Main menu:

Undersider for Kyrkjehistorie:

    Du er her: KyrkjehistorieStavkyrkja i mellomalderenTidlegare synspunkt på mellomalderkyrkja

    Tidlegare synspunkt på mellomalderkyrkja

    Bendix Edvard Bendixen registrerte sommaren 1877 kulturminne i Sogn og publiserte same året nedteikningane sine i Fortidsminneforeininga si årbok. Han var òg i Jostedalen, og her gjorde han følgjande observasjon (1877, s. 165):

    ”Kirkerne i Sogn indeholder i det hele flere interessante Levninger fra Middelalderen, ligesom der vel neppe nogensteds i Landet er bevaret saa mange Stavebygninger, som netop der. Man træffer Rester af saadanne ogsaa i Laftekirkerne fra 17 og 18 Aarhundrede, saaledes staar i Vaabenhuset til Justedalens Kirke et Par Søiler, som aabenbart har hørt til en ældre Stavkirke; flere Exempler herpaa findes i Nicolaysens N. Fornl.”

    (Her skal det leggjast til at Jostedalen ikkje er nemnd i Norske fornlevninger (1862) av N. Nicolaysen.)

    Opplysningane til Bendixen, var plukka opp av kulturhistorikaren Lorentz Dietrichson. Han gav i 1892 ut avhandlinga De norske stavkirker, som var den fyrste samanhangande framstillinga av historia til stavkyrkjene og framleis er eit sentralt referanseverk. I katalogen over eksisterande og tidlegare stavkyrkjer har han ein kategori som inneheld ”Stavkirker, der vides at have eksisteret i denne periode (ved middelalderens slutning), men kan være af ældre oprindelse”. Me finn her Jostedalen i underkategorien ”Kirker, af hvilke endnu større eller mindre rester findes”. Dietrichson skriv (1892, s. 444):

    ”Jostedalens kirke. – Jostrudals kirkja. – Indre Sogns provsti. Den omtales i visitasanordningen af 1323 (”D. N.” VII no. 98) og ved 1360 i ”Bjørg. Kálfsk.” fol. 36. Den synes at have været en stavkirke, da Bendixen i aarsberetningen for 1877 s. 165 oplyser, at der i vaabenhuset til den nuværende kirke staar et par søiler, ”som aabenbart har hørt til en ældre stavkirke”. Stedets isolerede beliggenhed gjør det saameget sikrere, at denne har været stedets egen ældre kirke. Da sognet fik sin nuværende tømmerkirke 1660, maa stavkirken vistnok da være nedtaget.”

    B. E. Bendixen var kritisk til Dietrichson si framstilling og meinte han hadde for dårleg grunnlag for å meine at ein del mellomalderkyrkjer hadde vore stavkyrkjer. I 1903 publiserte Bendixen ein artikkel der han gjekk gjennom ein del mellomalderkyrkjer i Hordaland og Sogn som han meinte det var lite sannsynleg eller heilt uvisst om hadde vore stavkyrkjer. Ei av dei var Jostedalen der Dietrichson hadde nytta nettopp Bendixen som sanningsvitne på at det hadde stått ei stavkyrkje der. Bendixen skriv (1903, s. 155):

    ”Jostedalen maa udgaa. Naturligvis har der her, som mange andre steder, vel staaet en stavkirke; men der vides intet. Da det er mig selv, som har troet under et besøg i 1877 at have seet dele af en saadan, maa jeg ogsaa snarest efter besøget i dette aar rette feilen og erklære, at der ingen tydelige mærker findes i kirken efter en stavkirke.”

    Litteratur

    Bendixen, Bendix Edvard. (1877). Antikvariske iagttagelser. Årsberetning (Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring), 158-168.

    Bendixen, Bendix Edvard. (1903). Lidt om stavkirker i Hordaland og Sogn. Årsberetning (Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevaring), 154-157.

    Dietrichson, L. (1971 [1892]). De norske stavkirker. Studier over deres system, oprindelse og historiske udvikling. Et bidrag til Norges middelalderske bygningskunsts historie. Farnborough: Gregg International Publishers.

    Nicolaysen, N. (1862). Norske fornlevninger. En oplysende fortegnelse over Norges fortidslevninger, ældre en reformationen og henførte til hver sit sted. Kristiania: Foreningen til Norske fortidsminnesmerkes bevaring. [e-bok, NBdigital]

    | |

    Publisert av Oddmund, 22.12.2009 (sist endra 28.12.2009)

    Skriv ein kommentar