Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

    Du er her: KyrkjehistorieDokument frå 17- og 1800-taletHenrik Wergelands prestesøknad (1834)

    Henrik Wergelands prestesøknad (1834)

    Eidsvoll 22de August 1834

    Til Kongen.

    Idet Undertegnede fortrinsviis henholder sig underdanigst til forhen, idet Næsoddens nu anderledes besatte Kald ansøgtes, indleverte Ansøgning, som nu underdanigst gjentages, om den fremdeles vacante Post som Katechet og første Lærer ved Borgerskolen i Tønsberg: ansøges herved underdanigst, saafremt det ikke maatte behage Deres Majestæt naadigst at indvilge mig denne, subsidiært om at maatte naadigst vorde anbetroet enten Liers residerende Capellani i Agershuus Stift, eller, i Mangel heraf, enten Borgens residerende Capellani eller Justedalens Sognekald i Bergens Stift. Imellem de geistlige Embeder ere disse de ringeste, som for Tiden ere ledige; og bemærkes, at nuværende underdanigste Ansøgning skeer subsidiært og efter den Orden hvori Embederne ere nævnte.

    Kun de første, og særligen det allerførste af disse Embæder, tilbyde saa tilstrækkeligt Viksomhedsomraade, som jeg troer at kunne udfylde. Og det er mere derfor, forat kunne gjøre bedre Fyldest for mig i Tilfælde af naadigst Anbetroelse, end for de bedre Livskaar, de tilbyde, at jeg underdanigst ansøger dem med noget Fortrin. Men maa jeg end deri vige for Værdigere eller for Medansøgende, som staae Deres Majestæts Naade nærmere, vil dog Indvilgelsen af det mindste og det mine Ønsker nævne sidst betragtes af mig som en Naade, som jeg alene kan vederlægge ved at forøge Intensiteten af pligtmæssig Virksomhed inden en Kreds, som ikke tilsteder den nogen synderlig Udstrækning. Jeg har troet, at skylde Forældres Opoffrelser forat danne mig til Geistlig, hvortil min Fader har lagt praktisk Veiledning i nu paa de nærmeste halvsjette Aar, at ansøge selv det allerubetydeligste geistlige Embede, før jeg, opgivende Haabet om at disse og øvrige Opoffrelser og Adkomster ville vorde frugtbringende, under nye Opoffrelser af Formue og Tid begynder forfra igjen paa et nyt Studium, hvoraf jeg med større Sikkerhed kan vente, at det omsider skjænker mig Brød, selvstændig Stilling og en Virksomhed, afpasset efter mine Kræfter, skjøndt mere fremmed for min Tilbøjelighed – den der tidligen bestemte mig for det Geistlige.

    [… 2 boksider utelatne]

    Underdanigst
    Henrik Arnold Wergeland,
    Candidatus theologiæ.

    Søknad 1840 der jostedalstilsetjinga er kommentert

    Kristiania 9de Marz 1840.

    Til Kongen

    Da det behage Deres Majestæt at skjænke Undertegnedes Foretagender til Almueoplysningens Fremme Deres naadige Opmærksomhed, og at forøge Naaden af Deres ædelmodige Understøttelse til at fortsætte denne Virksomhed med Haabet om at ansættes i det geistlige Fag, hvortil jeg har uddannet mig, vilde jeg ikke handle i Aanden af en saadan, ved Deres Majestæts særegne Naade endnu mere til Pligt blevne, Virksomhed, hvis jeg ikke indsaae de Fordele for denne, som det nu ledige Røgen Sognekald i Agershuus Stift tilbyder.

    […]

    Nei, Uheldene under en foregaaende Departementchefs Indstillinger til min Tilsidesættelse, saasom til Justedalens Kald i 1834, til Hofs, Rollaugs, Legangers, Vedøens og Borgunds Kapellanier i 1835, have ikke tilintetgjort Følelsen af ogsaa et naturligt Kald til i geistlig Ansættelse ret at gavne mit Land og min Konge, Menneskehed og Kirke.

    […]

    Underdanigst
    Henrik Arnold Wergeland,
    Kandidat i Theologien.

    Kjelde

    Wergeland, Henrik. (1930). Samlede skrifter. Trykt og utrykt. (Bd. 5, del 1). Kristiania: Steen, side 175-178 og 256-259. [Fulltekst NBdigital.]

    Merknad

    Dette er søknaden der Wergeland prøvde å bli prest i Jostedalen, som var mellom «de ringeste» prestekalla i landet. Han førte opp det ledige prestekallet i Jostedalen som det fjerde og siste ynsket om han ikkje skulle få embetet som fyrstelærar på borgarskulen i Tønsberg.

    Embetet i Jostedalen gjekk 27.11.1834 til Kjeld Andreas Bugge, ikkje til Wergeland. Av den nye søknaden hans frå 1840 om prestekallet i Røyken (Akershus) går det fram at han meinte departementssjefen sette han til side som søkjar til Jostedalen i 1834. Han nemner her berre Jostedalen av prestekalla han søkte i 1834, noko som tyder på at dette var det einaste prestekallet han vart vurdert for. Her gjekk altså Jostedalen glipp av å få ein av Noregs største diktarar som prest!

    Denne episoden var truleg opphavet til at Jostedalen kom inn i romanen Amtmandens Døttre (1855) av veslesystera Camilla Collett.

    | |

    Publisert av Oddmund, 20.07.2009 (sist endra 20.07.2009)

    Skriv ein kommentar