogsaa maatte faaes Vei, ligesom det er anført, at Distriktets Eiendomme isaafald mindst ville stige 25, nogle mene endog 50 pCt., i hvilket Tilfælde altsaa Kapitalværdien vilde stige med 15,000 a 30,000 Spd., som det følgelig skulde være berettiget at anvende her. Det er selvfølgeligt, at for et saa lidet Sogn maa Fordringerne til Veiens Fuldkommenhed sættes meget lavt, ligesom Bredden bør indskrænkes; men naar tages i Betragtning, at der dog i sin Tid maa haves Vei, og at denne maa føres gjennem Strøg, hvor Svuldforekomst er hyppig, og det derfor ofte bliver nødvendig, at vedkommende Kjører maa gaa ved Siden af Kjærren, maa heller ikke Veibreddens Indskrænkning overdrives.

Hvor ubetydelig ligeoverfor Distriktets Krav end en saadan Sum kan synes, hra man ikke fundet Anledning til paa kommende Budget at foreslaa anvendt mere end 5,000 Spd. til Paabegyndelse af et Hovedveianlæg gjennem Dalen og til Omlægning af de værste, nederste Bakkepartier.

Indstilling A. 36. Prp. A. 29

[Byrjar med referat av saksutgreiinga i proposisjonen.]

Naar Komiteen, uagtet der her handles om forholdsvis betydelige Udgifter ligeoverfor et ringe Indvaanertal og ringe Interesser, vil indstille overenstemmende med det kongelige Forslag, hvorunder den forudsætter, at dens Forslag, om det af Storthinget bevilges, vil drage til Følge, at kommende Storthing vil finde sig foranlediget til efterhaanden at bevilge yderligere Midler til fortsatte Veiudbedringer i dette Distrikt, skeer det under den Anskuelse, at det vil være rigtigt og i Længden vise sig at være landsgavnligt, at det Offentlige, saaledes som ogsaa har været gjort i andre Landsdele, træder hjælpende til for i nogen Mon at mildne Livsvilkaarene for Befolkningen i vore mere afsidesliggende Distrikter.

Kjelder

Stortingsforhandlingane, Veidirektørens Fremstilling af 13de Januar 1874 til Departementet for det Indre betræffende Veibudgettet for Tidsrummet fra 1ste Juli 1874 til 1ste Juli 1877. St.prp. nr. 10 (1874), s. LIX–LX. [digital utgåve: samleside for heile saka | vegdirektøren om Jostedalen]

Stortingsforhandlingane, Innst. S. nr. 94 (1874), s. 309–310. [digital utgåve]

| |