Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

    Du er her: KyrkjehistorieDokument frå 17- og 1800-taletHenrik Nitters prestesøknad og kallsbrev (1703)

    Henrik Nitters prestesøknad og kallsbrev (1703)

    pdf Originaldokument (8 Mb)

    Avskrift

    Søknaden

    Stormegtigste Allernaadigste Allernaadigste[!] Arfue Herre og Konge

    Saa som jeg fattige Præstemand har nu paa 17 aars tid tient for capellan udj det meget Ringe og besuerlige Field Kald i Sogn i Bergens Stift kaldet Justedall hoes Sognepræsten H. Tøger Jensen henveed 90 aar gammel og imidlertid udstaaet fast alle Embedets labores og forretninger besynderlig paa de 10 siste aar da Sognepræsten har self været gansche vanmechtig og Sengeliggendis huor fore hand og for nogen tid siden hafuer ved en Skrifuelse til Biscopen i Bergen afsagt Kaldet fra sig instendelig begiæret, at ieg som saa lenge har tient hannem og Menigheden. Maatte igien allerunderdanigste recommenderis til Eders Kongl. Majts, samme ringe Præstekald at nyde paa det hand ved mig, effterdj hand selfv har ingen Børn eller andrørende der paa stædet, kunde hafue nogen tilsiun og hielp til lifs ophold i sin høye alderdom; Da allerunderdanigste ansøgis Deris Kongl. Mayts, effterdj Kaldet nu er ledigt formedelst Sognepræstens afsigelse derfra, at ville af Kongl. Naade forunde mig det igien som Sognepræst at betiæne og at Nyde det lidet Tilleg af Kirchkernis Korn i Soghn som af gammel Tid hafuer været lagt dertil for Stædets ringheds schiyld, uden huilcket tilleg ingen Præst der kand subsistere, huor om og begiæris af min Kiære Biscop Docter Randulff at ville med sin paaschrift være herudj beforderlig, Jeg forblivuer, efter allerunderdanigste Plicht, saa lenge ieg lefuer.

    Justedallen d 3 Febr 1703.
    Eders Kongl: Maytstz
    Allerunderdanigste ringe og troe arfues[?] Tiæner og flittig forbeder
    Henrich Nitter

    Allerunderdanigste Erklering.

    Dette Kald Justedall bestaaende ickun af 30 fattige field-Bønder som lefver mest af deris qvæg oc Skiøtterie oc holder en ringe Jordebrug, effterdj dette Stæd ligger 3 Mile høit til fieldz hvor deris afling offtest formedelst Kulde oc frost forderfves, oc som de derfoer haver lidet til at underholde sig self, deris Koner oc Børn, saa har de oc ringe Midler at underholde En Præst til Saligheds opvartning, hvilken der dog høilig behøves, effterdj de ere saa vit afliggende fra andre stæder oc Præsten oc icke uden stor farlighed over store Elfver oc Klipper kand komme did derfra. Det vi oc derfore skal udj forige tider, at de Præster som haver verit dertil beskiken, ere formedelst armod oc mangel paa lifs ophold reyste bort der fra oc Menigheden har motte staaet bort i nogle aar uforsørgede med Præst, effterdj ingen lod sig finde som ville dertil. Endelig, effter Biscopens allerunderdanigste forslag, er at den høye Øfrighed forgot befundet at tillegge Præsten paa Justedal en tønde Korn af huer Kircke over alt udj Sogn som kand beløbe til 32 Tønder udj alt aarlig at nyde til sit kalds forbedring oc lifs ophold, uden hvilket Tilleg ingen Præst, i huor armeligt endoc dette er, kand subsistere. Den ældgamle Præst Her Tøgger har nu slidt sin tid derpaa stedet udj fattigdom oc ringe Vilkor over nogle oc halfhundret aar oc som hand i mange aar self icke har formaaet at forrette nogen tieneste har hand endelig ved en skrivelse til mig afsagt sig derfra oc gierne ønskede at denne hands Capellan om huilket hand har stoer Tillid at nyde af ham frem for af en anden oc fremmed nogen Tisliun oc hielp maatte i naade ansees til at nyde kaldet i hands stæd. Samme Capellan kand jeg med al sandhed for Gud oc Eders Kongl. Mayestet give det vidnesbyrd, at i huor stor besværlighed oc ringe kaar hand har haft, har dog altid udj lærdom oc lefnet bevist sig som en tro flittig oc vel skattet Guds Tienere[.] Henstiller derfore hands aller underdanigste andsøgning til deris Kong Mayestetis allernaadigste Bønhørelse

    Kiøbenhafn d 12 Marti Anno 1703. 
    Deris Kongl Mayestets allerunderdanigste Tiener oc troflittig forbedere
    N. Randulff

    Kallsbrevet

    48. Hr Henrich Nitter, brev at være Sognepræst til Justedals Præstegield i Bergen Stift.

    F4. [Frederik 4.]
    G.A.V. at eftersom Hr Tøger Jensen Sognepræst til Justedals Præstegield i Bergens Stift i Vort Riige Norge for sin høye alderdoms skyld sig samme Præstekald haver frasagt; da haver Vj i hans sted allernaadigst beskicket og forordner Hr Henrich Nitter til at være Sognepræst til bemelte Justedals Præstegield, og samme Kald at nyde Indkomst og rettighed, som bemelte hans formand derved for hannem nydt og haft haver; forbydendis etc:

    Hafn: dend 24 Martii 1703

    Kjelder

    Søknad og attest: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske innlegg, pk. 1703, 24.3.1703.
    Kallsbrev: Riksarkivet, Danske Kanselli, Norske register, bd. 1699-1703, s. 473b-474a.

    Merknad

    Henrik Nitter er den fyrste presten i Jostedalen me har søknaden og kallsbrevet til. Det har tidlegare lege til grunn for dei biografiske omtalene av han, men her kan ein lese det i heilskap. Her går det fram at han hadde vore kapellan i Jostedalen i 17 år, at Tøger Jensson var kring 90 år, og at Nitter har gjort heile prestejobben dei siste ti åra.

    Tilrådinga er skriven av Niels Randulff, som var biskop i Bergen 1665-1711. Randulff har dagsett dokumentet i København der han var for å ordne med hjelp til bergensarane som var råka av ein stor bybrann i 1702. Det går òg fram av både søknaden og tilrådinga at Tøger Jensson hadde sagt frå seg prestekallet skriftleg til Randulff, og det er tydleleg at Randulff og Nitter saman har laga eit opplegg for at Nitter skulle ta over kallet. Det går dessutan fram at Nitter hadde omsorga for den gamle sengjeliggjande og barnlause gamlepresten. Statsarkivet i Bergen har på førespurnad leitt etter brevet frå Jensen i bispearkivet utan å finne det (e-post frå Yngve Nedrebø 11.4.2010).

    Randulff nemner i tilrådinga at jostedalspresten får 32 tønner korn frå dei andre kyrkjene i Sogn. Dette kan ikkje vere rett. På 1600-talet vert det nemnt 20 tønner korn, og utover på 17- og 1800-talet er det meir presist rekna opp 19 1/2 tønner korn – 1 frå kvar hovudkyrkje og 1/2 frå kvar annekskyrkje i Indre og Ytre Sogn. Ingen andre kjende kjelder talar om 32 tønner.

    | |

    Publisert av Oddmund, 19.03.2010 (sist endra 19.12.2010)

    Skriv ein kommentar