Avskrift
Jeg Jens Bielche til Østeraadt, Norgigs Riigis Cantzeler og Høvidsmand paa Bergenhuus; Ludvig Hansen Munthe Superintendent Bergensis, giøre hermed vitterligt, at eftersom hæderlige og vellærde Mand Hr. Ottho Ravn, Guds Ords Tienere til Jystedals Præstegield udi Sogn, sambt Menigheden ibidem med hannem for os supplicando haver anddraget, samme Gields Indkombst at være saa ganske ringe, at een Præstemand deraf med Hustrue og Børn ikke kand have sin nødtørstige Underholdning, hvorudover Menigheden i bemeldte Jystedahls Gield nogen ringe Hielp til deris Sognepræstis Underholdning haver været begiærendes, paa det deres Siælesørgere sin betroede Menighed, formedelst Hunger og Armod, ikke skulde nødis at entvige, og de derudover i deris Saligheds Sag forsømmis; da efterdj samme Giel[d]s ringe Vilkor er os noksom bevist, at bemeldte Hr. Ottho Ravn deraf ikke kand have det daglige Brød, eftersom der udj samme Gield ikke findis flere end 12 smaae heele Gaarder og 12 halve Gaarder, og Sognepræstens ganske Indkomme der paa Stædet beløber sig alleniste til 9 Tønder Havrekorn, hvorudover det samme Gield een Tiidlang, førend Hr. Ottho dertil blev kaldet, haver standet ledigt, formedelst saadan ringe Indkombst, og Menigheden disimidlertiid med deris smaa Børn til Daaben at føre, og anden Gudstieneste at forrette med største Livsfare maatte søge Kierke, hvor de bædst kunde, og næsten været som Faar der havde ingen Hyrde, befrygtendis, om Hr. Ottho Ravn samme Gield entviigede, mand ikke skulde bekomme nogen Pershon, som Menigheden vilde betiene, hvorudover Guds hellige Ord sambt de høyværdige Sacramenter kunde paa den Stæd komme i største Foragt, og Menigheden udj et ryggisløst Levnet geraade, hvilket for dend høyeste Gud ikke var at forsvare; da paa det saadant udj Tiide kunde forekommis, have vi, paa voris allernaadigste Herre og Kongis naadigste Behag forbemeldte Jystedahls Gield tillagt et Annex, kaldet Goupnen, som hidindtil haver ligget under Lyster Gield i Sogn, udj hvilket Annex Hr. Ottho Ravn skal paa een af Præstebolens Jorder til samme Goupnen forbliivendes at residere, saa bemelte Goupnen herefter kand agtis for hands Hovedkierke, og Jystedahlen for een Annex, hvilke tvende Kirker nemlig Goupnen og Justedahlen Hr. Ottho Ravn herefter med Ordet og Sacramenterne efter voris Kierkeordinantze skal betiene, og hver 3die Søndag i det ringeste Tienesten i Jystedahlen, naar hand ikke af Guds Veirlig forhindris, forrette, som hand for Gud og sin vedtilbørlige Øvrighed agter at andsvare, og herefter med de andre Præster udstaae hvad Besværlighed og Tynge, som af Kongl. Majestæt paabydis, enten med Skat eller anden Udredning, og ellers udj Levnet og Omgiengelse sig andstille og forholde, som een Guds Ords Tienere egner og vel anstaaer. At saadant paa Hands Majestæts Behag, og viidere Ratification af os er bevilget og samtykt, vidner vi med voris Signeter og egne Hænder underskrevne. Bergen den 16de Martij Ao. 1636.
Jens Bielke Ludvig Munthe
(L. S.) (L. S.)
Kjelde
Originaldokumentet er truleg tapt. Den eldste kjende avskrifta er datert 26. februar 1743 og er gjort av Matthias Foss (sjå nedanfor). Foss har òg med brevet i Justedalens kortelige Beskrivelse. Avskrifta ovanfor er gjort etter Foss sitt originalmanuskript frå 1750 (side 5-6).
I 1743 har Foss attestert avskrifta på denne måten: “Rigtig ordlydende med dend her ved Jystedahls Kierke befunden Copie af allernaadigste udgivne resolution datered Bergen d 16 Martij 1636 med egen haand test.” Avskrifta er vedlegg til eit brev der Foss skriv følgjande: “[Jeg tager] mig og herved dend frihed at sende een Copie liige ordlydende med dend udgangen allernaadigste resoluton af Aar 1636, som hviiler her ved kirken, hormed beviisis at Jystedahlen dend tiid har været combinered med Goupnen, der nu er et annex under Lysters gield.”
I Justedalens kortelige beskrivelse skriv han dette: “Jeg [har] endelig imod Formodning fundet i Kirkeskabet en gammel sønderreven Kopie af et Øvrighedens Rescript af 1636, hvilket beviser, at Justedalen har været et Annexsogn under Goupne Kirke, som da var Hovedkirke for Justedalen”.
Me har altså å gjere med eit brev som framleis låg i Jostedal kyrkje midt på 1700-talet. Om avskrifta til Foss er gjort etter originalen eller ei eldre avskrift, veit me ikkje.
Dokumentet er med i 1823-avskrifta som dokument nr. 2 (s. 5-6), men det går ikkje fram om avskrifta byggjer på originaldokumentet eller ei seinare avskrift. Diplomsamlinga ved Universitetsbiblioteket i Bergen har to avskrifter, men det heiter i katalogen at dei “stammer antagelig fra 1800-tallet”. På førespurnad har det ikkje lukkast Diplomsamlinga å finne att dei to avskriftene (januar 2010).
Merknad
Ærendet til Foss med å dra fram brevet, var altså å prove at Jostedalen i 1636 vart annekssokn under Gaupne i eit prestegjeld som skulle ha omfatta dei to sokna. I 1743 gjorde Foss òg framlegg om ei slik prestegjeldinndeling, eventuelt òg at Joranger i Hafslo vart lagt til prestegjeldet. Det er likevel ikkje noko som tyder på at denne prestegjeldsinndelinga vart sett ut i livet i 1636 slik Foss legg til grunn. Alt Niels Dahl, som skreiv av 1600-talsdokumenta i 1823, var inne på dette og skriv i ein merknad til dette brevet:
NB. Da Documentet No 1 af 18de October samme Aar som Ovenstaaende ikke omtaler Offhe Rauffn tillige som Sognepræst til Gaupne og forudsætter hans samme nødlidende Forfatning, maae indeværende(?) Stiftsbefalingsmand og Biskoppens Resolution ikke være blevne confirmeret af Kongen hvilket og alle følgende Documenter beviise. –
N:D:
Dette fekk Jacob Neumann til å dra i tvil om den nye prestegjeldsinndelinga vart sett i verk då han i 1824 publiserte reiseskildringa si frå visitasen i 1823. Lars Øyane skriv i bygdeboka (1994) at Otto Ravn vart buande i Jostedalen livet ut. Foss sat etter alt å døme på dei same 1600-talsdokumenta som Dahl (og Neumann) seinare bygde på, men dette var nok opplysningar som ville svekka saka hans.
Skriv
| Send
|
Publisert av Oddmund, 22.06.2009 (sist endra 14.08.2010)
Skriv ein kommentar