Main menu:

Undersider for Jostedalsrypa:

Du er her: JostedalsrypaSegna i ulike variantarEtter Andreas Faye (1833)

Etter Andreas Faye (1833)

Rypen i Justedalen

Dybt inde i Sogn, høit til Fjelds, ligger en eensom Dal, der kaldes Justedal. Da den sorte Død begyndte at grassere i Norge, droge mange af de rigeste og fornemste Folk i Sogn op til denne øde Dal, hvor de satte sig ned og byggede sig Gaarde. De gjorde tillige den Aftale, at Ingen af deres Slægt og Venner maatte komme op til dem, saalænge Pesten varede; men de skulde Iægge deres Brevskabe under en stor Steen paa Veien, hvor de igjen skulde finde Svar. Ikke destomindre kom Pesten derop, og anrettede frygtelig Ødelæggelse. Alle Dalens Beboere døde, med Undtagelse af en eneste lille Pige, paa Gaarden Birkehaug. Da Folket var uddød, søgte Qvæget til Skovs, og kom i flokkeviis til Nabosognet Vaage, hvis Indbyggere bleve forbausede ved Synet af de fremmede Kreaturer, som ingen Eier eftersøgte. De toge imidlertid Qvæget i Forvaring; men frygtende for, at det ei monne stande vel til i Justedal, droge Nogle derhen. Hvor de imidlertid kom, fandt de Folket uddød, og Husene tomme. Omsider, da fast alle Gaarde vare besøgte, og de igjen vilde begive sig til deres Hjem, mistvivlende om at finde nogen Levende, bleve de uformodentlig i Birkehaugskoven et Pigebam vaer, der ved Synet af de Fremmede havde søgt til Skovs. De raabte hende an; men forskrækket flygtede hun dybere ind i Skoven for at skjule sig. De besluttede derfor ordentlig at fange hende, hvilket efter megen Anstrængelse endelig lykkedes dem. Hun var imidlertid sky og vild som en Fugl, hvorfor man ogsaa kaldte hende Rypen. Hendes Tale kunde de ligesaa lidt forstaae, som de kunde gjøre sig forstaaelige for hende. De toge Pigebarnet med sig til Vaage, hvor hun blev opfostret, og skikkede sig vel. I nogle Aar blev Justedalen ubeboet, indtil nogle Nordfjordinger droge derhen, og opryddede de gamle Enge og Agre. De første Gaarde, som paa ny bleve optagne, skal have været Faaberg og Myklemør. Da Rypen var kommen til Aar og Alder, drog hun til sit Fødested, hvor hun giftede sig og levede lige til sin Død. Hun efterlod sig en gjev Æt, der gjennem Aarhundreder efter hende blev kaldet Rypeslægten og stod i stor Anseelse i hele Dalen.

Anm. Mundtligt, og Thaarups Magazin 2, 1, hvor der findes en Beskrivelse over Justedal af Mathias Foss 1750. Paa hans Tid levede en Lehnsmand Torger Ottesen, der mentes at nedstamme fra Rypen. At Justedal har været bebygget før den sorte Død vise flere af de herværende Oldtidsminder, og den ”bergenske Kalveskinds-Bog,” forfattet omtrent 1320, der nævner Jostrudals Kirke. Endnu i det 16de Aarhundrede kaldes Justedal ”Kongens Ødemark”, og ifølge en Matrikul af 1661 hørte alle Dalens Gaarde dengang til det saakaldte Apostel-Gods. (Kraft 4, 817).

Kjelde

Faye, Andreas. (1833). Norske sagn. Arendal: N.C. Hald, side 137-139.

Merknad

Norske Sagn av Andreas Faye (1802-69) var banebrytande ved å vere den fyrste større utgjevinga av norske folkeminne. Boka kom i ny og utvida utgåve 1844, og frå 1840-åra og utover kom dei langt meir kjende folkeminneutgjevingane til Jørgen Moe, P. Chr. Asbjørnsen og Magnus Landstad.

”Rypen i Justedalen” står fyrst av dei 15 segnene Faye har med i avdelinga om ”den sorte Død”, deretter følgjer ”Kirken i Justedalen”. I andreutgåva frå 1844 er tittelen oppnorska til ”Rypa i Justedalen”. Faye har gjort ein del språklege endringar, og dessutan nyttar han i 1844 namnet ’Brevsteinen’ – i 1833 skriv han berre om ”en stor Steen”. Her er båe versjonane tekne med slik at ein sjølv kan samanlikna.

Me veit ikkje kven den ”Mundtlige” kjelda til Faye var. Han oppgjev òg jostedalsskildringa til Foss som kjelde og legg til nokre realhistoriske opplysningar med referansar (sjå peikarane).

Sjølv om segna om Jostedalsrypa var velkjend frå andre skrifter før 1833, var det særleg det at Faye tok ho med i dei to utgåvene sine av segnsamlinga som gav Jostedalsrypa det store offentlege gjennombrotet. Det var til dømes hjå Faye Henrik Ibsen henta råstoffet til det ufullførde skodespelet ”Rypen i Justedal” (1850).

Les meir

Rypa i Justedalen (1844-versjonen)

pdf.gifStørre utdrag av Norske Sagn (1833) (gotisk skrift)

pdf.gifStørre utdrag av Norske Folke-Sagn (1844)

| |

Skriv ein kommentar